I 2000 år har kristne i hele verden forsøgt at blive enige om, hvad begrebet synd betyder. Forleden kom organisationen Kairos Palestine med et bud på en mere konkret definition, da den i en erklæring underskrevet af blandt andre biskop over Haderslev Stift Marianne Christiansen skrev, at synd for eksempel består i at støtte zionisme.
Ifølge dokumentet er det i strid med den kristne tro at bakke op om netop denne politiske bevægelse. Gør man det, bidrager man til undertrykkelse af det palæstinensiske folk, og dermed er det en synd. I et interview i Kristeligt Dagblad i mandags uddybede biskoppen sin holdning og kaldte det et udtryk for synd, hvis man støtter den form for zionisme, ”der kommer til udtryk ved annektering af land”, og at ”undertrykkelsen af andre er altid udtryk for synd”.
Da Niels Jørgen Cappelørn læste interviewet med Marianne Christiansen, studsede han netop over, at hun brugte ordet synd i sammenhæng med Israel-Palæstina-konflikten. Han er professor emeritus i teologi ved Københavns Universitet og kalder det ”en moralisering af synden”, når man bruger den om et specifikt politisk forhold.
”Jeg synes, at man skal reservere ordet synd og kun bruge det i det direkte gudsforhold. Synden er ikke moralsk, men har at gøre med menneskers forhold til Gud. Hvad der kommer ud af det enkelte menneskes forhold til Gud, hører i denne sammenhæng hjemme i etikken. Og her kan man så begynde at tale om etik og politik, men man må ikke bruge Gud som argument for sin egen politiske holdning, for så tager man magten over ham,” siger han.
Men er det virkelig så kontroversielt at sige, at det er en synd at undertrykke andre? Gudsforholdet for kristne har vel også at gøre med, hvordan man behandler sine medmennesker?
”Ja, det er det, fordi man blander synd, etik og moral sammen i én stor pærevælling. Det skal man ikke. For når man bruger kristendommen og syndsbegrebet i en politisk sammenhæng, tager man patent på kristendommen og siger, at man ved præcis, hvad kristendommen er. Og så står man straks i fare for at blive fundamentalist. Ens politiske ståsted kan være en konsekvens af den kristne tro, men man må hverken instrumentalisere Gud eller synden og bruge det som et argument i en politisk sag.”
Teolog og tidligere generalsekretær i Israelsmissionen Bodil Skjøtt er også blevet opfordret til at skrive under på dokumentet. Men hun kunne ikke identificere sig med erklæringens ordlyd og brug af syndsbegrebet som en vej og måde til at fokusere på den alt for lange konflikt. Den er for hende langt mere kompleks end et spørgsmål om de gode mod de onde eller de svage mod de magtfulde.
”Og det er ikke, fordi jeg ikke kan identificere mig med den harme og vrede, som mange palæstinensere med rette har. Jeg bliver selv harm og vred, når jeg går rundt i Hebron og Betlehem og ser de forhold, mennesker lever under. Men jeg kan ikke skrive under på en erklæring, hvis ordlyd antyder, at der findes en nulsumsløsning på denne konflikt. Jeg kan se, at Marianne Christiansen i interviewet i mandags modificerer budskaberne i erklæringen. Min tanke er, at man med en underskrift tager ansvar for hele dokumentet, og også vil blive taget til indtægt for denne holdning, dokumentet opfordrer til,” siger hun og tilføjer, at hun selv står uden for konflikten og ønsker at arbejde for en tredje vej.
Og så mener hun, at det er at tage munden for fuld at kalde kristen zionisme for en synd.
”Man skal være varsom med at sætte mærkater som synd på et begreb som zionisme, der dækker over rigtig mange ting. Det er et udtryk for synd, når mennesker bliver undertrykt, men det er antisemitisme så også, ligesom det også er en synd, når sorte bliver undertrykt i USA. Jeg ville ikke vælge at bruge ordet synd på kristen zionisme. Det er et udtryk for forskellig – nogle vil sige rigtig eller forkert – bibellæsning. Men det er også et spørgsmål om forskellig politik.”
Anni Albæk, der er sognepræst i Møllevangskirken i Aarhus, bryder sig heller ikke om tanken om at tale om synd i en politisk debat.
”Synd handler om forholdet til Gud og det, at man forbryder sig mod Guds vilje. Guds vilje får vi åbenbaret gennem Jesus, og den handler selvfølgelig om næstekærlighed, at elske dine fjender og så videre, så på den måde har synd selvfølgelig meget at gøre med vores forhold til hinanden. Men man skal passe på med at pege på andres synd. Synd er noget, man skal erkende, at man selv har. Ellers bliver synd til moralisme, og så bruger man evangeliet til at få andre til at makke ret,” siger hun.
Biskop over Haderslev Stift Marianne Christiansen har besvaret den samlede kritik via e-mail:
”Jeg er enig i, at ordet synd dækker et grundlæggende forhold i menneskelivet. Min forståelse er, at al undertrykkelse og uretfærdighed er udtryk for synden. Men når de palæstinensiske kristne udtrykker sig mere bastant, er det, fordi de står over for andre kristne teologer, der hævder at kunne retfærdiggøre konfiskationen af land som Guds vilje.”
”Jeg mener ikke, at erklæringen antyder en nulsumsløsning. Jeg hører den som et fortvivlelsens opråb fra mennesker, der lever under konfliktens konsekvenser, og det råb vil jeg gerne være med til at bære frem.”