Trænger Morgenandagten til et ansigtsløft?

Selv efter 90 år i æteren formår formen på den radiotransmitterede Morgenandagt fra Københavns Domkirke stadig at vække debat. Ikke mindst brugen af en nudansk bibeloversættelse samt præsternes personlige bønner skiller vandene

Morgenandagten bliver holdt på skift af fem præster i Domkirken, og blandt dem er det kun biskop Peter Skov-Jakobsen, der benytter ”Bibelen2020”
Morgenandagten bliver holdt på skift af fem præster i Domkirken, og blandt dem er det kun biskop Peter Skov-Jakobsen, der benytter ”Bibelen2020”. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix.

Orgelet fylder for meget, og præsternes personlige bønner bør skrottes. Budskabet var klart, kort og kontant, da forfatter lektor emeritus Hans Hauge tidligere på måneden i et læserbrev i Kristeligt Dagblad slog et slag for at forny Morgenandagten fra Københavns Domkirke.

Den radiotransmitterede andagt er omkring 90 år gammel og et af DR’s ældste radioprogrammer. Alligevel er den stadig livskraftig nok til at kunne sætte sindene i kog. Hans Hauges indlæg har affødt en længere debat om formen på Morgenandagten, hvor mange har udtrykt stor tilfredshed med andagten. Andre har dog bakket Hans Hauge op og efterlyst ændringer.

En af dem er pastor emeritus Poul Krabbe-Poulsen. Han lytter dagligt til Morgenandagten i coronatiden og ønsker, at den skal bevares. Men det kræver, at der bliver lavet om på den, siger han.

”Det er uheldigt, at præsternes ret forskellige evner til at formulere bønner kommer så meget i fokus. Det er ikke dem alle, der slipper lige heldigt fra det, og nogle gange virker bønnerne lidt søgte. Til en så kort andagt bør man have en fast liturgi med faste bønner, der for eksempel kunne følge kirkeåret,” siger han.

Et andet spørgsmål, der har rejst sig, er, om den nudanske bibeloversættelse ”Bibelen2020” hører hjemme i Morgenandagten. I seneste nummer af det teologiske onlinetidsskrift Nyt Babel er sognepræst Merete Bøye medforfatter til en kritisk artikel om den nye bibeloversættelse, hvor hun blandt andet ærgrer sig over, at den bliver brugt til Morgenandagten, hvor man ellers burde møde en ”nogenlunde klassisk liturgi”.

”Det er et farligt skråplan, hvis vi begynder at bruge en hvilken som helst udgave af Bibelen. ’Bibelen2020’ er en holdningsmættet oversættelse, som ikke hører hjemme i gudstjenesten eller til Morgenandagten. Det er nødt til at være den autoriserede,” tilføjer hun til Kristeligt Dagblad.

Morgenandagten bliver holdt på skift af fem præster i Domkirken, og blandt dem er det kun biskop Peter Skov-Jakobsen, der benytter ”Bibelen2020”. Han mener modsat, at den er oplagt til en så klassisk genre som Morgenandagten.

”Den klassiske liturgis kendetegn er først og fremmest, at der er højt til loftet, og at mange forskellige stilarter er repræsenteret. Af samme grund bruger jeg den nye bibeloversættelse, samtidig med at jeg beder Fadervor i den gamle udgave med ”thi” og ”vorde”. Så det er ikke fordi, jeg går i takt med mig selv. Forcen i den klassiske liturgi er, at Gud ikke kommer i en tæmmet form, men fremstår lige så gådefuld, som vedkommende er,” siger han og tilføjer, at han mener, at ”Bibelen2020” er en oversættelse af meget høj kvalitet.

Over årene har Morgenandagten jævnligt været genstand for debat, ikke mindst når der er blevet rykket på dens placering på DR’s sendeflade. Her har interesseorganisationen KLF, Kirke & Medier typisk været en af andagtens højlydte fortalere. Organisationens medlemmer er stadig meget optaget af andagten, understreger generalsekretær Mikael Arendt Laursen. Men han fornemmer ikke noget udbredt ønske blandt dem om at ændre i formen.

”Vi skal dog altid være åbne for, om formen er den rigtige. Målet må hele tiden være at finde den bedst mulige måde at præsentere programmet på. Så en fornyelse af Morgenandagten kan sagtens blive relevant, så længe det er en fornyelse for at forbedre og ikke for at beskære. Det indgår vi gerne i en dialog om. Men lige nu hører jeg ikke vores medlemmer efterspørge forandringer på det område,” siger han.

I Københavns Domkirke har sognepræst og tilrettelægger af Morgenandagten Steffen Ringgaard Andresen fulgt debatten de seneste uger. Han mener heller ikke, det er nødvendigt med en større ændring af Morgenandagten. Ikke mindst fordi andagtens form faktisk er blevet ”nænsomt revideret” flere gange over de senere år. Blandt andet har de tilføjet et ”ord til dagen” om mandagen med et citat fra en teologisk tænker. Og om lørdagen er en gammeltestamentlig læsning erstattet af læsningen af søndagens prædikentekst.

Men hvad siger han så til kritikken af, at præsternes personlige bønner forringer andagten?

”Selvfølgelig er der en grænse for, hvor personlige bønnerne skal være. Men den grænse, synes jeg slet ikke, vi krydser. Netop i bønnen må man gerne kunne høre et bankende hjerte bag stemmen. Vi har også et igennem mange år overlevet forlæg til Morgenandagten med faste bønner. Men selv de faste bønner er jo også skrevet af præster,” siger han.

På samme måde forstår han ikke Hans Hauges kritik af, at orgelmusikken fylder for meget til en så kort andagt.

”Musikken er i høj grad også forkyndelse. Bønnen er en vigtig del af andagten, og for mig er musikken af samme væsen som bøn. Det er her, jeg kan jeg falde til og kan falde til ro. Desuden er det fantastisk, at den store kirkemusikalske skat hver morgen har en plads på DR’s sendeflade fremført af dygtige organister og sangere,” siger han.