”Er du klar? Husk at tænke på din vejrtrækning, når du står på scenen.”
En halv time inden scenetæppet bliver trukket til side, står Kenn Hansen, konsulent og tidligere fodbolddommer, med en af aftenens hovedpersoner. I flere måneder har han arbejdet med at forberede i alt seks talere til denne torsdags Tedx-arrangement i København, og når en konsulent er nødvendig, skyldes det, at Tedx ikke er et hvilket som helst arrangement.
Aftenens foredrag – også kaldet ”talks” – er nemlig ikke kun forbeholdt de 650 fremmødte i det udsolgte Bremen Teater. De foregår på engelsk, bliver filmet og deles med millioner af mennesker rundt i hele verden. Med andre ord: Presset er stort, når stopuret begynder at tælle ned fra de 18 minutter, som hver enkelt taler har.
Tedx-arrangementer finder sted flere steder i verden og blev holdt i Danmark for første gang i 2009. De fleste arrangementer tager fat på et bestemt tema som teknologi, design eller kultur, og denne torsdag aften er det tro, der tales ud fra.
Dette er man da heller ikke i tvivl om, da dagens første taler træder op på scenen. På en storskærm viser hun et billede af Vatikanet i Rom og en række andre ”religiøse bygninger”, som Caroline Schaffalitzky, ph.d. og lektor i filosofi på Syddansk Universitet, selv beskriver dem.
”I dag vil jeg få jer til at genoverveje det syn. De handler nemlig mindre om religion, end I tror. De er udtryk for menneskelige behov.”
For selvom nogle måske forbinder religion med mission, konflikter eller kirkeskat, er religion i høj grad alt muligt andet, fortsætter hun. Den er kulturen, der er til stede i vores hverdag:
”Religion er blot en måde at tænke på. Den er fortællinger, sange, bestemte steder, der har adskillige funktioner for os mennesker. Den kan være meningen med verden, med livet og en form for orden, der bringer hver enkelt liv sammen.”
Næste gang man finder et andet menneskes religiøse adfærd underlig, bør man altså i stedet se på de behov, mennesker hver især har. For så vil man opdage alt det, vi er fælles om, siger Caroline Schaffalitzky og afslutter sit oplæg:
”Så sig mig, hvad ser du, når du forestiller dig en verden uden religion?”.
Flere gange stiller dagens talere publikum spørgsmål. De bliver enten brugt til at tydeliggøre moralen, eller også danner de rammen for den enkelte ”talk”. Det sidste er tilfældet, da Aksel Haaning, ph.d. og lektor i filosofi ved Roskilde Universitet, sætter spørgsmålstegn ved, om almengyldige sandheder i virkeligheden ikke burde komme inde fra den enkelte selv i stedet for fra samfundet.
Han tager udgangspunkt i den græske filosof Sokrates, som ifølge Haaning i sin tid blev beskyldt for at være skør, fordi han fik folk til at tænke sig om:
”Sokrates selv stolede på sin indre stemme, det mystiske ’noget’, som er inden i alle mennesker. Det er ikke en Gud, men en form for væsen, der er større end mennesket. Den er en del af os og nærværende lige meget hvad. Den strømmer fra naturen, som vi kommer af, og går gennem vores krop. Så tro, og stol på denne indre stemme,” siger han efterfulgt af klapsalver.
Bomstille er der til gengæld, mens muslimske Alex Sabour, der er kreativ direktør i reklamebureauet Gorilla Media Denmark, er på scenen. Han fortæller om sorgen, da han mistede sin næs-ten nyfødte søn Adam, og om hvordan tabet splittede hans familie ad. Han mistede sin hustru og sit arbejde, han begyndte at ryge og drikke og stoppede med at bede, fortæller han. Men efter en længere periode med ”panik og depression” ændrede alt sig.
”Jeg vågner en dag og tænker: ’Okay, ingen er døde i dag.’ Pludselig kunne jeg værdsætte sengen, jeg lå i. Det var nok, at jeg kunne stå på mine to fødder, at jeg havde mad i køleskabet,” fortæller han.
”Jeg forstod, at liv og død er en dans. Der vil altid være børn i den her verden, der dør. Sådan er det, og selvom jeg havde mistet, havde jeg så meget andet i mit liv. Så Adam blev en velsignelse for mig og den værste bedste ting, der er hændt mig,” siger han og afslutter:
”Så hvad gør du, når du vågner i morgen? Grib muligheden for at fejre alt, du har. Hvad taber du? Hvad kan du vinde? Tro mig, og du får det lidt bedre.”