Prøv avisen

Teologer vil hjælpe erhvervslivet

Tre af initiativtagerne til det nye netværk for erhvervsteologer: Tommy Kjær Lassen, Benedicte Schulin (i midten) og Christina Busk. De har alle tre valgt en karriere i erhvervslivet frem for prædikestolen, og der er flere på vej. De tre er her fotograferet på trappen til rådgivningsfirmaet Etikos, som Christina Busk og Benedicte Schulin etablerede som nyuddannede teologer. - Foto: Brian Rasmussen.

Virksomheder har savnet det forpligtende fællesskab, og det kan teologer hjælpe dem med. For "egofesten" i erhvervslivet ser ud til at være på retur, mener tre teologer, som har valgt erhvervslivet frem for prædikestolen

"Det giver god mening at få teologer ind i en organisation og hjælpe virksomheden med at tænke strategi, for kirken har haft det samme budskab de seneste 2000 år, og det holder stadigvæk. Der kommer stadig folk i kirken, så hvem er bedre til at brande end teologer?".

Christina Busk er i hvert fald ikke i tvivl:

Teologer har i høj grad noget at byde ind med i forhold til erhvervslivet, og det er virksomhederne tilsyneladende netop i disse år i fuld gang med at opdage. Cand.theol.'er er efterspurgte, og i modsætning til i 1980'erne, da teologien havde en mere marxistisk drejning i Danmark, kan teologien i dag blive en værdifuld medspiller for erhvervslivet, lyder vurderingen.

Præcis hvor mange teologer der for tiden arbejder i erhvervslivet, findes der ikke nogen statistik over, men som noget helt nyt har danske erhvervsteologer nu dannet et netværk, samtidig med at stadig flere teologer satser på en karriere uden for kirken og vælger erhvervslivet frem for prædikestolen.

Det gjorde også Christina Busk og Benedicte Schulin, da de i 2006 efter afslutningen af deres teologiske studier etablerede firmaet Etikos i Århus med tilbud om etisk rådgivning til private virksomheder og offentlige arbejdspladser. Sammen med Tommy Kjær Lassen, cand.theol. og erhvervsforsker i Dong Energy, er de blandt initiativtagerne til det nye netværk.

Tommy Kjær Lassen, der fostrede idéen til netværket, blev færdig som teolog i 2001 og har tidligere været præst i en grundtvigsk frimenighed, men er nu i gang med et ph.d.-studium hos Dong og satser på en fremtid som erhvervsteolog.

Interessen for at ansætte teologer i erhvervslivet vender to veje, mener han:

"Jeg tror, at der er en længsel hos mange unge teologer efter at blive brugt andre steder i samfundet end bare lige på prædikestolen om søndagen. Samtidig vil man have etik, mening og socialt engagement i erhvervslivet, og i dag er det ikke nok, at du bare kommer med din professionelle faglighed. Virksomhederne forventer i stadig højere grad, at du involverer dig fuldt og helt og er til stede med passion, begejstring og hele din menneskelighed. Og det er noget, vi ved noget om som teologer."

Da Christina Busk og Benedicte Schulin oprettede deres firma, var de bekymrede for, om deres baggrund som teologer måske kunne afskrække kunderne.

"I starten undertonede vi det teologiske. I dag markedsfører vi os på det, fordi vi oplever en efterspørgsel på teologer og teologi i erhvervslivet," fortæller Benedicte Schulin.

Teologi defineres som en videnskab, der beskæftiger sig med kristendommens gudsopfattelse, religiøse lære og udvikling som kirke, men når Etikos-teologerne er ude at rådgive, taler de ikke religiøst. Christina Busk:

"Jeg kommer jo ikke i et missionsprojekt, og jeg er der ikke som præst, men som teolog, hvor jeg kan trække på hele min teologiske uddannelse inden for etikken, filosofien og 2000 års kirkehistorie, som også er kulturhistorie. Teologien giver os netop en meget bred baggrund for at arbejde med de etiske og eksistentielle spørgsmål, som er mere og mere i spil i samfundet i dag."

På den anden side, erkender Tommy Kjær Lassen, kan der ligge en fare i, at teologien tages som gidsel af erhvervslivet og dermed blot bliver et værktøj til at "legitimere det forretningsmæssige greb om mennesket".

"Det er en selvkritik, vi skal være bevidste om, og det kan netværket hjælpe os med, men samtidig har jeg det sådan, at jeg frygter Gud mere end min chef. Med andre ord: Som teolog har man en ballast, så man ikke bare lige siger ja og amen til alt, hvad der kommer af nye idéer fra virksomhedsledelsen."

Generelt er der i disse år stor åbenhed over for nye idéer til virksomhedsledelse, og der udgives årligt et hav af nye udviklingsbøger.

Christina Busk:

"Mange virksomhedsledere shopper rundt og prøver lidt af det ene og det andet, og her tror jeg, at teologerne kan være med til at kvalificere valgene, fordi vi gennem vort kendskab til teologien og kirkehistorien kan trække på nogle erfaringer og ved, at hurtige og nemme løsninger ikke findes."

Tommy Kjær Lassen:

"Søren Kierkegaard ville sige, at du aldrig kan shoppe dig ud af, at du - eksistentielt set - skal forholde dig til dig selv. Du skal forholde dig som menneske til den virkelighed, du står i, og det kan man som erhvervsleder ikke bare lige gå ned i boghandelen og købe en bog for at få fikset."

Efter 10-15 år, hvor virksomhedsledere har dyrket den asiatiske selvudviklingstanke - at medarbejderen skal udvikle sig ved at søge ind i sig selv - er der i disse år tendenser til et skift. Tommy Kjær Lassen siger:

"Måske er 'egofesten', hvor alle arbejder med deres eget lille private projekt, ved at være forbi, og her tror jeg, der ligger en klar udfordring for erhvervsteologerne, som kan bidrage med den kristne tanke om, at der måske er meget bedre udvikling i, at man i stedet søger ind i en forpligtethed i fællesskabet."

Christina Busk og Benedicte Schulin ser tegn på, at udviklingen går denne vej.

"I erhvervslivet har man savnet den menneskelige forpligtethed over for hinanden, og at man altså er del af et fælles projekt, som har en større mening. Er der noget, teologien ved noget om, så er det at skabe forpligtende fællesskaber," anfører Christina Busk og tilføjer:

"Det har man i kirken arbejdet med lige siden Paulus? tid, så her har teologerne noget at bidrage med."

Ved at fokusere på fællesskabet får man ikke alene grundlaget for et bedre arbejdsklima, men også mere effektive medarbejdere, tilføjer Benedicte Schulin, men idéen om virksomhedsfællesskabet - eller dyrkelsen af virksomhedsånden - kan også drives så vidt, at det begynder at få religiøse tendenser:

"Begynder det at ske, vil erhvervsteologerne være nogle af de første til at opdage det, fordi vi jo kender det sekteriske element fra kirkehistorien. Derfor vil teologerne også kunne tale menneskets, medarbejderens, sag, hvis en virksomhed får sekteriske tendenser," påpeger Tommy Kjær Lassen.

steens@k.dk