Bopælspligt i utætte præsteboliger, ingen fritid og et stressende arbejdsmiljø.
Der er historier nok om, at det kan være svært at være præst, og det er med til at påvirke antallet af ansøgere til teologistudierne i Århus og København. I år har kun 47 kommende studerende søgt teologi som første prioritet på Aarhus Universitet, og i København er tallet 88. Det er en stabil udvikling i forhold til de seneste år, og der er altså hverken meget færre eller mange flere teologistuderende. Men ifølge dekan Carsten Riis fra Teologisk Fakultet i Århus er det langtfra tilstrækkeligt til at undgå præstemangel i fremtiden.
"Hvis vi skal undgå præstemangel, har vi brug for knap 100 studerende, der begynder hvert år, og dér har vi en stor opgave, vi skal løse. Og folkekirken skal være med til at løse den opgave ved at være en attraktiv arbejdsgiver," siger han og henviser til de negative historier fra præstelivet, der er med at give embedet et dårligt omdømme.
Biskoppen i Viborg Stift, Karsten Nissen, giver Carsten Riis ret i, at folkekirken i samarbejde med de teologiske fakulteter skal blive bedre til at rekruttere potentielle præster.
"Vi kunne lave en kampagne om, hvor spændende og vigtigt arbejdet er, og være med til at pege på det helt unikke liv, man får som præst. Vi hører kun om problemer med arbejdstider og embedsbolig, men der er mange flere gode end dårlige historier," siger han.
Men også selve studiet bør se anderledes ud i fremtiden, mener dekan Carsten Riis. Han foreslår blandt andet at slække på sprogkravene – der kræves tysk for at blive optaget på teologistudiet – og at man lærer både græsk, latin og hebraisk på selve uddannelsen. Desuden ønsker han, at teologi i højere grad bliver tværfagligt og kan indgå i samarbejde med fag som filosofi og psykologi.
"Hvis vi moderniserer uddannelsen, så teologi kan kombineres med andre fag, vil det virke mindre afskrækkende på mange ansøgere. Det forslag er før blevet voldsomt kritiseret, fordi der så ville blive mindre klassisk teologi på studiet," siger han.
Biskop Karsten Nissen forstår godt overvejelserne omkring det tværfaglige samarbejde og sprogkravene, men mener ikke, det kan undværes, at de studerende kan læse de første kristne skrifter i deres oprindelige form.
"Jeg mener, at det er vigtigt at lære græsk på teologistudiet, så man kan læse Bibelen på originalsproget. Det har samme rolle for teologen, som anatomien har for lægen," siger han.
Carsten Riis får heller ikke meget opbakning fra sin kollega Jesper Tang Nielsen, der er studieleder på Teologisk Fakultet i København. Han er tilfreds med uddannelsens nuværende form og er ikke nervøs for præstemangel i fremtiden.
"Universiteterne går frem nu, og det mener jeg er en tendens, der fortsætter de kommende år. Uddannelse er blevet populært, og det vil teologi også kunne mærke," siger han.
På de to mindre, teologiske uddannelsesinstitutioner Dansk Bibel-Institut i København og Menighedsfakultetet i Århus har man også fremgang. De to uddannelsessteder er dog ikke SU-berettigede og tilbyder kun en bachelorgrad i teologi. De kan derfor ikke uddanne præster, men Menighedsfakultetet præsterede alligevel at få 31 ansøgere til teologi i 2009 – hvilket var det år, de sidst havde optagelsesrunde. Deres ansøgertal ligger altså ikke langt fra de 47 til Teologisk Fakultet i Århus i år.
Ifølge Carsten Vang, der er studieleder på Menighedsfakultetet, skyldes fremgangen, at de har en klar teologisk profil.
"Vi er forbløffede over, at så mange vælger en ikke-SU-berettiget uddannelse. Men de unge siger, at de foretrækker at læse et sted, hvor der er et tydeligt bibelteologisk indhold og profil," siger han.
Netop en skarp profil og klarhed omkring indholdet på den teologiske universitetsuddannelse er også ifølge Karsten Nissen afgørende – ud over folkekirkens indsats på området. Han efterlyser således bedre informationsmateriale fra fakulteterne som et led i en kampagne for flere ansøgere.