Prøv avisen

Treenigheden

(Ikoner ´læst´ af Arne Bugge)

Treenigheden »Den gammeltestamentlige Treenighed« er malet af Andrej Rubljov, det absolut største navn i russisk ikonkunst. - Rubljov indtrådte som munk i Tre-enighedsklostret i Sergijev Posad. Til ære for klosterfaderen malede han »Den hellige livgivende Treenighed«, som ikonen også kaldes. Motivet er hentet fra Første Mosebog, kapitel 18, hvor Abraham og Sara får besøg af Gud og to engle i Mamre. - I de tre skikkelser anede man en åbenbaring af Treenigheden. Det er karakteristisk for Østkirkens tænkning, at de ser spor af Treenigheden mange, mange steder også i Det Gamle Testamente. På Rubljovs ikon er de tre besøgende anbragt omkring bordet, hvor Abraham serverer sit måltid. Billedkompositionen er bygget op over tre underliggende geometriske figurer - cirklen, trekanten og korset - der binder treenigheden sammen til en enhed og udtrykker den dybe teologiske tænkning, der ligger bag billedet. - Med cirklen understreges Treenighedens evige væsen i én uendelig bevægelse, trekanten markerer tretallet, og med korsfiguren står vi ved frelsens kildepunkt, ved den guddommelige Treenigheds afgørende udtryksform. Rubljov har ikke sat navn på de tre skikkelser, men i forholdet mellem dem afspejles, hvem der er hvem. Umiddelbart fanges øjet af skikkelsen i midten, Kristus, der holder hånden velsignende over skålen - nadverkalken - på bordet. - Guds åbenbaring og tale til mennesker går igennem Kristus, så derfor er det ham, vi først ser, men det er skikkelsen til venstre - Gud Fader - de to andre ser hen på, og som samler deres opmærksomhed. Også klædedragterne skal læses teologisk. Kristus har en rødbrun tunika inderst. Rødbrunt er menneskets farve, og ovenpå den en blå kappe, himlens farve. Helligånden bærer også blåt, og - som livgiveren - grønt. Helligånden ser kun hen på Faderen, og ikke på sønnen. Dermed understreges en østkirkelig dogmatisk pointe. - Det var et af punkterne i den dogmatiske strid, der førte til det store skisma i 1054 mellem Øst- og Vestkirken. Når vi i dag i Den Nikænske Trosbekendelse bekender, at Helligånden udgår fra Faderen og fra Sønnen, så er og fra Sønnen en latin-vestlig tilføjelse. Efter Østkirkens opfattelse udgår Helligånden alene fra Faderen. Arne Bugge overværede i forbindelse med den russiske kirkes 1000-års-jubilæum kanoniseringen af ni russiske helgener i Treenighedsklostret. En af dem var Rubljov. - Ved en senere lejlighed besøgte jeg klostret i Volokolamsk, 200 kilometer vest/nordvest for Moskva. Abbeden tilbød mig der at holde en af klostrets fornemme relikvier, nemlig Andrej Rubljovs hovedskal. - Det slog mig, da jeg stod med den, at jeg nu i min hånd havde den gamle ramme om alle de tanker og overvejelser og meditationer, som Andrej Rubljov havde gjort sig for at yde sit mesterværk. Kristi forklarelse Feofan Greks ikon over temaet »Kri-sti forklarelse« knytter til ved Matthæusevangeliet, kapitel 17, hvor der fortælles om, at Jesus tog Peter, Jakob og Johannes med sig op på et højt bjerg - efter kristen tradition Tabor-bjerget: »Og han blev forvandlet for øjenene af dem, hans ansigt lyste som solen, og hans klæder blev hvide som lyset. Og se, Moses og Elias kom til syne for dem og talte med ham.« På ikoner af denne type omgives Kristus af et vældigt, kraftigt lys, mens han taler med de gammeltestamentlige profeter. Elias kan kendes på sit vildmandshår og -skæg, og Moses har lovens tavler med De ti Bud med sig. - Ikonen er opdelt i tre faser, tidsmæssigt forskubbet, men alt afbildet på én flade. Fase 1: Kristus bevæger sig med sine disciple op ad bjerget, Kristus går foran med hovedet vendt mod disciplene; det er læreren, der viser eleverne vej op. Fase 2 er eksplosionen i selve forklarelsen, og fase 3 svarer helt til fase 1: Ned ad bjerget i samme opstilling, og man kan ikke se, at disse disciple har været ude for en fantastisk oplevelse. De går helt normalt ned i dalen igen til det almindelige liv. Det er hverdag igen, men læreren foran oplyser dem om meningen med det, de har set. Hele ikonen er oplyst af lyset, der stråler ud fra den forklarede. - Lyset spiller en afgørende rolle i den mystiske tradition, spiritualitet og teogiske tænkning i den ortodokse kirke. - Engang opstod en strid om lyset, som nogle munke mente de kunne se, når de hengav sig til intens bøn og fuldstændig ro. Det blev bestridt, at Guds lys, der jo i sig selv var uskabt, overhovedet kunne ses af mennesker. Lysforkæmperne sejrede, fordi de hævdede, at det lys, de havde set, var i slægt med det lys, Gud lod udstråle fra Tabor-bjerget ved forklarelsen. Fire ikoner ´læst´ af Arne Bugge, + Kristi fødsel, + Deesis - i bøn, Obs. brødtekst mangler!