I dag er der gået præcis tre uger siden den lillejuleaften, hvor det stod klart, at de fleste julegudstjenester – for første gang nogensinde – ikke ville blive til noget. Alligevel er det stadig uklart, hvad det var, der førte til, at sundhedsmyndighederne den 23. december besluttede at skærpe sine anbefalinger til gudstjenesterne så meget, at biskopperne ikke så mange andre muligheder end at anbefale en fuldstændig aflysning.
Forløbet frem til og på dagen den 23. december nager stadig Søren Abildgaard, der er formand for Landsforeningen af Menighedsråd. Især er det spørgsmålet om, hvad der skete i perioden fra den 21. december, hvor retningslinjerne for julens gudstjenester blev revideret første gang for at imødekomme et stigende smittetryk, og frem til den 23. december, hvor de blev skærpet yderligere, han ikke kan blive klog på.
”Jeg har endnu ikke kunnet få svar på, hvad der var den sundhedsfaglige begrundelse for det,” siger han, og tilføjer, at det er problematisk for hans tillid til de anbefalinger, myndighederne vil komme med i fremtiden. ”Forløbet frem mod jul har med al tydelighed vist, at der er behov for større transparens. Vi er nødt til at vide konkret, hvilken risikovurdering og sundhedsfaglighed der ligger til grund for de beslutninger, der træffes og de retningslinjer, vi skal følge. Der kommer jo også et tidspunkt, hvor kirken skal åbne helt igen, eller hvor vi måske skal indstille os på flere restriktioner. Og så skal vi vide, hvad baggrunden er,” siger Søren Abildgaard, der vil tage emnet op på et møde med kirkeminister Joy Mogensen (S), som han og andre repræsentanter fra folkekirken skal have i dag.
Forløbet frem mod aflysningen af julens gudstjenester har tidligere været beskrevet her i avisen, men nu er nye detaljer om det kommet frem. Som det tidligere har været beskrevet, var det kirkeminister Joy Mogensen (S), der, på grund af det stigende smittetryk en lille uge før jul, bad Sundhedsstyrelsen om at genbesøge retningslinjerne for gudstjenesterne. Det mundede ud i en opdateringen den 21. december, der blandt andet indebar en begrænsning af varigheden til maks. 45-50 minutter. I en mail til Kirkeministeriet, som Kristeligt Dagblad har fået aktindsigt i, skriver Sundhedsstyrelsen den 18. december om opdateringen, at:
Artiklen fortsætter under annoncen
”Ved overholdelse af retningslinjerne er det Sundhedsstyrelsens vurdering, at risikoen for smittespredning mindskes betydeligt, og at det vil være muligt at gennemføre julegudstjenester og andre forsamlinger i regi af folkekirken og øvrige trossamfund.”
Men noget ændrer sig åbenbart i løbet af meget kort tid. For den 23. december sættes der en begrænsning på varigheden af gudstjenesten til 30 minutter og desuden opfordres der til helt at droppe fællessang. Det skete, lød det i en pressemeddelelse fra Kirkeministeriet dengang, ”ud fra en samlet vurdering” efter et møde i indsatsgruppen under Sundheds- og Ældreministeriet, hvor en ny og mere smitsom variant af coronavirussen – den, der kaldes den britiske variant – var blevet drøftet.
Men selvom den britiske coronavariant siden har givet anledning til, at Statens Serum Institut har opdateret sin generelle risikovurdering med den konsekvens, at samfundet er lukket yderligere ned, var det samme ikke tilfældet før jul. Dengang var bekymringen slet ikke så udtalt som nu, hvilket også fremgår af den generelle risikovurdering fra Statens Serum Institut af den 23. december, hvor der står:
”For nuværende ser de implementerede tiltag i Danmark, uanset tilstedeværelsen af virusvarianten, ud til at være effektfulde og have bremset smittespredningen”.
På trods af det ringer departementschefen i Sundheds- og Ældreministeriet, Per Okkels, den 23. december til departementschefen i Kirkeministeriet, Christian Dons Christensen, og orienterer ham om nye anbefalinger til gudstjenesterne. I en mail, Kristeligt Dagblad har fået aktindsigt i hos Kirkeministeriet, refererer Christian Dons Christensen indholdet af sin samtale med Per Okkels og skriver blandt andet følgende: ”Der er tillid til, at tallet (for udbredelsen af den britiske virusvariant, red.) nok skal falde igen, men man havde alligevel besluttet at indstille, at alle gudstjenester blev gennemført uden salmesang og med en varighed på højst 30 minutter.”
Det har ikke været muligt at få en uddybende forklaring fra Sundheds- og Ældreministeriet på, præcis hvad det var, der skete mellem den 21. og den 23. december, som fik Indsatsgruppen til at skærpe sine anbefalinger. Komponenterne i ”den samlede vurdering”, som det lyder, at Indsatsgruppen tog beslutningen ud fra, har dog sandsynligvis ikke kun haft med sundhed at gøre, men i høj grad også med politik. Det siger Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig forvaltning ved Syddansk Universitet. Og derfor findes et svar på, hvilken sundhedsfaglig begrundelse der lå til grund for skærpelsen, nok slet ikke, siger han.
”Jeg er ikke sikker på, man kun har truffet beslutningen på et rationelt, sundhedsfagligt grundlag. Jeg tror nærmere, man må se det som et forsøg på en politisk respons på den utryghed, der bredte sig op til jul. Jo tættere vi kom på juleaften, jo mere uforståeligt fremstod det, at kirkerne skulle holde åbne, og det har man forsøgt at reagere på,” siger Kurt Klaudi Klausen, der i øvrigt mener, det er en helt legitim reaktion.
”Sådan er politik. Man forsøger at tilpasse sig en afvejning af forskellige og indimellem modsatrettede hensyn, og det er ikke altid let at skabe en meningsfuld efterrationalisering. Derfor står vi tilbage med et indtryk af, at man ikke vidste, hvad man ville og i stedet fulgte en zigzag kurs,” siger han.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Kirkeminister Joy Mogensen (S).