Da den konservative politiker Charlotte Dyremose i 2015 besluttede ikke at genopstille til folketingsvalget, havde hun ikke en klar idé om, hvad hun så skulle tage sig til. Hun havde i løbet af sine 12 år på Christiansborg beskæftiget sig indgående med kirkepolitik og ville egentlig gerne fortsætte med at arbejde med det kirkelige. Men med en statskundskabsuddannelse i rygsækken og en fortid som folketingspolitiker, virkede vejen ind i folkekirken ikke nærliggende.
”Jeg havde nærmest droppet tanken og gik i stedet og spøgte med, at det havde været skønt, hvis jeg for eksempel var tandlæge. Det ville give mig mulighed for både at arbejde i lokalsamfundet og for at beskæftige mig med mennesker,” siger hun.
Det var netop to af de ting, hun savnede ved arbejdet i landspolitik.
”Når man er politiker, beskæftiger man sig med mennesker og deres problemer på et meget overordnet og strukturelt plan. Efterhånden var jeg begyndt at savne at have kontakt til den enkelte. Jeg ville ud og arbejde med de mennesker, det hele handler om,” siger hun.
Tandlægejobbet blev dog ved tankerne. Det lykkedes nemlig Charlotte Dyremose at blive optaget på en teologisk tillægsuddannelse, hvor en biskop sammensætter et personligt uddannelsesforløb til en. Det er en særordning, der kun bliver optaget ganske få personer på om året.
Efter godt et par års studier blev den 41-årige tidligere konservative politiker i weekenden indsat som ny præst i Ganløse og Slagslunde Kirker i Nordsjælland.
”Jeg glæder mig til at skulle være generalist, hvor jeg skal ud og have gang i mange forskellige typer opgaver og møde alle slags mennesker. Jeg synes, det er fascinerende med et job, hvor jeg både skal planlægge, hvad der skal handles ind til næste børnegudstjeneste og samtidig fordybe mig i teologiske spørgsmål,” siger hun.
Charlotte Dyremose var i flere år De Konservatives kirkepolitiske ordfører og gjorde sig blandt andet bemærket i debatter om folkekirkens rummelighed. Her talte hun en biskop imod, der havde forbudt præster i stiftet at holde gudstjenester i arbejdstiden på to missionske plejehjem, hvor man ikke accepterede kvindelige præster. Hun har også som kirkepolitisk ordfører kritiseret præster, hun syntes blev for politiske fra prædikestolen.
Endnu har hun dog ikke besluttet, om hun også som præst kommer til at blande sig i den offentlige debat om kirke og samfund.
”Jeg har altid haft svært ved at holde min mund, når der er noget, jeg har en mening om. Og jeg vil gerne bidrage til, at kirke og kristendommen får en vægtig stemme i samfundet, lige som jeg gerne vil være med til at kæmpe for rummeligheden i folkekirken. Også for dem, der for eksempel ikke synes, at kvinder skal være præster. Men om det kommer til at ske igennem den offentlige debat, er svært at svare på allerede nu,” siger hun.
Hendes nye sogn er ellers vant til en præst, der markerer sig i offentligheden. Det var netop i Ganløse Kirke, at sognepræst, anmelder og klummeskribent Kathrine Lilleør arbejdede, inden hun for nogle år siden skiftede til Skt. Pauls kirke i København. Charlotte Dyremose understreger dog, at der, så vidt hun ved, ikke er nogen forventning fra menighedsrådet om, at hun skal deltage i den offentlige debat.