Prøv avisen

Teologer forsvarer frihed til at forske

- På et sandt fakultet kan der kun være frihed og ubundet akademisk debat. Hel og udelt, siger dekan på Det Teologiske Fakultet Carsten Riis. - Foto: MICHEL HOUET/BELPRESS

Den store kritik af teolog Troels Nøragers opgør med fortællingen om Abraham får nu teologer på landets universiteter til at forsvare den frie teologiske forskning. Vi skjuler ingenting, siger lektor

Det kan godt være, at de ikke deler teolog Troels Nøragers nye syn på fortællingen om Abraham. Men derfor er han stadig i sin fulde ret til at offentliggøre og argumentere for sine synspunkter og sine forskningsresultater.

Sådan lyder budskabet fra flere af landets teologiske forskere, som nu forsvarer Troels Nøragers - og alle andre teologers - ret til at forske frit.

Nørager, der er prodekan og lektor i religionsetik og filosofi på Det Teologiske Fakultet i Århus, udgav i foråret bogen "Taking Leave of Abraham" (At tage afsked med Abraham), hvor han argumenterer for, at man af hensyn til demokratiet bør tage et opgør med fortællingen om Gud, der beordrer Abraham til at ofre sønnen Isak. Det har i Kristeligt Dagblad udmundet i en stor debat om, hvad teologer med forskningsfrihed gør rigtigst i at bruge deres tid på. En debat, som nu blandt andre dekan på Det Teologiske Fakultet i Århus Carsten Riis tager afstand fra.

- På et sandt fakultet kan der kun være frihed og ubundet akademisk debat. Hel og udelt. Hvis det ikke er tilfældet, bliver teologien isoleret, marginaliseret og overflødiggjort, og det største offer bliver kirken. Derfor er det en selvfølge, at Troels Nørager kan ytre sig i sin bog, som han har gjort, fastslår Carsten Riis.

Samme holdning har Else K. Holt, lektor i Gammel Testamente på Det Teologiske Fakultet i Århus. I et debatindlæg skrevet til Kristeligt Dagblad tager hun ikke stilling til, om Troels Nørager har ret i sin forskning. Men han skal have frihed til at offentliggøre sine forskningsresultater, som han vil.

- Måske tager Nørager fejl; det må vise sig i den videre diskussion. Men ét er givet: Vi vil ikke finde os i at skjule vores resultater på de teologiske fakulteter ved universiteterne. Vi ved nemlig, at al forskning, og dermed også den teologiske, skal kunne foregå og drøftes uden nogen form for begrænsninger, hvis den vil have ret til at kalde sig sand forskning. Intet spørgsmål må være forbudt, intet forskningsresultat må afvises uden videnskabelig drøftelse, blot fordi det forekommer uortodokst, siger Else K. Holt og fortsætter:

- Kirken kan nemlig kun være tjent med en fri og ubunden teologisk forskning i sin søgen efter sandheden.

På Københavns Universitet forsker lektor Søren Holst i Det Gamle Testamente. Han er overrasket over, at man overhovedet skal diskutere, om forskning skal være fri.

- Det er fuldstændig banalt. Forskning har jo netop til opgave at stille et hvilket som helst spørgsmål og undersøge hvad som helst. Hvis ikke det er gældende, ved jeg ikke, hvad kriterierne så skal være, siger Søren Holst.

Derfor mener han heller ikke, man kan tale om, at noget forskning er for dumt eller upassende at offentliggøre.

- Jeg synes, det er en uhyggelig tankegang, hvis man som forsker skal gøre sig strategisk lækker. Der sker i forvejen en brutal sortering, ved at vi læser hinandens ting og siger vores mening. Der er altså ingen mangel på folk til at kontrollere, om noget er godt og fornuftigt. Lindhardt sagde om Grosbøll, at det var, som om en virus var sluppet ud af laboratoriet og fik det til at lyde, som om der foregår noget inden for den teologiske forskning, som vi helst skal skjule. Det er helt forkert. Har Nørager fundet noget vigtigt i sin forskning, ville det være uetisk, hvis han undlod at offentliggøre det. Det jo det, han får sine penge for, siger Søren Holst.

schelde@kristeligt-dagblad.dk