Fraskilte forældre risikerer at miste retten til at se deres børn, hvis de går i kirke eller er medlem af et anerkendt trossamfund.
Som Kristeligt Dagblad skrev i går, har Statsforvaltningen Syddanmark stort set frataget en fraskilt far retten til at se sin datter, fordi han tager hende med i en pinsekirke – også selvom en uvildig psykologundersøgelse slår fast, at kirkegang ikke skader datteren. Afgørelsen er truffet efter ønske fra moderen, der har forældremyndigheden.
Og sagen er ikke den eneste af sin art, påpeger psykologen bag den aktuelle undersøgelse, Louis Dresbøll, der i 27 år har arbejdet med samværssager for Statsforvaltningen. Louis Dresbøll har behandlet mindst fire lignende samværssager, hvor religion blev det afgørende stridspunkt mellem forældrene, og hans erfaring er, at religion bruges som påskud for andre konflikter og uenigheder mellem forældrene.
"Lovgivningen tilsiger, at man kan sortliste forældres religiøse aktiviteter, som om de automatisk er til skade for barnet. Med andre ord kan den forælder, der har forældremyndigheden, bruge den anden forælders religiøse aktiviteter som begrundelse for ikke at lade vedkommende få samvær med barnet," siger han.
Når Statsforvaltningen træffer afgørelser som den, Kristeligt Dagblad beskrev i går, hvor en far stort set ikke må se sin datter, fordi moderen er imod hans tro og kirkegang, begrunder Statsforvaltningen afgørelsen med, at man ikke har rådgivere med religiøs viden, fortæller Louis Dresbøll.
"Men det holder ikke. Når religion kan være afgørende i samværssager, og når det offentlige på den måde vil blande sig i folks religiøse anliggender, så bør Statsforvaltningen have børnesagkyndige, der kan rådgive om, hvad der er god og dårlig religiøs påvirkning," siger han.
Familieretsadvokat Lars Borring kalder det for "ganske indlysende, at Statsforvaltningen skal have børnesagkyndige, der ved noget om religion", ligesom Statsforvaltningen skal spørge speciallæger og andre eksperter til råds, hvis det er relevant for sagen.
"De skal vide, hvad det egentlig er, konflikten drejer sig om, inden de træffer en beslutning. Statsforvaltningen skal have et vist kendskab til religiøse forhold, så man ikke træffer afgørelser ud fra, at én forælder mener, at religion er skadeligt for barnet," siger han.
Justitsminister Lars Barfoed (K) fastslog tidligere på året, at staten ikke kan fratage en forælder samvær med et barn alene på grund af forælderens religiøse liv.
Alligevel kræver Dansk Folkeparti nu, at ministeren over for Statsforvaltningen indskærper, at religion ikke må bruges til at fratage forældre samvær med deres børn.
"Det er et principielt problem, for religion kan blive det ultimative våben i samværssager, hvor konflikten er spidset til mellem forældrene. Opfindsomheden blandt fraskilte forældre til at udtænke chikane er stor, og hvis Statsforvaltningen lægger religion eller kirkegang til grund for den slags afgørelser, åbner vi for et chikanemiddel, vi slet ikke kan overskue konsekvenserne af. Derfor har vi endnu en gang bedt justitsministeren om at forholde sig til sagen," siger familieordfører René Christensen (DF).
Læs mere om sagen på
@K.dk henvisning:k.dk/frikirker