Prøv avisen

Teologien forandrer ikke længere verden

Store teologer har gennem tiden påvirket tro og tankegang langt ud over de snævre teologiske cirkler. Men hvem kan i dag tale om kristendommens betydning, så selv skeptikere og de ligeglade bliver bevæget for livet? Foto: Christian Ringbæk Denmark

Det er slut med de store teologiske fyrtårne, som for alvor præger samfundet for eftertiden, mener professorer. Nyateismen får dermed lettere spil, lyder det

Kierkegaard foregreb moderne religionskritik og fik folk til at tro uden om kirken. Tyske Bultmann fjernede alt det overnaturlige fra bibel-fortællingerne og banede dermed vej for en massiv kulturkristendom. Og danske Løgstrup vendte op og ned på vores syn på etik og moral.

Kort sagt: Store teologer har gennem tiden påvirket tro og tankegang langt ud over de snævre teologiske cirkler. Men hvem kan i dag tale om kristendommens betydning, så selv skeptikere og de ligeglade bliver bevæget for livet? Hvem kan relancere gammel teologi som et nyt, overbevisende kompas i en moderne, opsplittet verden, der ikke giver svar? Det er der ingen, der kan. Sådan lyder det på teologiens vegne nedslående svar fra blandt andet teolog og professor emeritus Viggo Mortensen, der har forsket i global kristendom.

LÆS OGSÅ: Hvor er de store teologer henne?

Der findes ikke længere store teologiske fyrtårne. Det får selvfølgelig den konsekvens i samfundet, at teologien bliver mindre synlig, og det åbner feltet for andre røster, og dermed kommer den nyateistiske dagsorden også til at få lettere spil, siger han.

Tendensen gør sig gældende i hele den vestlige verden, men er måske særligt mærkbar herhjemme, fordi Danmark i det seneste århundrede havde flere store teologer, som ofte var synlige og en-gagerede i samfundet. K.E. Løgstrup havde for eksempel et socialetisk engagement udtrykt i både bøger og handlinger han endte med at være en slags økologisk aktivist. Og Johannes Sløk var en flittig debattør, som påvirkede den brede offentlighed, påpeger Viggo Mortensen.

LÆS OGSÅ: Kierkegaard-fejring skal ikke ende i tant og fjas

Der er teologer i dag, der forsøger at spille en tilsvarende rolle for eksempel gennem Det Etiske Råd. Men jeg mener ikke, at de har en sammenlignelig effekt, og deres værker kommer næppe til at stå for eftertiden. Det er ikke, fordi de er dummere eller mere dovne. Vilkårene for det akademiske arbejde har bare ændret sig, og de store udførlige værker er afløst af artikler, for det er dem, der giver point i det interne sregnskab. Teologien er blevet fragmenteret, og man får ikke længere teologer ud, som har et fuldgyldigt teologisk overblik, siger han.

Samme synspunkt har professor og idéhistoriker Hans-Jørgen Schanz:

Ingen kan i dag forbinde faget teologi med en bred samfundsmæssig sammenhæng, og derfor er der ingen teologer, der formår at påvirke dagsordenen som tidligere. Det skyldes, at det akademiske arbejde er blevet voldsomt specialiseret, og dermed har teologien mistet sin intellektuelle dimension og det mere generelle overblik, siger han.

LÆS OGSÅ: Teologien skal genfinde erfaringen af at være del af noget større

Schanz tilføjer, at også medieændringer spiller ind:

Selvfølgelig handler det også om, at mediebilledet er anderledes i dag end for 50 år siden er man ikke i medierne, er man ikke noget, og det giver teologien svære vilkår.

De store teologer er rigtig nok ikke til at få øje på, mener teolog og filosof Peter Kemp. Men det er ikke så skidt.

Det er på en måde meget positivt, for de fyrtårne fører bare til eftersnakkere, som retter ind og siger det samme som mesteren. Det fremmer hverken tænkningen eller debatten. Så det er meget fint, at man i dag kan tænke selv, siger Peter Kemp.

Han ser ikke de nyere ateistiske kræfter som nogen trussel i den sammenhæng:

Der er alligevel heller ikke nogen fyrtårne at finde blandt nyateisterne.

Men rektor for folkekirkens Teologisk Pædagogisk Center i Løgumkloster Eberhard Harbsmeier er helt uenig i den dystre dom over samtidens teologi:

Der er mindre personkult omkring teologer i dag, men der sker stadig noget i teologien. Vi skal passe på med den der nostalgi og lade være med at tro, at alting var bedre, dengang vi var unge.