Teologistuderende: Troen mildner en eksistentiel angst

Selvom Niels Christian Hviid Gade ikke tror på gud med et stort g, har tro alligevel betydning for den teologistuderende, der snart kan kalde sig kandidat i teologi. Drømmen er at bruge teologien i udviklingsarbejde

Niels Christian Hviid Gade er i praktik i Folkekirkens Nødhjælp. Han håber, at fremtiden også er lig med udviklingsarbejde. -
Niels Christian Hviid Gade er i praktik i Folkekirkens Nødhjælp. Han håber, at fremtiden også er lig med udviklingsarbejde. - . Foto: Leif Tuxen.

Som barn fulgte 26-årige Niels Christian Hviid Gade med sin familie i kirke om søndagen. Hans mor har haft præstegerning flere steder i verden, og derfor har trosspørgsmålet altid været fremherskende, selvom Bibelen ikke blev diskuteret over aftensbordet. Men da hans far en dag kom hjem efter en bønneworkshop og sagde, at nu skulle de bede bordbøn, protesterede han og brødrene højlydt.

Niels Christian Hviid Gade tror nemlig ikke på en gud med et stort g, men studerer alligevel teologi på Aarhus Universitet, hvor han er på 11. semester på kandidaten.

”Min gud er en ønsketænkning, der både giver tryghed, og som ikke stritter imod min fornuft og rationale. Det mildner en eksistentiel angst. Mange vil sikkert sige, at jeg er en dårlig troende, men heldigvis er der ikke nogen, som har definitionsretten på tro,” siger Niels Christian Hviid Gade, der oprindeligt ville læse medicin, men ændrede planer blandt andet under indflydelse af hans daværende kæreste, der foreslog, at han skulle tage teologien seriøst.

Selvom han ikke er blevet mere overbevist i sin tro end før, har studierne gjort ham ”forelsket” i teologien.

”Jeg tror ikke på en åbenbaret gud, der viser sig for et udvalgt folk, for det stemmer ikke overens med min fornuft. Men jeg tror, der er en sandhed i kristendommen på samme måde, som der er en sandhed i andre religiøse overbevisninger. Det er bare den ’sandhed’, jeg har valgt,” siger Niels Christian Hviid Gade, der lægger mest vægt på dannelsesaspektet i teologistudierne.

Da han begyndte på studiet, gik der ikke lang tid, før det blev understreget, at det personligt religiøse ikke var det afgørende på teologistudiet.

”Det første, vi fik at vide af en underviser i Det Gamle Testamente, var, at Moses sandsynligvis aldrig har eksisteret, og at jeres tro er irrelevant,” siger han og fortsætter:

”Men vi er i større eller mindre grad et kristent land, og derfor er det vigtigt at have teologien med. Man skal jo vogte sine ord, men jeg synes helt klart ikke, at det ville gøre skade med lidt mere teologi i dag.”

Niels Christian Hviid Gade siger, at han gerne vil bruge teologien i udviklingsarbejde. Han er i dag i praktik i Folkekirkens Nødhjælp, hvor han samarbejder med trosaktører i andre kulturer, og hvor han føler, han har fundet sit kald.

”Jeg er slet ikke ude på at missionere, men jeg tror, at religion har en afgørende rolle i udviklingsarbejde. I mange år har nødhjælpsorganisationer ikke tænkt religion som afgørende, men arbejdet med religiøse aktører i udsatte områder er en nyttig tilgang, for det er dem, der er først på scenen og gennemsyrer samfundet i den kultur,” siger Niels Christian Hviid Gade.

Selvom han ikke ved, hvordan livet ser ud på den anden side af uddannelsen, og er i tvivl om, hvorvidt præstegerningen er noget for ham, så ved han, at han gerne vil beskæftige sig med trosspørgsmål. For han finder trosspørgsmålet fascinerende og uhyre vigtigt.

”For min egen dødeligheds skyld mildner det at tænke, at der er noget, som rækker ud over ens bevidsthed. Men tror jeg på en makker i skyerne, der tager imod min dødelige sjæl på den anden side af livet? Eller er det noget mere abstrakt, der er derude? Jeg ved det ikke. Men troen mildner min eksistentielle angst, selvom den også vakler. Det er jo et afgørende aspekt af troen, tvivlsaspektet,” siger Niels Christian Hviid Gade.