Tre kandidater til posten som biskop i Aalborg

Gamle skel mellem grundtvigsk, missionsk og tidehvervsk er irrelevante, mener teolog, som er den tredje, der siger ja til at være bispekandidat i Aalborg Stift

Jørgen Kjærgaard stiller op for at blive den nye biskop i Aalborg Stift. --
Jørgen Kjærgaard stiller op for at blive den nye biskop i Aalborg Stift. -- . Foto: Privatfoto.

Nu er der mindst tre mulige kandidater til posten som ny biskop i Aalborg Stift. Senest har den 52-årige Jørgen Kjærgaard sagt ja til at blive opstillet som kandidat ved det kommende bispevalg. Jørgen Kjærgaard har været sognepræst i 25 år og tiltrådte tidligere på året en stilling som lektor ved Vestervig Kirkemusikskole. Han er desuden stiftskonsulent for liturgi og salmekundskab i Aalborg Stift.

120 menighedsrådsmedlemmer og præster har fået Jørgen Kjærgaard til at sige ja til kandidaturet.

– En gang imellem må man sammenligne sin egen dømmekraft med andres. Der er en række af stillernes dømmekraft, jeg har stor tillid til, og de mener, jeg kan bidrage med noget. Det har jeg stillet mig til rådighed for. Det var ikke min ambition, at jeg skulle til at være biskop, da jeg lige er tiltrådt en nyoprettet stilling inden for noget, jeg synes er vigtigt i folkekirken. Men jeg kan se, at der også i den anden sammenhæng kan være mulighed for at arbejde aktivt for det, siger Jørgen Kjærgaard.

Valget i Aalborg Stift er endnu ikke udskrevet officielt, men det skal holdes, inden biskop Søren Lodberg Hvas går på pension næste forår. Kandidaterne bliver først endeligt godkendt, når valget er udskrevet. Ud over Jørgen Kjærgaard har to andre kandidater meldt sig på banen: Henning Toft Bro, provst i Nykøbing Mors, og Marianne Christiansen, sognepræst i Thisted og datter af Henrik Christiansen, tidligere biskop i Aalborg, .

Jørgen Kjærgaard har tre mærkesager, som alle er lige vigtige.

– Det er vigtigt at genoprette forståelsen for, at det helt almindelige, daglige og til dels anonyme præstearbejde er folkekirkens vigtigste ydelse. Formidlingen af kristendom til alle sognets generationer, forkyndelse og undervisning har været en smule underbetonet de seneste år, og det vil jeg gerne være med til at sætte i højsædet igen.

– For det andet vil jeg gerne lægge ryg til den ilde hørte erkendelse, at når det gælder folkekirkens penge, så må vi til at træffe nogle vanskelige valg. Der bliver ikke ved med at være penge til alt, og vi må besinde os på, hvad der er folkekirkens vigtigste opgave.

– Endelig får vi i Aalborg Stift færre ansøgninger til præsteembederne, og det er også svært at finde kvalificerede folk til andre kirkelige stillinger som for eksempel kirkesangere og organister. Der gøres allerede en stor indsats, men jeg tror, at man som biskop og stiftsledelse er nødt til at gå offensivt frem ved dels at gøre opmærksom på, at stillingerne i folkekirken er attraktive, og dels at gøre dem mere attraktive, siger Jørgen Kjærgaard.

Jørgen Kjærgaards stillere kommer fra en bred vifte i det kirkelige liv i Aalborg Stift – lige fra det grundtvigske til det missionske. Men Jørgen Kjærgaard lægger sig ikke fast på noget bestemt kirkesyn.

– De gamle skel mellem det, man før kaldte grundtvigsk, missionsk eller tidehvervsk, er efter mit bedste skøn irrelevante for det, vi skal diskutere i Aalborg Stift. Det handler om, at man lytter, tager hensyn og administrerer i forbindelse med de lokale behov. Jeg tror godt, at folkekirken kan holde til forskellighed, og det, der er en god løsning i en by, er ikke nødvendigvis den bedste løsning i et landsogn, siger han.

boding@kristeligt-dagblad.dk