Prøv avisen

Til jul færdes vi hjemmevant mellem himmel og jord

Analyseinstituttet YouGov Zapera har lavet en undersøgelse for Kristeligt Dagblad om danskernes tro. Foto: Ribmunk Grafik

Danskernes juletro er løs i koderne, og mindre end hver femte tror på indholdet i juleevangeliet og julesalmerne. Alligevel suger vi den kristne højtids ritualer til os, og det kulturkristne Danmark lader den enfoldige tro råde for en aften

De kristne juletraditioner og ritualer har en tårnhøj stjerne hos danskerne.

Selvom juleaften suverænt står i familiens tegn, og fokus på Jesu fødselsdag hører de færreste danske hjem til, er julen i høj grad en kristen højtid. Samværet omkring julegudstjeneste, salmesang og dans om træet forener det folkelige og det religiøse.

Således har tæt på ni ud af ti danskere julesalmer på programmet juleaften, og mere end en fjerdedel af befolkningen regner med at gå til julegudstjeneste i morgen. Det viser en undersøgelse lavet af YouGov Zapera for Kristeligt Dagblad baseret på interview med 1022 danskere. Selvom kirkegængerne juleaften tæller et mindretal af befolkningen, er antallet mindst 10 gange så højt som på en almindelig søndag.

Dertil lægges, at 43 procent ifølge undersøgelsen tror på, at mennesker kan have overnaturlige oplevelser. Desuden tror hele 64 procent af danskerne på Gud, viste Den Danske Værdiundersøgelse 2008, som blev offentliggjort tidligere på året.

Går man danskerne på klingen, er det dog de færreste, der rent faktisk tror på, hvad der synges om i julesalmerne, fortælles om i kirken eller står i julevangeliet i Bibelen. Således tror færre end hver femte dansker på, at Jesusbarnet var Guds søn; endnu færre tror på englene, som ifølge Bibelen forkyndte det glade budskab for hyrderne på marken; og antallet af danskere, der tror på jomfrufødslen er kun lidt højere end antallet, der tror på nisser.

Som kulturkristen dansker kan man sagtens sige nej til Jesus som Guds søn og samtidig fejre julen som en kristen højtid, vurderer religionsforsker ved Aarhus Universitet Marianne Qvortrup Fibiger, som forsker i ritualer og spiritualitet.

"Vi bevarer de kristne ritualer og traditioner, som skaber fællesskabsforhold – og tillægger dem, hvad vi vil. Det er typisk for den tid, vi lever i. Man vil skabe sit eget religiøse udtryk og sammenstykke forskellige religiøse udtryk og spirituelle bidder," siger hun.

Selve deltagelsen i de kristne traditioner og ritualer er med til at gøre os kristne for en aften, lyder det fra salmeekspert og lektor i dansk litteratur ved Københavns Universitet Sune Auken. Også selvom den evangelisk- lutherske kirke i snart 500 år har fortalt, at det er troen og ikke fromme gerninger eller deltagelse i ritualer, der tæller.

"Julesalmerne er en religiøs handling, selvom salmesangen og juleaften ikke bliver formuleret som en decideret dogmatisk begivenhed. Det er for eksempel ikke rigtig juleaften uden ?Et barn er født i Betlehem?, for juleaften er og bliver en religiøs højtid. Man kan ikke synge salmer og samtidig nægte, at det er en religiøs højtid, og langt de fleste vil da også juleaften træde ind i rollen som troende," siger han.

Også leder af Dansk Folkemindesamling og ph.d. med speciale i danske traditioner Else Marie Kofod peger på juleritualernes evne til at samle troende og ateister, unge og gamle i et fællesskab i en kold og mørk tid, hvor vi ellers er tilbøjelige til at isolere os.

"Lidt ligesom julesalmerne og dansen om træet er julegudstjenesten stemningsfuld og fremkalder højstemte følelser i os. Uanset om man oplever den som religiøs, bliver man påvirket af skønheden i kirken, salmerne og de levende lys, som står i kontrast til mørket udenfor. Vi bliver grebet, og derfor kan vi sagtens lytte til kristne dogmer i præstens prædiken og salmerne, selvom de færreste danskere tror på dem," siger hun.

Dansen om juletræet er ligeledes populær. Ifølge undersøgelsen går 81 procent af befolkningen omkring juletræet. Det viser, at julehøjtiden har formået at knytte det folkelige og det religiøse sammen, mener Else Marie Kofod.

"De religiøse julesalmer synges på lige fod med ikke-religiøse salmer som "Højt fra træets grønne top", og julesalmerne er tæt knyttet til dansen om juletræet, som hele julehøjtiden har været bygget op omkring, siden det bedre borgerskab i begyndelsen af 1800-tallet begyndte at tage juletræer ind i stuerne. Vi lægger gaver under juletræet inden jul, og vi samles omkring træet på selve aftenen," siger hun.

Om danskerne tror på de kristne dogmer, når de sidder i kirken juleaften og lytter til præstens juleprædiken, er dog ikke afgørende, mener provst og sognepræst Anders Bonde, der skal tale ved DR-kirkens julegudstjeneste i Lyngå Kirke uden for Randers i morgen: At julen er hjerternes fest er nemlig ikke bare en tom kliché.

"Jeg tror overhovedet ikke, at danskere reflekterer over jomfrufødslen og englenes sang på hyrdemarken ud fra et naturvidenskabeligt perspektiv, medmindre de bliver spurgt og tvunget til overvejelse. Til jul færdes vi hjemmevant mellem himmel og jord og lader hjertet besvare spørgsmålene. Dybest set vil danskere helst være i fred for den slags overvejelser. Det er utidig rationel indblanding under hjerternes fest. Lad dog englene synge, lad Guds søn blive født i fred," siger han og tilføjer:

"Derfor vil jeg i DR-kirken i morgen tage folk med ind i stalden og hen til krybben, lade den enfoldige tro råde og lytte til hyrderne, som siger, at de har hørt englene synge om frelseren Jesu fødsel."

johansen@k.dk

gehlert@k.dk