Christoffer Emil Bruun, hvad er formålet med dit sommerprogram ”Koranskolen”, hvor imamer skal udlægge korantekster for dig og en gæst?
"Jeg fik idéen til programmet, da jeg så, at 132 britiske imamer nægtede at begrave gerningsmændende bag et af terrorangrebene i London. Jeg kom til at tænkte på, at imamer har en enorm magt, og måske endnu større betydning end vores terrorpakker, fordi de spiller på teologiens bane."
"Vi har i mange år forsøgt at få en samtale med med islam og muslimer via en social og kulturel tilgang. Men vi har forsømt at gøre det ud fra en teologisk tilgang. Det er formålet med denne programserie."
Hvorfor bruger I en imam til at udlægge teksterne og ikke for eksempel en koranekspert fra universiteterne?
"Fordi vi vil have dem i tale, som er autoriteter over for muslimer. Det mener vi i høj grad imamerne er. Det er dem, der prædiker og vejleder muslimerne til daglig. Der findes masser af kloge koraneksperter på universiteterne, men dem hører vi fra hele tiden."
"Vi hører mindre til imamerne, fordi mange af dem ikke ønsker at udtale sig i medierne. Det er tankevækkende, at de konstant føler sig under anklage og derfor har en reserverethed over for pressen. Den er vigtig at bryde med, så imamer og muslimer generelt også er indforståede med, at kritik ikke nødvendigvis er et angreb. At vi i Danmark har en god tradition for kritisk tilgang, fordi det tvinger os til at være på mærkerne med, hvad vi står for."
Har du og dine gæster et stort nok kendskab til Koranen til at kunne udfordre imamerne på deres udlægninger?
"Vi er lægfolk, der vil fungere som skoleelever. Vi vil ikke kunne gå ind og være kritiske på samme måde som folk fra et teologisk fakultet, men vi er heller ikke helt uvidende. Vi er, som folk er flest i Danmark. Vi hører om islam hele tiden og undrer os over nogle ting, men vi har ikke fagspecifik ekspertise i Koranen."
Når DR laver kristendomsprogrammer eller bibelprogrammer er det ofte med den kritiske brille og ofte med en kristendomskritisk ekspert. Lyder dette program ikke som mikrofonholderi for imamer sammenlignet med DR’s programmer om kristendom?
"Jeg tror, at det er en lidt forældet karakteristik af kristendomsformidlingen. Jeg synes i hvert fald ikke, at den karakteriserer mit eget program ”Tidsånd”. Her har jeg for eksempel haft en serie på otte afsnit om vejen til Emmaus, hvor jeg med en gæst taler om, hvad Jesus gjorde, efter at han blev korsfæstet. Som koncept minder det en smule om ”Koranskolen”."
I bliver ofte kritiseret for at underprioritere stof om kristendommen. Hvorfor udnytter I ikke dette hul i sommersendeplanen til at lave kristendomsrelateret stof i stedet for noget om islam?
"Det skal du næsten spørge P1’s chefredaktør om. Hvis jeg selv skal svare, vil jeg sige, at det har en fantastisk stor berettigelse i øjeblikket at tale om islam i Europa og i Danmark. Det gør vi i høj grad, men vi får sjældent imamer i tale om teologien."
"Selvfølgelig er der også alle mulige grunde til at lave kristendomsformidling, og det fortsætter vi med i ”Tidsånd” i sommerferien og efter."
Hvorfor har I valgt netop de fem imamer?
"Vi valgte ud fra, hvad der kunne lade sig gøre, og at det skulle være nogenlunde repræsentativt. Der er ingen dunderprædikanter fra Grimhøjsmoskéen, men det er ikke kun de såkaldte moderate imamer, vi har med at gøre."
Kunne I finde på at lave et lignende program om Bibelen, hvor præster forkynder for lægfolk?
"Jeg ved ikke, om man skal lave et program med præcis samme koncept om Bibelen. Jeg har ofte præster med i ”Tidsånd”. For eksempel havde jeg forleden den nyvalgte biskop Marianne Gaarden."
"Når man laver nye programmer og koncepter, vil man altid indrette det efter, hvad der er nødvendigt. I dette tilfælde var det nødvendigt for os at indrette det på denne måde."
Altså nødvendigt at holde de kritiske fageksperter ude af programmet for at kunne få imamer til at medvirke?
"Det var ikke nødvendigt eller nogen betingelse, men et valg som er truffet for skabe en ramme, hvor det er muligt at stille nogle af de mange spørgsmål om islam, som mange helt almindelige danskere går rundt med, og som det er påtrængende at få luftet i det offentlige rum."