Potentielt kommende teologistuderende fik natten til onsdag besked i deres e-boks om, hvorvidt de var optaget i lærdommens hellige haller eller ej.
Og der var godt nyt til langt de fleste. For andet år i træk er der nemlig et af de højeste optag på teologistudierne i både København og Aarhus nogensinde.
En af dem, der nu kan se frem til at begynde på teologistudet, med alt hvad det indebærer af græsk, hebraisk, eksegese og kirkehistorie, er 22-årige Sophus Nordahn Pedersen fra Brønshøj i København.
Han havde søgt teologi som sin førsteprioritet.
”Jeg havde kigget rundt på nogle forskellige uddannelser på åbent hus-dagen, og da jeg så på teologi på Københavns Universitet, tænkte jeg, at det så meget interessant ud. Det virkede som et sted med en stærk fællesskabsfølelse, hvor der var plads til mange forskellige personer,” siger han.
Med en far, der har læst filosofi, er den del af studiet ikke fremmed for Sophus Nordahn Pedersen. Men kendskabet til Bibelen er endnu ikke så indgående, og på nuværende tidspunkt er han heller ikke sikker på, at han vil være præst.
”Det er noget, jeg tager, som det kommer,” siger han.
Med 140 optagne i hovedstaden og 81 i Aarhus er det totale antal af optagne på teologistudiet 221. Det er næsten lige så højt som sidste år, hvor der blev slået rekord med 228.
I alt har omkring 470 søgt ind på teologistudierne i København og Aarhus, hvilket ifølge Johnny Laursen, der er dekan for Arts på Aarhus Universitet, er en stille og rolig fremgang sammenlignet med for fem år siden.
”Det er vi godt tilfredse med og glade for. For nogle år siden så vi et dyk i antallet af ansøgere. Men det ser ud, som om det er vendt igen,” siger han.
Også på Københavns Universitet kan man nu se frem til en studiestart med mange studerende på bachelor-niveau. 109 havde teologi som førsteprioritet, mens 31 havde det som anden, tredje, og en enkelt sågar ottende prioritet, forklarer Carsten Selch Jensen, der er dekan på teologi ved Københavns Universitet. Han uddyber, at uddannelsen er dimensioneret til 125, men at optaget er gearet til et frafald, som finder sted hvert år.
”Så selv hvis der er 140, der siger ja til studiepladsen, så har vi erfaringsmæssigt ingen problemer. For vi ved, at til næste sommer vil vi typisk have omkring 100 studerende tilbage på første årgang,” siger han.
Den første stopprøve for de studerende, der begynder til september, er en såkaldt skriftlig studiestartsprøve, der består i, at de studerende kort skriver om, hvorfor de har valgt teologi, og hvordan de har oplevet studiestarten.
”Det er noget af det bedste, vi har gjort. For det giver et fantastisk indblik i deres forventninger til studiet, og hvad der motiverer dem. Overraskende nok skriver nogle, at de troede, der ville være morgenbøn og morgensang. Ja, goddag og velkommen til det moderne universitet,” siger Carsten Selch Jensen.
Han vurderer, at de studerende kan inddeles i to omtrent lige store hovedkategorier: Dem, der vil være præst, og dem, der betragter faget som et spændende humaniorastudie.
”Af dem, der vil være præst, kommer mange fra præsteslægter. De ved præcis, hvad de skal bruge uddannelsen til. Så er der en anden gruppe af studerende, der skal i gang med deres anden karriere. De er aldersmæssigt lidt mere modne, men sigter også mod præstegerningen,” siger Carsten Selch Jensen.