Jesper Vigant var med egne ord ”en halvgammel fyr”, da han begyndte at læse teologi. I mange år havde skuespilleren optrådt i teatre, film og tv-serier, men efter at have opsat sin egen forestilling i 2005 kunne han mærke, at det var tid til at sadle om.
”Jeg savnede at blive udfordret mentalt på et akademisk felt, og så syntes jeg også, at jeg havde indfriet mine umiddelbare drømme som skuespiller. Jeg ville studere noget, der indebar formidling og kontakt med mennesker. Og så valgte jeg teologi,” siger Jesper Vigant, som i 2006 begyndte på teologistudiet som 43-årig.
På grund af andet arbejde færdiggjorde han studiet i 2017, og sidste forår blev Jesper Vigant præst i Sankt Nikolaj Sogn i Nakskov på Lolland. Og det var ikke en dag for sent, siger han.
”Jeg vil snarere sige, at jeg slet ikke ville kunne forestille mig at være med til at administrere den danske folkekirke i en alder af 26 år. For det er et arbejde, der spænder fra sorg til glæde, og hvor man både er begravelsesmyndighed og kirkebogsførende. Så jeg er glad for den livserfaring, jeg havde med.”
Jesper Vigant er langtfra alene om at have valgt teologien til senere i livet. I modsætning til mange andre uddannelser tiltrækker faget nemlig også en stor andel ældre ansøgere. Det er med andre ord et populært ”second career”-studie, siger Carsten Selch-Jensen, der er studieleder på teologi i København.
”Vi har haft studerende på alt fra 19 til 70 år, og gennemsnitsalderen på studiet er tæt på 30 år, hvilket er 5-6 år højere end på de andre fakulteter. Det er udtryk for, at mange har lavet andre ting, før de er begyndt på at læse teologi,” siger studielederen.
Carsten Selch Jensen vurderer, at 25 til 30 procent af de teologistuderende i København har været i gang med andre uddannelser eller karrierer før teologi. Dette kan være alt fra en mellemlang sygeplejerske- eller læreruddannelse til længere karrierer inden for jura og økonomi, siger han.
”Af dem, jeg møder, får jeg tit at vide, at det at læse teologi er en livslang drøm, som ikke lå i kortene, da de første gang skulle vælge karriere. Men nu er de klar til at tage springet. På det seneste er der også kommet en del henvendelser fra folk, som har noteret sig, at folkekirken frygter præstemangel, og derfor synes, at det er nu, de skal skifte spor. Mit indtryk er, at de ældre studerende har en mere klar ambition om at blive præster,” siger han og tilføjer, at der ikke er større frafald blandt de ældre studerende end de yngre.
På Aarhus Universitet oplever studieleder på Institut for Kultur og Samfund Liselotte Malmgart også, at teologistudiet tiltrækker flere over 40 år end andre uddannelser på instituttet.
Ifølge de seneste tal fra 2018 er cirka 15 procent af de bachelorstuderende på teologi over 40 år, mens det for fagene historie og filosofi eksempelvis er 1 til 3 procent. Trods fremdriftsreformen, som de seneste år har gjort det svært at studere på deltid, har andelen ikke ændret sig, siger hun.
”Jeg læser jævnligt artikler om nyordinerede præster i 40’erne og 50’erne, der har haft en anden karriere inden. Det vil jeg tro er mere usædvanligt i andre brancher. Man kan forestille sig, at det for mange virker meget naturligt at vente med at blive præst, til man er mere moden og har mere livserfaring,” siger hun.
Når en del vælger teologistudiet senere i livet, kan det også skyldes nogle særlige træk ved faget, siger uddannelsesforsker ved Roskilde Universitet Steen Baagøe Nielsen.
Ifølge ham ved man fra forskning i socialrådgiver- og pædagoguddannelsen, hvis studerende også har en højere gennemsnitsalder ved studiestart, at valget ofte kræver en vis modenhed.
”Det kan dels være, fordi disse uddannelser ikke umiddelbart er dem, der lugter mest af penge og karriere, og det kræver en vis styrke at stå fast på, at det er det, man gerne vil. Men en del taler også om, at de senere i livet får mere erfaring med andres behov for støtte og omsorg og af den grund mærker en dedikation til at hjælpe mennesker. Dette vil formentlig også gælde præsteembedet,” siger han.
Og de mere erfarne præstekandidater kan da også være en fordel, siger Ulla Morre Bidstrup, der er uddannelsesleder ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter. På pastoralseminarerne, hvor folkekirkens præsters uddannes, oplever man ifølge hende også, at der kommer en del ældre studerende.
”Det er en styrke, at de har erfaring med arbejdslivet og samtidig har noget andet at tilføre præstegerningen. En med skuespillerbaggrund har for eksempel erfaring med stemmebrug og fremtræden, og skolelærere, som vi har haft en del af, har en fordel i undervisningsdelen. I et præstemangelsperspektiv er der kun ét problem med de mere modne, nye præster: De har ikke lige så mange år tilbage på arbejdsmarkedet,” siger hun og tilføjer, at pastoralseminarierne for tiden også har flere ældre præstekandidater, som benytter sig af paragraf 2-ordningen, der ikke kræver en teologiuddannelse.