Prøv avisen

Teologer kæmper mod overforbrug

Flere teologer advokerer for mere bæredygtighed og mindre materialisme.

Det at købe, eje og forbruge har stjålet hele billedet og tvinger kloden i knæ, mener teologer, som vil have anstændighed og mådehold tilbage i samfundet

Charterrejser, lønforhøjelser og i det hele taget økonomisk vækst er efterhånden den eneste værdi, der tæller i den vestlige verden. Det mener blandt andre dr.theol. Ole Jensen, som netop er udkommet med bogen "På kant med klodens klima. Om behovet for et ændret natursyn". I hans optik har de rige lande i dag udviklet så forrykte vækst- og forbrugsvaner, at klimaet truer med at kollapse.

"En flyrejse til Thailand og retur siges at udlede lige så meget CO2 som et helt parcelhus på et år. Og hvor lødige er egentlig disse rejser? Branket hud og billig sprut befinder sig på et noget andet kvalitetsniveau end tigerens overlevelsesmuligheder som art og klimaflygtningenes katastrofale livssituation," fastslår Ole Jensen.

Hans pointe er, at forbrug ikke kan erstatte et dybere formål med livet. Det gør ikke mennesket lykkeligt.

"Forbrug kan ikke træde ind og udgøre en slags mening med livet. Forbrug har ikke bærekraft til at være en slags religionserstatning. Forbrugerismens indbyggede nihilisme afslører sig da også som tomhedsfølelse, fortvivlelse, stress og depression," siger han.

Ole Jensens synspunkter får opbakning fra flere kanter i det teologiske landskab. Blandt andre fra teologiprofessor ved Københavns Universitet Niels Henrik Gregersen.

"Forbruget er gået for vidt, og vi vil helst ikke erkende, at vi lever i begrænset råderum. Vi må, som den tyske finansminister Wolfgang Schäuble, nå frem til en politisk forståelse af, at vi ikke i den vestlige verden kan have den samme økonomiske vækst som Indien og Kina. Jeg mener ikke, vores bruttonationalprodukt behøver gå nedad, men vi skal finde ud af, hvad det skal bestå af, så det ikke bliver økologisk tungt," siger Niels Henrik Gregersen, der mener, at kirken har en opgave i at gå foran.

"Kirken kan ikke være neutral. Det handler om vores Guds skaberværk, som er for alle. Jeg synes, der er meget lidt bevidsthed om denne sag i den danske folkekirke," siger Niels Henrik Gregersen.

Sognepræst Keld Balmer Hansen er en del af det kirkelige initiativ Grøn Kirke, som netop arbejder på at gøre Danmarks kirker grønnere – både i teologi og i bygninger.

"Man kan konstatere, at kloden bliver fattigere på arter. Jeg synes, vores generation skal tænke sig alvorligt om. Vi er ved at lulle os selv i søvn med vækstretorikken, som er blevet en værdi i sig selv. Det gør os grådige, og vi glemmer diskussionen om, hvad et lykkeligt liv er," mener Keld Balmer Hansen.

Professor i økonomi ved Roskilde Universitet Jesper Jespersen pointerer, at Ole Jensen har et vist empirisk belæg for at sige, at forbrug ikke skaber lykke:

"Undersøgelser viser, at selvom forbruget i gennemsnit er vokset for alle samfundsgrupper i de rigeste lande i verden, er tilfredsheden ikke blevet større."

Spørgsmålet er, om det er muligt at indrette et samfund, der ikke er baseret på økonomisk vækst.

"Det kan som model lade sig gøre at have et samfund, som ikke vokser i volumen, men det vil gøre en række politiske processer vanskeligere, når man ikke hele tiden får nye penge at omfordele. Nulvækst vil også gøre samfundet mere ulveagtigt, fordi et låg på væksten vil skærpe konkurrencen om goderne, og flere mennesker vil få det svært."

"Om vi får mindre økonomisk vækst, afhænger af, om vælgerne kan overbevise politikerne om, at de hellere vil have et renere miljø eller mindre stress og mindre kriminalitet end en stigning i det private forbrug," siger Jesper Jespersen.

schelde@k.dk