Prøv avisen

Teologi kæmper for at fastholde studerende

Kristeligt Dagblad har tidligere beskrevet, hvordan frafaldsprocenten i mange år har ligget væsentligt højere på teologistudiet end på andre bacheloruddannelser, hvor 20-30 procent typisk dropper ud. I 2015 færdiggjorde 65 procent af de teologistuderende i København ikke bacheloruddannelsen, og på Aarhus Universitet vurderes det, at 50-60 procent ikke gennemfører uddannelsen. Arkivfoto. Foto: Jens Welding Øllgaard

11 procent færre studerende skal læse teologi i forhold til sidste år, og det er et potentielt problem for folkekirken, der risikerer at mangle præster i fremtiden

Natten til i går fik 192 studieansøgere besked om, at de efter sommerferien skal læse teologi på universitetet i enten Aarhus eller København.

Det er et fald på 11 procent i forhold til sidste år og dermed et potentielt problem for folkekirken, der risikerer at mangle præster i fremtiden.

Og ikke nok med, at færre ønsker at blive præst. Statistisk set vil over halvdelen af de 192 nye studerende formentlig opgive at gennemføre studiet og aldrig nå frem til folkekirkens prædikestole.

På Aarhus Universitet har man i år forsøgt at imødegå problemet ved at være mere ærlige om teologifagets udfordrende punkter i præsentationen af uddannelsen, fortæller afdelingsleder for teologi Ulrik Nissen.

”I vores rekruttering har vi i år gjort en del ud af at gøre opmærksom på, at sprogfagene fylder på uddannelsen. Græsk, hebraisk og latin er det, nogle studerende knækker halsen på, og i nogle år har der været en tendens til, at vi har tonet dem lidt ned, når vi har fortalt om studiet. Men sådan har det ikke været i år, og i det lys er vi også glade for, at så mange stadig vælger faget som deres førsteprioritet,” siger han

Kristeligt Dagblad har tidligere beskrevet, hvordan frafaldsprocenten i mange år har ligget væsentligt højere på teologistudiet end på andre bacheloruddannelser, hvor 20-30 procent typisk dropper ud. I 2015 færdiggjorde 65 procent af de teologistuderende i København ikke bacheloruddannelsen, og på Aarhus Universitet vurderes det, at 50-60 procent ikke gennemfører uddannelsen.

For at imødekomme den mulige præstemangel i fremtiden lancerede folkekirken i begyndelsen af året en kampagne, som skulle få unge til at vælge præstefaget. Men det store frafald på uddannelsen kan netop skyldes, at de studerende ikke ved, om de vil være præster, siger Ulla Morre Bidstrup. Hun er blandt andet uddannelses- og afdelingsleder på Pastoralseminariet i København, hvor teologikandidater videreuddannes til præster.

”Min erfaring er, at teologi er kendetegnet ved, at mange af dem, der påbegynder studiet, ikke er afklaret med præstegerningen som deres kommende levevej. Jeg gætter på, at det handler om, at det er et erhverv, der for mange 20-årige opleves som en stor mundfuld med embedsbolig og specielle arbejdstider og frygt for ensomhed i jobbet. Det er heller ikke ligefrem berømmet for sine lønforhold eller karrieremuligheder,” siger hun og tilføjer, at man bør overveje, om man skulle tænke mere fleksibelt i forhold til kombinationsuddannelser, så teologi kan kombineres med et andet fag.

”Det er selvfølgelig en farlig vej, fordi vi så ikke nødvendigvis får cand.theol.’er ud af det. Men for 20-årige er det et stort valg at sige, at man udelukkende vil gå efter at blive præst.”

På Det Teologiske Fakultet i København arbejder man også med, hvordan frafaldet på teologi kan mindskes, siger dekan Kirsten Busch Nielsen.

”Det handler om tidlig forvetningsafstemning, karrierevejledning og et godt studiemiljø. Det sidste håber vi, at vores nye lokaler på Amager kan bidrage til,” siger hun.