Teologens himmelske popmusik

Peter Brandt har gennem sit liv stillet spørgsmål til kristendommen som en anden Nikodemus fra denne søndags tekst. Nu er han i fuld færd med at udvikle sig til kunstner og udgiver først på efteråret sin egen cd, Uddannet i at være underlig. Til sommer genoptager han sine teologiske studier

0 Peter Brandt i Natkirken i Trinitatis Kirke har sat sig på en af madrasserne på gulvet. Som mange andre unge i København sætter han pris på natkirkens afslappede, men alligevel højtidelige stemning. I baggrunden Steffen og Stine fra Steffen Smith and Deathsquad. –
0 Peter Brandt i Natkirken i Trinitatis Kirke har sat sig på en af madrasserne på gulvet. Som mange andre unge i København sætter han pris på natkirkens afslappede, men alligevel højtidelige stemning. I baggrunden Steffen og Stine fra Steffen Smith and Deathsquad. –. Foto: Søren Staal.

I foråret 2009 sad den dengang 22-årige Peter Brandt på psykiatrisk afdeling på Frederiksberg Hospital i København. Med sig havde han en eksistentiel nedtur på grund af alt for mange spørgsmål i sit liv og alt for få svar, men også en masse smukke popsange, som var begyndt at vokse i ham.

Som dagene gik, fik han indspillet flere og flere af dem med sin guitar og klaveret i det musikstudie, som han havde indrettet i sin lille stue på hospitalet. Til efteråret er pladen Uddannet i at være underlig på gaden i landets pladebutikker, og Peter Brandt får sit navn slået fast som scene- og cd-kunstner. Hvis alt går vel, kan han om endnu nogle år også kalde sig teolog.

Den nu 24-årige Peter Brandt stillede tidligt i sit liv spørgsmål på spørgsmål til kristendommen, ligesom farisæeren Nikodemus gør det til Jesus i søndagens tekst. Hans stadige søgen efter den religiøse mening i livet er i dag ved at tage form som en stadig stærkere erkendelse af verden.

En af de oplevelser, som fik Peter Brandt på sporet i hans søgende færd gennem livet, var hans første besøg i Natkirken i Trinitatis Kirke. Her oplevede han et rum, som var åbent for både hans musik, hans religiøsitet og bare det at være til som menneske.

I dag er han kommet et stort skridt nærmere svarene på de spørgsmål, der tårnede sig op, da han tidligt mistede sin mor og senere sin mormor. Spørgsmålet meldte sig: Er det sådan, livet skal se ud? Det var begyndelsen på Peter Brandts åndelige søgen.

Jeg har altid haft en åndelig søgen i mig, men i gymnasiet kom jeg tættere på de forskellige religioner, og der vågnede samtidig min interesse for at gå i gang med teologien. Jeg havde det naturligvis ikke godt med at have mistet min mor, men prøvede at sætte mig selv i perspektiv. Det føltes ret naturligt for mig at søge til religionen og kristendommen. Jeg begyndte at læse i Bibelen, og selvom jeg måske ikke forstod så meget af den, som jeg senere lærte på teologistudiet, så gav den mig et eller andet, for det er jo fantastisk litteratur, siger Peter Brandt.

Han begyndte at læse teologi som 21-årig og var efter eget udsagn lige ung nok.

Jeg var måske ikke godt nok rustet til det. For det kræver virkelig gode nerver hele tiden at blive konfronteret og påvirket med filosofi og alle mulige forskellige livsanskuelser, som kan ende med at rokke ved grundlaget for din eksistens. Det var nok det, der var svært for mig at klare på det tidspunkt, siger Peter Brandt, som i dag bor i en lejlighed på Frederiksberg med sin musik og sine bøger.

Men studiet viste sig også at være indgangen til en ny verden, hvor der var plads til både hans musik og hans religiøsitet.

Da jeg begyndte at læse teologi, gik jeg sammen med Trinitatis Kirkes daværende sognemedhjælper. Vi snakkede sammen et par gange, og han fik at vide, at jeg skrev sange. Så inviterede han mig i Natkirken for at optræde som solist. Der var vildt mange mennesker, og jeg har siden jævnligt fået lov til at optræde i Natkirken. Jeg oplevede, hvordan mine sange udviklede sig på en måde, de aldrig ville have gjort i et almindeligt øvelokale. Stedet gjorde, at sangene fik det højere luftlag at leve i, som er i en kirke.

Her er der plads til store armbevægelser og en højtidelighed, som jeg synes også er kommet til at præge pladen. Jeg er meget taknemmelig for, at jeg fik mulighed for at udvikle mine sange på den måde i Natkirken, siger Peter Brandt, som sammen med mange andre københavnere sætter pris på den afslappede, men alligevel højtidelige stemning, der altid hersker i Natkirken, hvor oplæsning, prædiken og bøn blander sig med musikken, og hvor man både klapper og kan tage sin sodavand med.

Jeg har forsøgt at styre min søgen ud i noget konkret. Jeg lærte at skille popmusikken fra mine religiøse tanker og føre dem hen, hvor de hører hjemme, nemlig i teologistudiet. Min undren på de to områder udspringer måske af det samme, men det rejser i hvert fald en masse spørgsmål for mig. Lige nu er jeg glad for, at det er lykkedes for mig at konkretisere musikken, i og med at jeg har en plade klar senere i år, og det er jeg enormt stolt over, siger Peter Brandt.

Trinitatis Kirke er ikke den eneste kirke, som Peter Brandt har taget til sig i sin søgen. Han går til almindelige højmesser i folkekirken, hvor han både finder højtideligheden og samtidig roen i det liturgiske forløb og ritualerne i gudstjenesten og ikke mindst de fantastiske salmer. Derfor går han indimellem i kirke i Dragør, hvor hans far bor, og hvor han er født og vokset op.

Jeg kommer fra en ikke-religiøs familie. Min religiøse søgen, tror jeg, er min måde at gøre oprør på og at tænke mere i eksistentielle baner om for eksempel moral og etik. Jeg havde brug for et opgør for at vise, at jeg ville være anderledes, ville være mig selv. Jeg følte det naturligt at gå en vej, som kun de færreste af mine kammerater og deres forældre fulgte. Jeg oplevede, at jeg havde en fundamental søgen og undren, som jeg blev nødt til at give til kende.

Jeg har efterhånden fundet flere svar og er blevet bedre til at begå mig som menneske i forhold til andre. Ofte er det at være menneske også at føle sig utilstrækkelig, men det er jeg også blevet stærkere til at klare. På en eller anden måde er jeg nået frem til noget. Men det er svært at tale om, for med hvert svar kommer der nye spørgsmål, siger Peter Brandt.

Adspurgt kalder han sig selv for troende. Men på hans særlige måde er det ikke gjort med dét.

Tro har meget med ansvar at gøre at kunne tage ansvar for sin egen tro og sine egne handlinger i forhold til andre. Så bare det at sige højt til alle, at man er troende, efterfølges af et stort ansvar. Jeg er nogle gange i tvivl om, om jeg kan bære det ansvar, om jeg er et godt nok menneske til det. Jeg føler mig utilstrækkelig over for Gud. I søndagens tekst bliver Jesus anledningen til Nikodemus tro. Anledningen kan vel være mange ting, bare det går op for én, at man tror, eller at man bliver givet tro, som Søren Kierkegaard skriver. Min anledning til, at troen gik op for mig, var min mors død, da jeg var 15 år. Det var min anledning til at tro, for ellers ville livet være meningsløst, siger Peter Brandt.

På pladen Uddannet i at være underlig afspejler teksterne ikke en åndelig søgen. Men det har en forklaring.

Det var mest, da jeg var yngre, at jeg forsøgte at begribe min søgen efter det åndelige i mine tekster. Men jeg fandt ud af, at man virkelig skal have et knivskarpt klarsyn for at kunne håndtere det i en popsang. Men så kan jeg begribe det på nogle andre niveauer i mig, siger Peter Brandt.

Til at begynde med var det forfattere som Michael Strunge, Søren Ulrik Thomsen og Henrik Nordbrandt, der fyldte Peter Brandts liv. De er nu lagt væk for at give plads til andre forfattere og især teksterne og musikken fra 1980ernes store popperiode i dansk musiks historie. Resultatet kan allerede høres i tre sange, som Peter Brandt har lagt på myspace.com.

De fleste af mine sange udspringer af et spørgsmål. Hvorfor tænker og agerer jeg, som jeg gør? Pladen er indadvendt og vender sig ikke ud mod en religion eller en form for religiøsitet. Den har mig selv som centrum. Derimod er de sange, jeg er begyndt at skrive, efter at pladen var blevet færdig, meget mere udadvendte, hvor jeg fokuserer på mine relationer i stedet for mit eget sind. Det er, som om der har været rigeligt af navlepilleri, men det havde også sin tid. Jeg har bygget et slot op, nu har jeg brudt det ned igen og begynder forfra med at sætte fokus på mennesker omkring mig. Jeg er trådt et skridt i en anden retning, siger Peter Brandt.

vincents@k.dk