Prøv avisen

Tilbedere af Odin og Thor får egen gravplads

Domkirken og festivalen er kulturelle institutioner indenfor hver sin kategori, som de fleste forbinder med Roskilde. Men Roskilde er spækket med store kulturelle institutioner, der alle fortæller en spændende historie om områdets oldtid, vikinger, middelalder og nyere tid. Som regel på en meget spændende og levendegjort måde. Og fjorden, der strækker sig 40 kilometer ind gennem det sjællandske landskab, byder på et Danmarks smukkeste og mest spændende fjordlandskaber. - Foto: Fotograf Søren Lauridsen

Asatroende kan nu blive begravet i en fælles hedensk grav i Odense. Endnu et tegn på, at den danske stat viser åbenhed over for mindre religiøse grupper, vurderer ekspert

For første gang i 1000 år får danske tilbedere af de gamle nordiske guder Thor, Odin og Loke deres helt egen begravelsesplads. Odense Kommune har givet grønt lys til, at der kan etableres en hedensk gravplads på Assistenskirkegården midt i Odense allerede inden årets udgang.

Siden de asatroendes største forening, Forn Sidr, i 2003 blev godkendt som trossamfund af Kirkeministeriet, har trossamfundet tredoblet sit medlemstal til 600 medlemmer i dag. Derfor er gravpladsen også tiltrængt, påpeger Søren Fisker næstformand og begravelsesansvarlig i Forn Sidr.

Når man etablerer et trossamfund, skal man også kunne betjene sine medlemmer fra vugge til grav. Så det er et stort gennembrud, at vi nu får en gravplads, siger Søren Fisker.

Tidligere har de asatroende været henvist til at få deres aske strøet ud over havet eller blive begravet på en kirkegård. Men det er ikke alle, der har det godt med det:

Mange asatroende definerer sig netop ved at adskille sig fra majoriteten af kristne. Derfor vil de heller ikke have kristne menighedsråd til at bestemme over gravstenen, symboler og planter ved gravstedet, siger Søren Fisker.

Forn Sidr har allerede valgt en række store sten, som tilsammen skal danne omridset af et 18 meter langt vikingeskib og dermed rammen om den hedenske fællesgravplads. Søren Fisker håber, at andre kommuner, der driver kirkegårde i større byer, i fremtiden også vil være indstillet på at etablere gravpladser for asatroende.

Hvis Center for Kirkegårde, der driver Københavns Kommunes fem kirkegårde, får en henvendelse fra Forn Sidr, vil centeret umiddelbart være positiv.

De ville godt kunne leje et område. Vi strækker os langt for, hvad der kan lade sig gøre. Men vi vil selvfølgelig sige nej, hvis de pludselig ville sætte 15 meter høje sten op, siger Tom Olsen, daglig leder af kirkegårdene.

Forn Sidr er den eneste af 35 grupper asatroende i landet, der er godkendt som trossamfund.

I alt er der et par tusinde asatroende i Danmark, vurderer René Dybdal Pedersen fra Aarhus Universitet, der har forsket i asatro og skrevet en bog om nye religiøse grupper.

Ifølge ham er den hedenske gravplads en del af en generel bevægelse, hvor folk fra forskellige trossamfund ønsker at blive begravet særlige steder under særlige forhold.

Det tror jeg vil munde ud i en liberalisering af begravelsespraksisen, så der kommer en åbning for, at man kan blive begravet, lige som man ønsker, siger han.

Han ser de asatroendes gravplads som et udtryk for en større åbenhed over for andre trossamfund end kristendommen.

Tidligere var det Kirkeministeriet, der godkendte trossamfund. Nu er det et udvalg af blandt andre teologer, jurister og religionssociologer, og det har skabt en større åbning for, at staten ikke alene fokuserer på kristne samfund. Vi har længe levet i et religiøst mangfoldigt samfund. Nu forplanter det sig til det offentlige system, siger René Dybdal Pedersen.

Han henviser blandt andet til, at muslimer har fået deres egen gravplads og til en ny lov, som gør det muligt at indrette gravpladser i de danske skove.