Da Færøernes folkekirke, Fólkakirkjan i Føryoum, blev grundlagt den 29. juli 2007, gik den hidtidige biskop, Hans Jacob Joensen, samtidig på pension som 69-årig. Han havde været biskop siden 1990, da Fólkakirkjan blev et selvstændigt stift under den danske folkekirke, og selvom han gik ind for en selvstændiggørelse af den færøske kirke, valgte han at trække sig i forbindelse med adskillelsen fra den danske folkekirke.
”Det var mere rigtigt, at andre kunne komme til. Jeg ville ikke blande mig i forløbet efter adskillelsen. Det passede også fint, at jeg så kunne koncentrere mig om arbejdet med at oversætte Bibelen,” siger han.
Hans Jacob Joensen var på det tidspunkt sammen med flere andre i gang med at oversætte Det Nye Testamente fra hebraisk og græsk til færøsk for første gang siden 1961, og efter sin pensionering fortsatte Hans Jacob Joensen ene mand med at oversætte Det Gamle Testamente. Det lå ham på sinde, at færingerne skulle havde adgang til Bibelen på et sprog, som er til at forstå også for den yngre generation og de knap så teologisk trænede. Han afsluttede arbejdet for et par år siden og afleverede manuskriptet til Det Færøske Bibelselskab, og det har siden været under forberedelse til udgivelse.
At Joensen gik af som biskop, da kirken blev selvstændig, hang sammen med, at han i årene op til havde kritiseret det, han opfattede som manglende forberedelse fra Lagtingets side. Desuden var han kritisk over for, at han som biskop ikke blev inddraget i lovarbejdet. Alligevel var han glad for, at kirken blev selvstændig, og det er hans vurdering, at den færøske kirke har bedre økonomi end i hans tid.
”Der er kommet flere præster til, heriblandt også en del kvindelige, og det er mit indtryk, at det går godt uden store konflikter,” siger han.
I hans tid som biskop skortede det ikke på fløjkrige og konflikter, og han blev gentagne gange kritiseret af repræsentanter for kirkens højrefløj. Især en gruppe præster, der var uddannet på Menighedsfakultetet og Dansk Bibel-Institut og var imod kvindelige præster og vielse af homoseksuelle, var i åben opposition til biskoppen og kritiserede ham for at gennemtrumfe, at de kvindelige og gengifte præster holdt gudstjenester i deres kirker, når de ikke selv kunne tage tjenesten.
Joensen siger i dag, at han aldrig har tilhørt nogen af fløjene i kirken, men altid har støttet sig til og orienteret sig ud fra den kristendom, han voksede op med i bygden Gjógv. Her var det at gå i kirke om søndagen lige så selvfølgeligt som at bede Fadervor og slå korsets tegn for pande og bryst, inden man gik ud ad døren.
”Når min mor sendte mig af sted i skole, sagde hun altid ’Jesus følger dig’. Jeg voksede op med en tro på, at Vorherre altid følger den, der ønsker, at han følger dem,” fortæller den tidligere biskop.
Han blev uddannet teolog fra Københavns Universitet i 1968 og blev samme år ansat som residerende kapellan ved Anna Kirke på Nørrebro i København. I 1975 blev han præst i Tórshavn på Færøerne, og i årene herefter deltog han i opbygningen af det teologiske fakultet på Det Færøske Akademi og underviste på dets teologiske afdeling. Fra 1990 og frem til adskillelsen fra den danske folkekirke i 2007 var han biskop.
I de senere år har Hans Jacob Joensen og hans hustru kun været få gange på Færøerne, da det meste af Hans Jacob Joensens slægtninge og venner er døde eller flyttet derfra. I stedet holder han sig orienteret via færøske aviser og taler desuden færøsk med parrets datter. De tre børnebørn på 14, 13 og 5 år taler kun en smule færøsk, men Hans Jacob Joensen taler jævnligt til dem på sit modersmål.
Desuden synger han gerne færøske salmer på sit kontor, når han tager en pause fra læsningen af tysk dogmatik og anden teologisk litteratur. Og så venter han spændt på, hvornår han kan få sin egen oversættelse af Bibelen til færøsk i hånden.