Prøv avisen
Ny kirke

Trekroner Kirke slår dørene op

Der var stadig en del ting, der manglede at være på plads, da Kristeligt Dagblad i går blev vist rundt i Trekroner Kirke, som åbner dørene for offentligheden i dag. Prædikestol, knæfald og kirkebænke ankommer først i morgen, så det er klar til kirkens første gudstjeneste på søndag. – Foto: Leif Tuxen

I dag inviterer landets nyeste kirke endelig folk indenfor i sit anderledes gudstjenesterum med bløde former, råt inventar og ingen vinduer. Stilen skal passe til den moderne bydel, lød det, da Kristeligt Dagblad besøgte Trekroner Kirke ved Roskilde dagen før åbningen

Man kan godt blive lidt skeptisk, når man første gang får øje på Trekroner Kirke. For den nye bygning i bydelen ved Roskilde har ikke meget tilfælles med det, de fleste tænker på, når der siges ordet sognekirke. Murene er af rå beton, formerne er bløde, og der er hverken tårn eller vinduer i bygningen.

Nogle vil også sige, at bygningen ikke gør meget væsen af sig udefra, siger Anne Binzer, der er menighedsrådsformand i Himmelev Sogn, som bydelen Trekroner hører under. Men overraskelsen finder man indeni.

”Når folk kommer forbi kirken, undrer de sig. For udefra ser man bare en skal, men når man så kommer ind, får man øje på de smukke fliser, de sarte, delikate farver og de bløde, svungne linjer, som giver nærhed og intimitet. Det er et rum, som virkelig åbner sig op, så snart man er inde,” siger Anne Binzer.

Sognepræst Jarl Ørskov Christensen, der står ved siden af hende inde i kirken, nikker.

”Ja, man forstår det først rigtigt, når man kommer ind i kirken. Så vil man tænke, ’nå, det er derfor, den ser sådan ud’,” siger han.

I disse dage får beboerne i Himmelev Sogn for første gang mulighed for at kigge indenfor i deres nye kirke. I eftermiddag er der åbent hus med deltagelse af blandt andet borgmester Joy Mogensen og en af arkitekterne bag bygningen, og i morgen holdes der koncerter for børn og voksne i kirken. Pinsesøndag indvies dens rum så for alvor med en gudstjeneste, hvor Roskilde-biskop Peter Fischer-Møller skal prædike.

Da Kristeligt Dagblad bliver vist rundt i kirken, er der stadig en del, som mangler at være på plads. Prædikestol, knæfald og kirkebænke ankommer først lørdag, og der er stadig stillads rundt om det store træalter, som er boret fast til væggen. Interviewet med menighedsrådsformanden og sognepræsten bliver også løbende afbrudt af håndværkere, som enten har spørgsmål eller overdøver samtalen med deres maskiner.

”I forhold til, hvad der manglede i mandags, er det meget bedre i dag,” siger Anne Binzer og tilføjer, at der så sent som dagen inden ikke var vand i hanerne.

Generelt synes hun, arbejdet er gået stærkt, efter at det første spadestik blev taget på byggegrunden i 2017. Selve idéen om en ny kirke i bydelen går dog helt tilbage til 1970’erne, og de seneste knap 20 år er der for alvor blevet arbejdet på planlægge og spare de nødvendige penge sammen til projektet.

I starten mødte byggeriet modstand fra folk i sognet, som ikke kunne se pointen i at bruge plads og penge på at bygge kirker i en tid, hvor folkekirkens medlemsprocent kun lod til at falde. Men efterhånden som arbejdet er skredet frem, er interessen også vokset, siger Anne Binzer.

”Vi kan mærke, at folk følger med. Nogle har sagt, at de sådan håbede, vi kunne nå at være færdige til konfirmationssæsonen.”

For at blive klogere på, hvad sognenebørnene ønsker af deres nye kirke, har præsten og menighedsrådet lavet flere interviews med borgere i bydelen. Ifølge Jarl Ørskov Christensen har det givet en bedre forståelse af området.

”Trekroner har sin egen mentalitet. Det er en moderne landsby med en ung historie, hvor mange stadig er medlem af folkekirken og går op i det lokale fællesskab,” siger han.

Og den moderne bydel får altså også en moderne kirke. Indvendigt finder man lyse femkantede fliser på gulvet, mens loftet består af femkanter lavet af skum fra genbrugte aluminiumsdåser. Langs de bølgende vægge bagerst i kirken er der sat lyst træ op, som former sig som bænke, man kan sidde på. Forrest i kirken finder man alteret, der forestiller et par samlede hænder i råt skåret egetræ, og over det hænger et simpelt metalkors med fem huller i, som gengiver stjernebilledet Nordkorset.

”Det gennemgående er, at naturen er taget ind i formerne. Det er meget råt og robust,” siger Jarl Ørskov Christensen.

Han tilføjer, at nogle måske vil savne flere klassiske kristne symboler, men at han samtidig håber, at rummet løbende vil blive påvirket af de kirkegængere og konfirmander, som kommer til at bruge det. Ud over gudstjenester skal kirken også anvendes til saloner og koncerter, og af samme grund er dens bænke flytbare og akustikken god. Orgelmusik må beboerne dog vente lidt med at få, da det store instrument først bliver installeret næste år.

I den bagerste del af kirken kan man sidde i de små lommer, som kirkens svungne murforløb danner. Mens kirken er blevet bygget, har menighedsrådsformand i Himmelev Sogn Anne Binzer og sognepræst samme sted Jarl Ørum Christensen været rundt i den nye bydel for at finde ud af, hvad beboerne ønsker sig af deres kirke. Foto: Leif Tuxen
Trekroner Kirkes alter er lavet af kunstner Alexander Tovborg og forestiller et par samlede hænder i råt skåret egetræ. Foto: Leif Tuxen
Udefra adskiller Trekroner Kirke sig meget fra det, man normalt forbinder med en kirke. Dens former er bløde, og den har ingen vinduer. – Foto: Leif Tuxen