Tidligere overrabbiner: Jøder stødes ikke over kristen brug af Det Gamle Testamente

Når kristne læser jødernes helligtekster ved gudstjenester, mangler de respekt for jødedom, mener teologiprofessor, der vil have Det Gamle Testamente ud af folkekirkens gudstjenester. Men tidligere overrabbiner Bent Lexner ser det ikke som et problem

”Der er ikke noget galt i, at en kristen læser Det Gamle Testamente anderledes end jeg. Jeg kan ikke se, at der skulle være en konflikt i det,” siger tidligere overrabbiner Bent Lexner.
”Der er ikke noget galt i, at en kristen læser Det Gamle Testamente anderledes end jeg. Jeg kan ikke se, at der skulle være en konflikt i det,” siger tidligere overrabbiner Bent Lexner. Foto: J.N. Larsen/ritzau Scanpix.

Tidligere overrabbiner Bent Lexner har aldrig opfattet det som et problem, at der bliver læst op fra Det Gamle Testamente ved gudstjenester i folkekirken. Faktisk havde han slet ikke gjort sig mange tanker om det, før han fik nys om, at teologiprofessor emeritus Mogens Müller kalder traditionen for et udtryk for kristen bibelimperialisme og mangel på respekt for den jødiske tro.

Det gjorde den tidligere professor i en kronik i Kristeligt Dagblad, hvor det blandt andet lød:

”Når man læser op fra Det Gamle Testamente ved en kristen gudstjeneste, er det ikke for at forkynde den jødedom, som disse skrifter er udsprunget af. Dermed signaleres det uvilkårligt, at der er tale om en ’overstået’ religion.”

Bent Lexner har dog aldrig følt sig stødt over det.

”Der er ikke noget galt i, at en kristen læser Det Gamle Testamente anderledes end jeg. Jeg kan ikke se, at der skulle være en konflikt i det. Jeg har ved mange lejligheder været til arrangementer med præster, hvor vi ud fra hvert vores udgangspunkt har fortolket en bibeltekst. Det har altid været berigende og konfliktfrit,” siger han.

Oplæsning af Det Gamle Testamente har fundet sted siden den tidlige kristendom. Særligt blandt de første kristne, der i kirkens tidlige år ikke havde Det Nye Testamente at læse op fra. Efter Reformationen i 1517 gled læsningen af Det Gamle Testamente mere i baggrunden, og i 1975 var den praktisk talt ikke-eksisterende i folkekirken. Det år blev læsninger i Det Gamle Testamente genindført i gudstjenesten på forsøgsordning, og i dag kan de høres i gudstjenester over hele landet.

Det har Bent Lexner altid fundet positivt.

”Jeg har på intet tidspunkt opfattet det som en afstandtagen, at man i folkekirken genindførte traditionen med at læse op fra Det Gamle Testamente. Derimod har jeg altid set det som et udtryk for en accept af den gamle jødedom som en del af den kristne tro,” siger han.

Den tidligere overrabbiner kender heller ikke til andre jøder, der kunne føle sig stødt over at få deres helligtekster fortolket i en kristen sammenhæng ved en gudstjeneste.

”Det tror jeg ikke, der findes. Jeg tror slet ikke, at de fleste er optaget af sådan en diskussion. Jeg følger med, fordi jeg har en faglig interesse, men har ikke drøftet det med nogen. Men jeg går ud fra, at de fleste, som jeg selv, vil tænke, at det er logisk og helt uproblematisk, at teksterne bliver fortolket anderledes i kirken end i synagogen,” siger han.