Første transkønnede vielse rejser spørgsmål i kirken

I dag vies et transkønnet par i folkekirken for første gang efter ny lov, ifølge LGBT. Spørgsmålene om præsters mulighed for at sige nej til at vie par efter et juridisk kønsskifte er fortsat ikke fuldt afklaret, mener retsteolog

Cecillia Mundt og Isabel Storm er det første danske transkønnede par til at holde bryllup i den danske folkekirke.
Cecillia Mundt og Isabel Storm er det første danske transkønnede par til at holde bryllup i den danske folkekirke. . Foto: Mathias Løvgreen Bojesen.

Kan præster sige nej til at vie personer, som har foretaget et juridisk kønsskifte? Det spørgsmål har givet debat tidligere. I dag vies to transkønnede, og det er første gang, det sker i folkekirken, vurderer LGBT Danmark, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner.

At skifte cpr-nummer uden en kønsskifteoperation har siden den 1. september sidste år været en mulighed. 386 har søgt om juridisk kønsskifte, 261 har fået det, mens resten venter på, at det obligatoriske halve års betænkningstid skal gå, som Kristeligt Dagblad skrev for nylig.

Parret, der i dag vies i Sct. Bendts Kirke i Ringsted, er Isabel Storm og Cecillia Mundt. Siden loven om juridisk kønsskifte trådte i kraft har de begge fået et nyt og nu kvindeligt cpr-nummer og vil gerne giftes i en kirke.

”Vi betaler kirkeskat, så vi må vel også have lov til at få en kirkelig vielse,” siger Cecillia Mundt og tilføjer, at de med det samme fik ja i kirken til en vielse.

Den kirkelige debat i kølvandet på loven om juridisk kønsskifte har blandt andet gået på, om en sognepræst har mulighed for at sige nej til en vielse, hvis den ene i et par af samme køn skifter cpr-nummer.

Det har præsten ikke, sagde landets biskopper i et brev til Kirkeministeriet i februar i år. Her lyder det blandt andet:

”Det er således biskoppernes opfattelse, at har man fået myndighedens godkendelse til at skifte personnummer, da er den pågældende at betragte som tilhørende det tilsvarende køn. Om præsten derefter har mulighed for at nægte at vie den pågældende, afhænger således herefter alene af, om den pågældende person er fraskilt, om en person, efter 'juridisk kønsskifte' ønsker at gifte sig med en person tilhørende det samme køn, om den pågældende og dennes kommende ægtefælle er medlem af folkekirken, og at mindst den ene af personerne er medlem af præstens menighed.”

Retsteolog Kristine Garde udlægger det svar på følgende måde:

”Præsterne kan nægte at vie homoseksuelle med henvisning til loven. I tilfældet med vielsen af det transkønnede par i dag er det min klare vurdering, at præsten kan sige nej, fordi personerne efter deres juridiske kønsskifte begge er kvinder.”

Hun mener dog, der er uklarheder på andre områder, når det drejer sig om kirkelig vielse af en eller flere personer, som har fået foretaget et juridisk kønsskifte:

”Medierne har beskrevet en sag om en person, som med juridisk kønsskifte er en kvinde, men i en svømmehal blev opfattet som en mand, og det skabte megen debat om, hvor vedkommende så skulle klæde om. Det viser, at der i befolkningen fortsat er usikkerhed om, hvordan personer efter et juridisk kønsskifte skal opfattes. Jeg mener ikke, alle grænseområder er afklaret i kirken,” siger hun og fortsætter:

”Hvad nu, hvis parret efter et juridisk kønsskifte har to forskellige køn, men samtidig oplyser præsten om, at det forholder sig anderledes biologisk? Er præsten så tjenstligt forpligtet på at vie dem, tilmed efter det heteroseksuelle vielsesritual, eller må han sige nej?”.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra biskop Peter Skov-Jakobsen, Københavns Stift, som på vegne af alle biskopper sendte brevet til Kirkeministeriet.