Prøv avisen

Tidligere kirkeledere: Biskopper skal passe på med at agere politisk

Marianne Christiansen, biskop over Haderslev Stift, har startet en underskriftsindsamling imod afvisning af kvoteflygtninge. Arkivfoto. Foto: Torben Hansen

Haderslev-biskops underskriftsindsamling imod afvisning af kvoteflygtninge har fået tusindvis af underskrifter. Men biskopper bør generelt være varsomme med at bruge embedet politisk, siger tidligere biskop på Fyn

”Vi anser en afvisning af at tage imod vores andel af kvoteflygtningene for et ødelæggende slag både mod det spinkle håb i verdens flygtningelejre og imod Danmarks selvrespekt og anseelse som et civiliseret samfund.”

Sådan lyder det i beskrivelsen af en online-underskriftsindsamling startet af Marianne Christiansen, biskop over Haderslev Stift. I skrivende stund har flere end 3300 skrevet under på indsamlingen, som er en protest imod regeringens beslutning om at stoppe for modtagelsen af de såkaldte kvoteflygtninge. En FN-ordning, som Danmark har været en del af siden 1989.

Det er langtfra første gang, at biskopperne har blandet sig i den politiske debat herhjemme. Inden for de seneste år har en række biskopper kritiseret forslagene til en imamlov, besparelser på udviklingsbistanden, asylpolitikken og en række kommunale forsøg på at gøre indhug i folkekirkens opgaver såsom civilregisteringen.

Lektor Tim Jensen, der forsker i religion og politik på Syddansk Universitet, ser biskoppernes debatlyst som et oprigtigt forsvar for det, de opfatter som god menneskelig anstændighed.

”I de senere år har man kunnet se, hvordan biskopperne i højere grad end tidligere optræder som en slags etiske linjevogtere. Det kan jo være en måde at markedsføre folkekirken på over for danskere: at der er områder, hvor de ser, at de har en forpligtelse til at udtale sig om de etiske forhold i en given lovgivning. Man skal bare huske, at når man agerer linjevogter, så er man også med i spillet,” siger Tim Jensen, som henviser til, at det kan være svært for almindelige borgere at skelne mellem, hvornår biskoppen udtaler sig i kraft af embedet og som privatperson.

”Det er en hårfin grænse, og for almindelige dødelige kan det være svært at foretage den sondring,” siger Tim Jensen.

Det er Kresten Drejergaard, biskop emeritus over Fyens Stift, enig i. Han var fra 1995 til 2012 biskop og har også flere gange oplevet biskopper deltage i debatten om flygtninge. Han deltog dog ikke i det hele selv.

”Jeg har altid været tilbageholdende med at bruge bispeembedet til at umyndiggøre folk med min mening. Jeg har en mening, det skal der ikke være nogen tvivl om, men jeg har aldrig brugt embedet til at legitimere min egen holdning,” siger Kresten Drejergaard og understreger, at han ikke udtaler sig om den konkrete underskriftsindsamling.

”Man skal være forsigtig med at bringe embedet ind i den politiske debat, fordi man som biskop så let bliver misforstået, og fordi man risikerer at lægge afstand til de folk, der er uenige med en,” siger Kresten Drejergaard.

Til gengæld så han gerne mere politisk kritik fra prædikestolene rundtomkring i landet.

”Der er det mit indtryk, at prædikenerne er blevet for tandløse,” siger han.

Også Holger Jepsen, biskop over Lolland-Falsters Stift, advarer mod, at biskopperne bliver for politiske.

”Alle politiske spørgsmål er så tvetydige, at det ikke giver mening at udtale sig entydigt som biskop. Jeg ville ikke blande mig politisk som biskop, og hvis jeg udtalte mig som almindelig politisk borger, ville jeg stærkt understrege, at jeg ikke talte på stiftets vegne,” siger Holger Jepsen.

Kristeligt Dagblad har været i kontakt med biskop Marianne Christiansen, men hun har ikke ønsket at udtale sig.