Teologisk satiriker og middelalderhistoriker fylder rundt

Knud Ottosen, som i morgen fylder 80 år, har brugt sin forskerkarriere på at studere ritualbøger fra middelalderen

Knud Ottosen, som i morgen bliver 80 år, har studeret på Aarhus Universitet, hvor han senere blev lektor og dr.theol. Han forsker stadig i middelalderlig kirkehistorie og udgiver snart en ny bog. – Privatfoto.
Knud Ottosen, som i morgen bliver 80 år, har studeret på Aarhus Universitet, hvor han senere blev lektor og dr.theol. Han forsker stadig i middelalderlig kirkehistorie og udgiver snart en ny bog. – Privatfoto.

Aarhus-teologen K.E. Løgstrup kom til kraftigt at påvirke, hvad tidligere universitetslektor Knud Ottosen brugte sin studietid på både fagligt og i fritiden. Knud Ottosen, som i morgen bliver 80 år, havde nemlig et perifert forhold til teologiprofessoren, allerede inden han begyndte på teologistudiet i Aarhus. Lektorens far var læge i den sønderjyske by Hoptrup, syd for Haderslev. Nabolægen var bror til Løgstrup, og gennem ham var rygtet nået til Teologisk Fakultet i Aarhus om, at Ottosen var en dygtig revyskuespiller.

Så fra hans første tid på studiet og de næste syv år var han med i Teologisk Forenings julerevyer. Alle årene spillede han professor Erling Hammershaimb. Han husker, hvordan han det første år var nødt til at tage til en af professorens forelæsninger for at finde ud af, hvordan han skulle klare opgaven.

”Han havde to kendetegn: For det første havde han en speciel måde at stirre ud i luften, og for det andet rømmede han sig af og til på sin helt egen måde. Det var nyttige observationer, jeg gjorde mig til den forelæsning, for det virkede hver gang, jeg optrådte som Hammershaimb,” siger han.

En anden kendt Aarhus-teolog, der prægede hans studietid, var P.G. Lindhardt. Teologiprofessoren havde bemærket, at den unge Knud Ottosen havde vist interesse for den middelalderlige kirkehistorie i Norden.

Efter Ottosen var blevet kandidat, lagde Lindhardt derfor en prisopgave for fødderne af ham. Sådan føltes det i hvert fald, siger Knud Ottosen, som fik universitetets guldmedalje for opgaven, der drejede sig om en katolsk ritualbog fra det 14. århundrede.

Det lykkedes for Knud Ottosen, som efterfølgende har brugt sin forskningskarriere på netop middelalderlig liturgihistorie. Under et ophold i Paris fik han et stort liturgisk materiale stillet til rådighed, der blev grundlaget for hans doktordisputats med tekster fra det såkaldte dødsofficium – bønner læst for de døde i middelalderen.

Gennem arbejdet fik han dokumenteret en udvikling i tidligere tiders dødsopfattelse. Han fik sandsynliggjort, at dødsofficierne oprindeligt var bønner for de døende, som senere blev bønner for de døde. Det har formentlig præget tanken om skærsilden, mener han.

Derudover fandt han tyske tekster fra det 11. århundrede, som understregede forestillingen om døden som en søvn før genopstandelsen. Hans bog om emnet blev udsolgt i 2007 og genoptrykt. Han fortæller, at den endnu i dag bliver solgt i et eller to eksemplarer hvert kvartal.

Knud Ottosen kalder sig selv en teolog, ”der stadig staver Gud med stort”. Han er kritisk over for afdeling for teologi på Aarhus Universitet, der ifølge ham er blevet til en afdeling for religionshistorie uden solidaritet med den kristne kirke.

Selv er han opdraget i et grundtvigsk hjem i en missionsk by.

”Jeg husker, at jeg i 1953 havde en diskussion med lederen af Indre Mission i Hoptrup om P.G. Lindhardts udtalelser om det evige liv efter døden. Han var meget kritisk og ville have ham smidt ud af kirken, mens jeg var helt enig med professoren. Jeg spurgte ham så, om han overhovedet havde læst noget af P.G. Lindhardt. Det havde han i hvert fald ikke. Det havde jeg heller ikke, måtte jeg indrømme. Så gav vi os til at le begge to. Sådan var stemningen i Hoptrup – vi respekterede hinanden og kunne grine sammen,” siger han.

Knud Ottosen bor i dag i Aarhus med sin hustru. Han er ikke færdig med at forske, og han har netop færdiggjort en bog, der gengiver middelalderlige kirkeritualer på dansk og latin.