Prøv avisen

Tilsyn undersøger kirkelig fonds omstridte salg af lejlighed

Frederiksbergs borgmester Simon Aggesen (K) købte i 2016 en lejlighed for de 9,5 mio. kroner - uden om en ejendomsmægler. Borgmesteren kunne fire år senere sælge herskabslejligheden for 25,6 millioner kroner. Nu går Erhvervsstyrelsens Fondstilsyn ind i sagen. Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Erhvervsstyrelsens fondstilsyn har bedt om en redegørelse fra Fonden Eksistensen, der er blevet beskyldt for at sælge stor lejlighed for billigt. Bestyrelsens medlemmer kan ende med at skulle betale erstatning af egen lomme, siger ekspert

Var 9,5 millioner kroner en for lav pris, da den kirkelige fond Eksistensen i 2016 solgte en 460 kvadratmeter stor lejlighed på Frederiksberg i København? Det spørgsmål vil Erhvervsstyrelsens Fondstilsyn nu have undersøgt.

Tilsynsmyndigheden har henvendt sig til Eksistensens bestyrelse den 7. oktober, og Kristeligt Dagblad har fået aktindsigt i skrivelsen. Her står der blandt andet, at der er ”blevet sat spørgsmålstegn ved, om fondens salg af den pågældende ejendom er sket på almindelige markedsmæssige vilkår, herunder om salgsprisen svarede til markedsprisen.”

Og derfor anmoder Fondstilsynet om, at Eksistensen nu fremsender materiale, som kan belyse salget nærmere. Man vil blandt andet gerne have ”vurderinger af ejendommens markedsværdi fra ejendomsmæglere m.v.”.

Det var Frederiksbergs borgmester Simon Aggesen (K), der købte lejligheden for de 9,5 millioner kroner i sin tid. Det skete uden om en ejendomsmægler, og borgmesteren kunne knap fire år senere sælge herskabslejligheden igen for i alt 25,6 millioner kroner, som Ekstra Bladet har afdækket. Lejlighedens kvadratmeterpris var allerede i 2016 markant lavere end gennemsnittet på Frederiksberg, og andre lejligheder i ejendommen blev solgt for markant højere beløb.

Advokat Søren Bergenser, der er ekspert i erhvervsfondsledelsers erstatningsansvar, har fulgt sagen om den omdiskuterede bolighandel. Han vurderer, at det er med god grund, at Erhvervsstyrelsens Fondstilsyn nu undersøger sagen.

”En bestyrelse i en fond er juridisk forpligtet til at varetage fondens interesser. Eller sagt på jævnt jysk: Når man skiller sig af med fondens største aktiv, skal man sikre sig, at man opnår det bedst mulige salg. Og det er der meget, der tyder på, ikke er tilfældet her. Alle objektive kriterier peger i retning af, at man kunne have fået betydeligt mere for lejligheden, hvis man havde sat den frit til salg på boligmarkedet,” siger Søren Bergenser.

Næste skridt i processen er, at Fonden Eksistensen skal svare på Erhvervsstyrelsens anmodning om en redegørelse, forklarer advokaten. Hvis redegørelsen ikke er tilfredsstillende, kan tilsynsmyndigheden udpege en såkaldt granskningsmand – typisk en advokat uden relation til fonden – som får til opgave at endevende sagen. Hvis det viser sig, at bestyrelsen har påført fonden et tab, kan Fondstilsynet pålægge fonden at anlægge en erstatningssag mod sin egen bestyrelse og fondsdirektør.

”Det har man set eksempler på tidligere – blandt andet i en sag om Wonderful Copenhagen fra 2017,” forklarer Søren Bergenser.

Og hvis det sker i denne sag, vil det konkret betyde, at Eksistensens 10 bestyrelsesmedlemmer af egne lommer skal betale en erstatning svarende til differencen mellem, hvad lejligheden blev solgt for, og hvad den kunne have været solgt for – altså potentielt flere millioner kroner, vurderer advokaten.

Formand for Eksistensens bestyrelse Peter Hedegaard ønsker ikke at kommentere sagen. I stedet henviser han til generalsekretær Morten Christiansen, som bekræfter at have modtaget anmodningen om en redegørelse fra Fondstilsynet, og at man vil svare inden fristens udløb.

”Som jeg efterhånden har sagt et utal af gange, så har vi rådført os med to autoriserede ejendomsmæglere om, hvad lejligheden skulle koste. Prisen er fastsat efter deres vurderinger, så medmindre de bevidst har ført os bag lyset – hvilket jeg har meget svært ved at tro – er der ikke noget at komme efter. Vi har ingen indikationer på, at den skulle være solgt for billigt,” siger Morten Christiansen, som ikke ønsker at vise Kristeligt Dagblad ejendomsvurderingerne.

”Jeg synes, det er tankevækkende, at de eksperter, som har udtalt sig om det her, slet ikke har set, hvilken stand lejligheden var i, da den blev solgt. Jeg mener, vi har gjort, hvad vi kunne, ved at lytte til de to uvildige vurderinger, vi har fået.”

Det har ikke været muligt at få kommentarer fra de fem bestyrelsesmedlemmer, som Kristeligt Dagblad har kontaktet.