Trafikselskab siger nej til religiøse budskaber, men ja til ateistiske

En kirke må ikke reklamere på Movias busser. Trafikselskabet tillader ikke religiøse budskaber. Imidlertid må Ateistisk Selskab gerne sætte spørgsmålstegn ved tro på busserne, fordi ateisme ikke er en religiøs anskuelse, fastslår Movia

Sådan ville reklamen have set ud, hvis Hillsong Church i København havde fået lov til at bringe deres reklame på Movias busser. - Fotomanipulation: Hillsong Church Copenhagen.
Sådan ville reklamen have set ud, hvis Hillsong Church i København havde fået lov til at bringe deres reklame på Movias busser. - Fotomanipulation: Hillsong Church Copenhagen.

Hvis de gule busser fanger dit blik i Københavns myldretid, kan du blive mødt med spørgsmålene: ”Hvorfor tro på en gud?” og ”Hvorfor koster det noget at tro?” Budskaberne kommer fra Ateistisk Selskab, som på busreklamer sætter spørgsmålstegn ved religion.

Men da pinsekirken Hillsong Church i København i 2014 ønskede at bringe et busbanner, hvor påskens budskab kom til udtryk, blev det afvist. Det skyldes ifølge sekretariatschef i Movia Camilla Struckmann, at selskabet ikke tillader reklamer, som er udtryk for en bestemt religiøs bevægelse eller anskuelse.

”Ateistisk Selskab er efter Movias opfattelse ikke en religiøs bevægelse eller anskuelse. Den bestemmelse, vi har i vores regler om, at vi ikke bringer reklamer for religiøse bevægelser eller anskuelser, omfatter derfor ikke Ateistisk Selskab,” siger hun.

Netop afvisningen af reklamer for religiøse anskuelser undrer Thomas Hansen. Han er præst i Hillsong Church og ønskede at bringe en reklame med budskabet ”Korset er lig med kærlighed”. I første omgang blev reklamen godkendt af Movia, fortæller han.

Busbanneret skulle indeholde et link til en hjemmeside samt et kors, et lighedstegn og et hjerte.

”På hjemmesiden ville der stå, hvad påsken handlede om. Aftenen før reklamen skulle på busserne, fik vi at vide, at Movia havde kigget på vores hjemmeside og ikke kunne tillade reklamen, fordi den havde et religiøst budskab. Men når man går ind på Ateistisk Selskabs hjemmeside, har de jo også et religiøst budskab, fordi siden er et argument mod eksistensen af Gud. Hvad er logikken i, at en ateistisk forening kan bringe et budskab, der handler om religion, men en kirke ikke kan?”, spørger Thomas Hansen.

Ifølge Camilla Struckmann blev reklamen afvist, fordi den er tilknyttet en specifik religion.

”En kirke er en religiøs bevægelse og hører derfor under Movias forbud om at reklamere for religiøse bevægelser. Vores regler skal tage hensyn til Movias forretningsmæssige interesser. Man har ikke krav på at få en reklame på Movias busser. Movia lægger image til det, der sidder på siden af vores busser. Derfor tænker vi os rigtig godt om, hver eneste gang vi får forelagt en reklame til godkendelse,” fastslår hun.

Derfor afviste Movia også en tredje reklame fra Ateistisk Selskab, som lød: ”Talte Jesus og Muhammed med Gud?”, forklarer Camilla Struckmann:

”De to første reklamer har vi sagt ja til, fordi de overordnet behandler spørgsmålet om tro i al almindelighed. Den tredje afviste vi, fordi den udgrænser specifikke religioner og kan virke krænkende over for personers religiøse overbevisninger, hvilket er i strid med Movias reklameregler.”

Ifølge Kirstine Helboe Johansen, der er lektor i kirkehistorie og praktisk teologi ved Aarhus Universitet, kan afvisningen af religiøse budskaber hænge sammen med, at Danmark i dag rummer flere religioner.

”Det er meget typisk i en situation, hvor man har forskellige religioner i spil, at et firma ikke vil associeres med en bestemt religiøs livsforståelse,” siger hun.

Dog undrer hun sig over Movias skelnen mellem religiøse og ikke-religiøse anskuelser.

”De sætter et skel mellem livssynsforeninger og etablerede religioner. De har ret i, at ateisme ikke er en religion, men det er en bevidst livsanskuelse, som konkurrerer med de religiøse livsanskuelser. Indirekte kommer Movia til at reklamere for én livsanskuelse, som er konkurrerende med religioner, selvom ateisme ikke selv er en religion,” påpeger hun.

Foto: Privatfoto