Prøv avisen

Traditionalister: - Det kan ende med et åbent brud

- Der er ikke noget galt i at have kontakt med de øvrige kristne trossamfund, men der er uklarhed om, hvad målet for dialogen er, siger Bernard Fellay, leder af den kontroversielle traditionalistiske orden Sankt Pius den Tiendes Broderskab. - Foto: Olivier MaireEPA.

De katolske traditionalister vil kræve en "afklaring" af Det Andet Vatikankoncil under de diskussioner med Vatikanet, som paven har lovet efter ophævelsen af deres ekskommunikation

Bernard Fellays stemme er blid og lavmælt, og ordene valgt med omhu. Men hensigten er skarp og runger som et krigsråb i den katolske kirke.

- Vi ønsker ikke at skabe splid i den katolske kirke. Men risikoen er stor. Hvis paven nægter at lytte til os, kan det ende med et åbent skisma, siger den 51-årige leder af Sankt Pius den Tiendes Broderskab i et interview med Kristeligt Dagblad.

Lige nu er der stille om det fundamentalistiske broderskab, som blev oprettet af den nu afdøde schweiziske biskop Marcel Lefebre og ekskommunikeret fra kirken i 1988. Men i januar i år blev dekretet ophævet af Benedikt XVI. Pavens beslutning har vakt voldsom opsigt, ikke mindst på grund af broderskabets britiske biskop, Richard Williamsons, benægtelse af gaskamrene. Richard Williamson har senere undskyldt sine udtalelser, men i mange dele af den katolske kirke er han ikke længere velkommen.

Men stridens egentlige kerne er den modernisering af den katolske kirke, som blev besluttet af Det Andet Vatikankoncil. Og her har broderskabet og Bernard Fellay ikke til hensigt at give op. Heller ikke selvom pave Benedikt XVI og Statssekretariatet i Vatikanet udtrykkeligt har bedt broderskabet om at anerkende koncilet i de diskussioner, som paven har inviteret broderskabet til at deltage i i de kommende måneder.

- Det er jo netop for at behandle disse spørgsmål (anerkendelsen af Det Andet Vatikankoncil, red.), at diskussionerne skal finde sted. Hvis dette spørgsmål skal afgøres på forhånd, er der jo ikke mere at diskutere. Vi håber, at det ender med, at Det Andet Vatikankoncil bliver revideret, og at disse diskussioner vil føre til en afklaring af en lang række spørgsmål i den katolske kirke, siger Bernard Fellay.

Traditionalisterne bebrejder især Det Andet Vatikankoncil, at kirken har givet indrømmelser til moderniteten og til det moderne, sekulære samfund.

- Det moralske spørgsmål og spørgsmålet om kirkens tilpasning til verden er et af de vigtige temaer, som vi ønsker at tage op. Det Andet Vatikankoncil har ført til et fald i den religiøse praksis og noget nær en opløsning af trossamfundene. Dette ønske om at være med på noderne har ændret den katolske kirkes forhold til andre religioner, til stater, som plejede at være katolske, og til verden, siger Bernard Fellay.

Traditionalisterne har aldrig tilgivet den katolske kirke den økumeniske dialog, som er baseret på gensidig respekt for hinandens doktriner og ikke længere har protestanternes omvendelse til den rette katolske tro som hovedformål.

- Der er ikke noget galt i at have kontakt med de øvrige kristne trossamfund, men der er uklarhed om, hvad målet for dialogen er. Og målet bør være den sande enhed, som kun er fuldbyrdet, når den hviler på den rette tro. At se på det, vi har til fælles, frem for det, der skiller os, kan kun være en begyndelse. At have opgivet målet om omvendelse er en katastrofe, siger den katolske leder.

Det samme gælder forholdet til statsmagten og kirkens rolle i samfund, fortsætter han.

- I et samfund, hvor katolikkerne er i mindretal, eller som i hvert fald er stærkt pluralistisk, forstår vi, at staten i den fredelige sameksistens? interesse behandler alle religioner ens. Men enten har Guds ord om, at "min er magten på himmelen som på jorden" en mening, eller også har de ikke. Det handler ikke om at indføre et teokrati, men om at staten har pligter i forhold til Skaberen og i første række til at overholde De Ti Bud, siger Bernard Fellay.

Hvem er jeres allierede i denne kamp, og hvor stor er jeres indflydelse?

- Vore modstandere findes især uden for Vatikanet. Pave Benedikt har fra starten sat broderskabet på dagsordenen, omend forsigtigt. Vi føler stærkt, at han støtter os i spørgsmålet om liturgien, (forsvaret for den tridentinske messe på latin, hvor præsten vender ryggen til menigheden, som paven legaliserede i 2007). Men han virker desværre meget glad for de nye ting i Det Andet Vatikankoncil. Vi har allierede blandt de konservative kræfter både i og uden for Vatikanet, og de unge generationer vil formentlig spille en betydelig rolle i fremtiden, siger Bernard Fellay.

Er der ikke en risiko for, at Broderskabet splitter den katolske kirke ved at kræve denne afklaring af Det Andet Vatikankoncil?

- Man kan altid smadre termometret, hvis man synes, at temperaturen er for høj. Broderskabet er ikke årsagen til kirkens krise. Vi kan kun vise problemet og pege på løsningerne. Men risikoen for splittelse er der, og den er alvorlig. Det kan komme så vidt som til et åbent brud, et skisma, hvis paven nægter at lytte. Men øjnene begynder at åbne sig i Rom, hvor man er ved at indse omfanget af de progressive katolikkers oprør mod paven. De ville have en ny kirke. Og de mente, at Det Andet Vatikankoncil kunne give dem den, siger Bernard Fellay.

kirke@kristeligt-dagblad.dk