Tidehverv i intern debat om vielser af homoseksuelle

Vielse af homoseksuelle har været et emne, man traditionelt set ikke har kunnet skændes om i Tidehverv

I april fortalte Marie Høgh Jyllands-Posten, at hun har opgivet sin tidligere modstand mod at vie folk af samme køn. Efter den melding blev hun af tidehvervsfolk blandt andet kaldt ”socialkonstruktivistisk antinomist” og ”kulturradikal venstregrundtvigianer”.
I april fortalte Marie Høgh Jyllands-Posten, at hun har opgivet sin tidligere modstand mod at vie folk af samme køn. Efter den melding blev hun af tidehvervsfolk blandt andet kaldt ”socialkonstruktivistisk antinomist” og ”kulturradikal venstregrundtvigianer”. Foto: Emil Kastrup Andersen.

En melding i Morgenavisen Jyllands-Posten fra sognepræsten Marie Høgh gav liv til en debat, der ellers aldrig har fyldt meget i de tidehvervske kredse, hvor hun befinder sig. Nemlig spørgsmålet om kirkelig vielse af homoseksuelle.

I april fortalte hun avisen, at hun har opgivet sin tidligere modstand mod at vie folk af samme køn. Efter den melding blev hun af tidehvervsfolk blandt andet kaldt ”socialkonstruktivistisk antinomist” og ”kulturradikal venstregrundtvigianer”.

Det er meget sjældent, at denne debat går internt hos tidehvervsfolk, fortæller sognepræst i Sct. Jørgens og Høje Kolstrup Kirker i Aabenraa Jens Kvist, som kalder sig selv tidehvervsk orienteret.

”Når Marie Høgh som tidehvervspræst melder ud, at hun vil vie homoseksuelle, sprænger hun rent faktisk nogle grænser. For den generelle holdning blandt tidehvervsfolk har altid været, at man var modstander af et ritual for vielse af personer af samme køn,” siger Jens Kvist, som selv har debatteret mod andre tidehvervspræster om homoseksuelle ægteskaber.

”Mit argument er, at ægteskabet ikke er noget guddommeligt givet. Bibelen siger ikke noget entydigt om, hvad et ægteskab skal være. Der var for eksempel flere eksempler på flerkoneri.”

Sognepræst i Ribe Domsogn Torben Bramming er også tidehvervsk orienteret og har i 1990’erne skrevet en omdiskuteret bog om bevægelsen. Ligesom Jens Kvist kender han heller ikke til tidligere store interne debatter om vielse af homoseksuelle. Han vurderer, at de ikke har fundet det værd at debattere.

”Der har altid været to fløje inden for den tidehvervske tradition. Den ene ser ægteskabet som en skabelsesordning fra Gud, og den anden ser det som en samvittighedssag. Marie Høgh repræsenterer en tredje, hvor hun følger Kristoffer Olesen Larsens (dansk teolog, der var med til at stifte Tidehverv, red.) linje, selvom man jo ikke ved, om han ville være for, imod eller ligeglad med homoægteskaber,” siger sognepræsten, som selv har deltaget i debatten om vielse af homoseksuelle i 1994 som modstander.

Selvom Marie Høgh med sin melding har fået sindene i kog hos flere tidehvervsfolk, er det formentlig ikke udtryk for, at der i fremtiden vil komme et større tidehversk fokus på denne debat, vurderer Torben Bramming.

”Jeg tror ikke, at debatter om vielse af homoseksuelle vil dele Tidehverv. Der er vigtigere ting at diskutere. Jeg tror, at debatten om Marie Høghs melding er en krusning på overfladen, der hurtigt vil lægge sig.”