Tiltalt præst opsøgte sine konfirmander på nettet

Via falske profiler skrev den nu tidligere præst i Tømmerup ved Kalundborg blandt andet med sine konfirmander om seksuelle handlinger. Jeg har haft behov for at være andet end præst hele tiden, lød forklaringen fra den tiltalte under andet retsmøde i sagen om seksuelle krænkelser mod børn og unge

Specialanklageren stillede spørgsmål til den 47-årige tiltaltes forhold til bestemte unge og bevægede sig derefter op til ham med en 50-100 sider tyk mappe med fotos af den pågældende person afklædt eller i gang med seksuelle handlinger.
Specialanklageren stillede spørgsmål til den 47-årige tiltaltes forhold til bestemte unge og bevægede sig derefter op til ham med en 50-100 sider tyk mappe med fotos af den pågældende person afklædt eller i gang med seksuelle handlinger. Foto: Rasmus Flindt Pedersen, Polfoto/ritzau.

I Tømmerup Sogn ved Kalundborg har mange unge i en årrække opfattet deres daværende præst som mere end bare en præst.

Han var også en ven, som man blandt andet kunne drøfte kærestesorger med, se film med og tage til fodboldkampe med. Faktisk var hans engagement med at fastholde de unge i kirken efter konfirmationsalderen så stort, at han var blandt finalisterne til Kristeligt Dagblads Initiativpris i 2013.

I disse dage dukker et noget anderledes billede op af den nu tidligere præst, som sidste år blev varetægtsfængsel og i dag er tiltalt for i alt 30 kriminelle forhold om blandt andet seksuelle krænkelser og overgreb.

Ved første retsmøde i mandags nåede specialanklager Anja Lund Liin næsten halvvejs med de 30 forhold, som blandt andet indebar blufærdighedskrænkelser af børn, orale og anale seksuelle krænkelser, samleje og mange børnepornografiske billeder. I dagskulle de sidste gennemgås, og proceduren var den samme. Specialanklageren stillede spørgsmål til den 47-årige tiltaltes forhold til bestemte unge og bevægede sig derefter op til ham med en 50-100 sider tyk mappe med fotos af den pågældende person afklædt eller i gang med seksuelle handlinger.

”Jeg bliver nødt til at spørge igen: Hvorfor?”, lød det fra Anja Lund Liin, som fik samme svar fra tiltalte som dagen forinden:

”Hvis jeg kunne forklare hvorfor, havde jeg gjort det.”

Udover billederne bliver den tiltalte også konfronteret med samtaler, han har haft med unge på nettet. Den første er fra 2011, hvor han indledte en samtale med en 16-årig dreng på en datingside for homoseksuelle. Over for drengen, som han senere indledte et seksuelt forhold til, udgav han sig for at arbejde i militæret.

”Et gennemsnitligt præsteembede ville ikke kunne bære, at jeg var på den slags sites (red, hjemmesider). Jeg er overbevist om, at befolkningen i Tømmerup kunne acceptere det, men ikke andre steder. Derfor var jeg ikke interesseret i, at det skulle komme ud,” forklaredetiltalte.

Samme forklaring gav han, da han blev spurgt, hvorfor han senere oprettede falske profiler og udgav sig for at være kvinde for at have seksuelle samtaler med unge drenge.

”Jeg har det elendigt med at have fremstillet de profiler. Jeg er bare nødt til at sige, at som præst kan du ikke have sådan et liv ved siden af. Nogle gange har jeg haft behov for at være en anden end den præsterolle, som jeg er i 24/7. Et præstejob er ikke et, man går hjem fra om aftenen. Nogle gange har jeg brug for at trække mig og gå et sted hen, hvor jeg kan være en anden og tale om andre ting,” sagde han.

De falske kvindeprofiler blev også brugt til at opsøge daværende konfirmander og have seksuelle samtaler med dem samt lokke de unge drenge til at sende ham videoer, som de fremmødte i retssalen grundet indholdet ikke fik lov til at se.

Undervejs havdeden tiltalte flere gange afvist anklagerens spørgsmål om, hvorvidt han var tiltrukket af mænd eller drenge. Svaret ændredesig dog en anelse nær slutningen af tirsdagens retsmøde. Her forklarededen tiltalte, at han indtil nu har forstået spørgsmålet sådan, at der blev spurgt, hvorvidt han følelsesmæssigt kunne finde på at indlede et forhold til unge mænd. Det rent kødelige havdehan et anderledes svar på.

”Jeg har fundet det seksuelt spændende, ellers ville jeg ikke indgå i den slags chat,” siger han, hvortil advokat Ulrik Sjølin Pedersen ville høre, om han vil beskrive sig selv som pædofil.

”Nej, jeg er ikke tiltrukket af børn på nogen måde. Det har jeg aldrig været,” siger han og tilføjede, at det først var, når drengene nåedeomkring de 15 år, at han begyndteat ”lægge mærke til dem”.

Retssagen fortsætter i næste uge, hvor flere vidner vil blive afhørt, heriblandt unge og deres forældre.