Teolog anklager folkekirken for snyd med trosbekendelse

En oldkristen sammenfatning af den rette kristne tro, som er trykt bagerst i salmebogen, har forkert overskrift og indhold, mener tidligere sognepræst, som har arbejdet med sagen i 20 år. Nu er den havnet hos Kirkeudvalget og kirkeministeren

Sognepræst Svend Aage Nielsen har i de sidste mange år forsøgt at gøre folkekirkens medlemmer, biskopper, kirkeminister og også paven i Rom opmærksom på det, som han kalder "falsk varebetegnelse" på den nikænske trosbekendelse.
Sognepræst Svend Aage Nielsen har i de sidste mange år forsøgt at gøre folkekirkens medlemmer, biskopper, kirkeminister og også paven i Rom opmærksom på det, som han kalder "falsk varebetegnelse" på den nikænske trosbekendelse. Foto: Malene Korsgaard Lauritsen.

En dansk teolog er siden 1988 nået frem til en vurdering af folkekirkens forhold til et oldkirkeligt dokument, som for nogen kan synes et Dan Brown-mysterium værdigt.

I 23 år har tidligere sognepræst i Toreby på Lolland Svend Aage Nielsen forholdt sig til, hvad de gamle teologer, få hundrede år efter at Jesus vandrede på jorden, skrev og mente om en af verdenshistoriens mest skelsættende begivenheder.

LÆS OGSÅ: Folkekirkens dogmer afgrænser rummeligheden

Efter Svend Aage Nielsens mening giver vore dages biskopper i folkekirken et forkert indtryk af, hvad der rent faktisk blev besluttet dengang i oldkirken.

Det var i slutningen af maj i 325 at det hele begyndte i byen Nikæa i det nordvestlige Tyrkiet. Her mødtes repræsentanter for hele kirken i form af godt 250 biskopper til kirkehistoriens første officielle fællesmøde.

LÆS OGSÅ: Hvad er trosbekendelsen?

Koncilet var indkaldt af kejser Konstantin, som sammen med resten af kirken var stærkt udfordret af præsten Arios, som hævdede, at Jesus ikke er guddommelig.

Da mødet sluttede, havde kirkemødet udfærdiget en ny bekendelse, som fastslog, at Jesus og Gud er af samme væsen.

Det blev senere bekræftet i en endelig form i 381 på kirkemødet i Konstantinopel, som bærer den lange titel den ni-kæno-konstantinopolitanske trosbekendelse, det man i daglig tale i folkekirken kalder den nikænske trosbekendelse. Dermed var hele kirkens trosbekendelse fastslået, og man kunne på endnu et kirkemøde desuden gøre den forpligtende for hele kirken.

LÆS OGSÅ:Den nikænske trosbekendelse

Men Svend Aage Nielsen har i de sidste mange år forsøgt at gøre folkekirkens medlemmer, biskopper, kirkeminister og også paven i Rom opmærksom på det, som han kalder falsk varebetegnelse på den nikænske trosbekendelse.

Det handler for mig om at få gjort præcist, hvad der er ret og sandhed, og derfor spørger jeg nu Folketingets Kirkeudvalg. I Salmebogen står folkekirkens officielle udgave af den gamle trosbekendelse under overskriften Den nikænske trosbekendelse. Det er falsk varebetegnelse, for i Salmebogen er der tale om en tekstversion, der er udvidet med de tre ord fra middelalderen om Helligåndens udgang fra Faderen og med tilføjelsen: og fra Sønnen. Det gør betegnelsen af den forkert og misvisende, siger Svend Aage Nielsen og foreslår:

Derfor må man enten skifte udvidelsen af teksten ud eller give den en sand overskrift. Jeg mener, at det eneste rigtige og mulige vil være at skifte udvidelsen af teksten ud, for det er den oprindelige version fra 381, som Danske Lov henviser til som et af folkekirkens bekendelsesskrifter, siger Svend Aage Nielsen.

Professor på Menighedsfakultetet, teol.dr. Asger Christen Højlund, der har forsket i de oldkirkelige diskussioner, medgiver, at der er forskel i formuleringen af den nikænske trosbekendelse, som blev stadfæstet i 381 i Konstantinopel, og så den trosbekendelse, som folkekirken bruger i dag. Vore dages nikænske trosbekendelse må betegnes som en udvidet version med de tre ord: og fra Sønnen.

De teologer, der lavede tilføjelsen i Spanien engang i 500-tallet, havde uden tvivl den samme opfattelse af disse bekendelsers hellighed som de ortodokse har det i dag. Når de så alligevel lavede tilføjelsen, hænger det vel sagtens sammen med, at det endnu ikke var den nøjagtige ordlyd, man lagde så meget vægt på. Man opfattede ikke det, man gjorde, som en ændring. Men Østkirken opfattede tilføjelsen som en nedgradering af Helligånden. Det er dog at misforstå tilføjelsen. Tilføjelsen og fra Sønnen var for dem, der lavede den, kun en markering af, at Sønnen og Faderen er lige i guddom. Med hensyn til, hvilken trosbekendelse, man havde i tankerne, da man skrev Danske Lov, kan det kun være den udvidede version, for man kendte ikke til andre udgaver af den nikænske trosbekendelse på det tidspunkt, siger Asger Christen Højlund.

Teolog Knud Ottesen har skrevet bogen Oldtidens og middelalderens kirkehistorie i dansk og nordisk perspektiv. Han mener også, at man måske kan hævde, at overskriften i salmebogen ikke fortæller, at der er tale om den udvidede version af den nikænske trosbekendelse.

Men det er for feinsmeckere. Der er ingen grund til at ændre på titlen, for den udvidede form af den nikænske trosbekendelse har altid været vestkirkens helt tilbage til dengang, den blev formuleret omkring år 400-500 i Spanien og siden spredte sig til resten af Europa og blev en accepteret del af læregrundlaget også i dag, siger Knud Ottosen.

Foto: .