Prøv avisen

Teologi på universitetet er et udtryk for samfundets anerkendelse

I starten af juni vil den almindelige, nysgerrige dansker få mulighed for at opleve en bid af historien på den jødiske begravelsesplads. Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen.

Professor Kirsten Busch Nielsen er fra den 1. juli ny dekan for Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet. Hun ønsker, at teologien skal samarbejde med andre universitetsfag og med folkekirken

De seneste fem års arbejdsliv er ved at blive pakket ned i kasser og sorte affaldssække. I 2008 blev Kirsten Busch Nielsen dr.theol. og professor i dogmatik ved Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet, og nu er det tid til at skifte kontor. Fra den 1. juli bliver hun dekan for det fakultet, som hun selv er uddannet på.

Kirsten Busch Nielsen er ansat som dekan i en periode på fem år. Hun bliver ansvarlig for fakultetets udvikling og deltager desuden i den overordnede ledelse og udvikling af universitetet.

En udvikling, hvor det ifølge Kirsten Busch Nielsen er værdifuldt, at teologien arbejder sammen med andre fag.

En stærk teologi har en tydelig faglig identitet og en høj grad af samarbejde med andre fagområder, siger hun og tilføjer, at der i samarbejdet med andre fag skal ses ud over religionsvidenskaben og hen til en lang række af humanistiske og samfundsvidenskabelige fag og også natur- og sundhedsvidenskaberne.

Hvor går grænsen, hvor teologien ikke lukker sig om sig selv, men heller ikke åbner sig så meget, at teologiens særkende udviskes?

Grænsen overskrides, og det er sådan, man mærker, at den er der: Når man glemmer teologiens bestemte genstandsområde, nemlig kristendommen i fortid og nutid og alt, hvad studiet deraf fører med sig af andre emner og spørgsmål. Det betyder ikke, at hver eneste teolog definerer sit forskningsområde sådan. Men det er en både specifik og åben beskrivelse af den opgave, teologerne på universitetet har ansvar for at varetage, siger Kirsten Busch Nielsen.

Derfor er hun også en varm fortaler for, at teologien skal være på universitetet.

Teologien skal udsætte sig selv for kritiske spørgsmål præcis som andre fag. Det er en forudsætning for, at den kan anerkendes som en videnskab i sin egen ret, siger hun og fortsætter:

Det, at teologien ikke skal lukke sig inde, hersker der her i landet i praksis enighed om. At der opretholdes teologisk forskning og uddannelse på universiteterne, udtrykker en samfundsmæssig anerkendelse af, at der til den danske offentlighed hører teologi og en forventning om, at teologer gør deres for at kvalificere og forny debatten, også når det, der bidrages med, ikke kan skrives på en faktura eller bogføres som værdiskabelse. Her er det vigtigste bidrag fra universitetet uddannelsen af teologiske kandidater med faglig slidstyrke til at arbejde i vidt forskellige sammenhænge i og uden for folkekirken.

LÆS OGSÅ:"Det er vigtigt at rejse de teologiske spørgsmål"

Hun beskriver forholdet mellem universitetsteologien og folkekirken som en særlig blanding af nær kontakt og armslængdeafstand.

Det går ikke uden et godt indbyrdes kendskab, men vi løser forskellige opgaver. Sagt lidt højtideligt handler det også om forholdet mellem den akademiske frihed og troens frihed. De styrker hinanden, og måske kan man beskrive det sådan, at på grund af den frihed, som den videnskabelige erkendelse forudsætter, har den akademiske teologi blik for troens frihed.

Kirsten Busch Nielsen peger på den krølle ved teologien, at man beskæftiger sig med faget, fuldstændig som andre forskere gør med deres felt, mens det samtidig handler om noget, et menneske kan se sig forpligtet af. Her skal man kunne balancere. Hvordan hun selv forstår den forpligtelse er ifølge hende interviewet uvedkommende.

Nu står jeg over for den opgave at skabe rammer for, at andres forskning, undervisning og studier kan trives. Her har mine meninger om tro ikke noget at gøre, her er det mine holdninger til universitetet, det kommer an på, siger hun.

51-årige Kirsten Busch Nielsen begyndte først at studere klassisk græsk ved Københavns Universitet, men blev ikke helt bidt af faget.

Og så blev jeg et eksempel på et af nutidens tabuer: nemlig frafald. Jeg tog min bifagseksamen i 1982 og begyndte på teologi. Men det skift var altså ikke et fald og ikke ud i ingenting, forklarer hun.

I 1987 fik hun universitetets guldmedalje, og året efter blev hun cand.theol. Seks år senere blev Kirsten Busch Nielsen ph.d., hvorefter hun fik ansættelse på Det Teologiske Fakultet. Hun blev dr. theol. i 2008 på en undersøgelse af den tyske teolog Dietrich Bonhoeffers syndsforståelse, ligesom hun blev professor i dogmatik. Og professoren deler gerne ud af sin viden.

Jeg har stor glæde af at komme ud som foredragsholder. Teologer skal være taknemmelige for at være efterspurgte, og at der er et ønske om, at vi kommer ud med vores arbejde, siger hun.

Ud skal teologistudiet også. Som dekan kommer Kirsten Busch Nielsen til at stå i spidsen for flytningen af Det Teologiske Fakultet fra det indre af København til Amager, hvor Det Humanistiske, Det Juridiske og Det Teologiske Fakultet i fremtiden skal dele adresse. Flytningen er planlagt til 2016.

Det er ikke nogen hemmelighed, at medarbejdere og studerende ikke har været begejstrede for udsigten til at flytte. Det kan vi ikke spinne os ud af. Men forberedelsen af byggeri og flytning er godt i gang, og vi håber at have lagt grunden til, at det gode studiemiljø kan omplantes. Det er det, og ikke adressen, der betinger, at det giver mening, at der findes et teologisk fakultet ved Københavns Universitet, siger hun.

kirsten busch nielsen