Hvad venter os efter døden? For langt de fleste er det et spørgsmål, de fra tid til anden stiller sig selv. Og når mennesker, vi stod nær, dør, kan uvisheden om det hinsides forekomme som et særligt svært grundvilkår at leve med.
For Flemming Kofod-Svendsen har den urokkelige tro på et efterliv i Himlen derimod været et anker i den svære sorg, der indtraf, da hans søn, svigerdatter og to børnebørn omkom. Den lille familie var taget på ferie i Thailand, da flodbølgen i juledagene i 2004 skyllede ind over kysterne fra Det Indiske Ocean og tog livet af hundredtusindvis af mennesker.
”Det store tab, vi blev udsat for, sendte os ind i en fase med stor afmagt. I Bibelen forsøgte jeg at finde svar på, hvor min familie var kommet hen. For det var den eneste kilde, jeg havde, der kunne fortælle mig, hvad der venter efter døden,” fortæller Flemming Kofod-Svendsen.
Han har hæftet sig ved, at Jesus i Johannesevangeliet siger, at Guds hus rummer mange boliger.
”Nu er min familie sammen med Jesus i de himmelske boliger, han har beredt til dem. Og jeg tror på, at den dag, jeg dør, vil Gud også føre mig til den bolig, som Jesus har indrettet til mig. Der vil jeg genkende min familie og være sammen med dem i al evighed. Det glæder jeg mig til,” siger Flemming Kofod-Svendsen om den trøst, han siden familiens dødsfald har fundet i troen på, at de engang vil mødes igen.
Det har hjulpet ham til at navigere gennem de mange spørgsmål, der opstod som følge af familiens tragiske skæbne.
”Det er jo unaturligt at skulle begrave både sit barn, sit svigerbarn og sine børnebørn. Men sådan har Gud altså villet det anderledes. En af de store gåder i mit liv er, hvorfor de skulle dø så unge. Hvis jeg får mulighed, tror jeg, jeg vil spørge Gud.”
”I sorgen har det dog været en meget stor trøst for mig at vide, at min familie er kommet et godt sted hen. Det gav mig en frimodighed til selv at leve videre, da sorgen fyldte mest.”
Gennem sit liv og virke som præst havde Flemming Kofod-Svendsen allerede inden familiens bortgang ofte haft døden på helt nært hold, og det har aldrig rokket ved hans tro på efterlivet.
”Hvad der sker efter døden, troede jeg også på, før jeg mistede dem. Men det bliver selvfølgelig eksistentielt nærværende på en ny måde, når ens barn, svigerdatter og børnebørn dør. Ligesom Paulus længes jeg efter at bryde op og være sammen med Kristus og min familie. Det kan dog være nødvendigt at blive her, fordi der er opgaver, som stadig skal løses,” siger han.
Om lidt kommer fire børnebørn hjem fra skole for at besøge Flemming Kofod-Svendsen og hans hustru i hjemmet i Vanløse i København. I stuen er der allerede dækket op til det samlingspunkt, som i familien er blevet kendt som ”hyggekaffe”.
”Det er en af de opgaver, vi har her i livet. Vi skal være noget for vores børnebørn. Så jeg har den dobbelthed, at jeg på den ene side har lyst til at bryde op, men på den anden side endnu har opgaver her. Det er ikke noget, jeg bestemmer eller er herre over. Jeg lever, så længe Gud vil.”