Tro hjælper sindslidende

De seneste 10 års holdningsændringer i psykiatrien begynder at sætte sine spor, men der står endnu ikke noget om hverken tro eller salmevers i de psykiatriske lærebøger

- Cand.psych. Peter la Cour fra Institut for Folkesundhed ved Københavns Universitet forstår godt, når man i det psykiatriske system har haft en opfattelse af religionen som skadelig.
- Cand.psych. Peter la Cour fra Institut for Folkesundhed ved Københavns Universitet forstår godt, når man i det psykiatriske system har haft en opfattelse af religionen som skadelig. Foto: Cyril SOLLIER/PHOTOPQR/LA PROVENCE.

42 procent af de adspurgte psykiatere mente, man kan blive sindssyg af religion, 58 procent ville aldrig henvise deres patienter til en præst.

Tallene stammer fra en undersøgelse foretaget i begyndelsen af 1990'erne i England, og den ville formentlig være dækkende også for den berøringsangst, der herhjemme har karakteriseret forholdet mellem tro og psykiatri.

Siden da er fronterne blødt op, hvilket det store arrangement "Tro og psyke" i Vejle Amt er et udtryk for. Den fokuserer på troen som en stærk ressource i den psykiatriske behandling. De sidste 10 års holdningsændring i psykiatrien over for religion begynder at sætte sine spor, men der er fortsat lang vej igen, konstaterer overlæge Jørgen Due Madsen, psykiatrisk afdeling ved Amtssygehuset i Herlev.

– Ingen psykiatriske lærebøger nævner det religiøses plads i behandlingen. I store geronto-psykiatriske lærebøger står der intet om salmevers og det religiøses betydning, selvom det for mange af de ældre er noget af det, de virkelig kan huske, fordi de var fra en tid med udenadslære, og det derfor i deres demens måske kan bruges som en stabiliserende faktor. For her er noget de genkender og lige pludselig kan, fordi det ligger så dybt i dem.

Cand.psych. Peter la Cour fra Institut for Folkesundhed ved Københavns Universitet forstår godt, når man i det psykiatriske system har haft en opfattelse af religionen som skadelig. Han har også selv mødt "reserve-Jesus'er" på psykiatriske afdelinger, men disse enkelttilfælde ændrer ikke på den dokumentation, der rent faktisk viser, at sindslidende hjælpes af deres tro, understreger han.

– Der er meget, meget tydelige tegn på, at religiøsitet for psykiatriske patienter må være en meget stor ressource, fastslog han på den temadag om "Tro, psyke og eksistens", som forleden blev holdt i forbindelse med "Tro og psyke"-projektet i Vejle Amt.

Derfor er der virkelig belæg for nytænkning på dette område inden for sundhedsvæsenet, fastslår Peter la Cour, som efterlyser holdningsændringer hos personalet i såvel det psykiatriske system som det somatiske.

– Lægen eller plejepersonalet skal naturligvis ikke til at missionere eller begynde at agere som præst, men når patienten ligger og tænker på, at han skal dø, eller på sit liv i forbindelse med sin sygdom, så er vi i et felt, vi alle deler, og som der faktisk godt kan sættes ord på, fordi vi allesammen har en position over for det. Derfor må lægen og sygeplejersken være åben, og forsøge at få det frem på den rigtige måde.

"Tro og Psyke" er arrangeret af Psykiatrisk Informationscenter (PsykInfo) i Vejle Amt, i samarbejde med blandt andre præster og menighedsråd. Med i alt 25 del-arrangementer, fordelt over september, oktober, november, udgør det det hidtil største danske arrangement om dette emne. Ifølge lederen af Psykiatrisk Informationscenter, Anne-Marie Valbak, har projektet allerede affødt en række positive resultater:

1. Mennesker med psykiske problember er i stadig højere grad begyndt at opsøge PsykInfo for at fortælle om deres personlige troserfaringer og erfaringer med psykiatrien og kirken. Nogle af dem vil nu indgå i centrets brugerlærer-netværk.

2. Præsterne er kommet centret nærmere, og centret dem, i erfaringsudveksling og sparring.

3. Psykiatrien i Vejle Amt er begyndt at tage ved lære af kirkens spiritualitet, idet de psykiatriske medarbejder nu kan få betalt retræteophold, og her opleve "stilhedens kraft".

4. Flere prædikener og foredrag tager udgangspunkt i tro og psyke-sammenhængen.

Endelig har det store arrangement fremmet lokale planer blandt brugerne om at få oprettet et refugium for sindslidende.

Planerne er endnu på et forberedende stadium, men lykkes det at få dem realiseret, vil det blive Danmarks første, der er henvendt til denne gruppe.

– Jeg er ikke i tvivl om, at der er et behov for sådan et sted, hvor man kan tage helt særlige hensyn, siger Anne-Marie Valbak. For eksempel hvis man har behov for at komme på rekreation efter langvarige depressioner. Her har man altid tænkt meget mere på rekreation efter fysiske sygdomme, frem for efter psykiske lidelser.

"Tro og Psyke"-projektet har fået anbefalinger af de tre biskopper, hvis stifter støder sammen i Vejle Amt. Biskop Niels Henrik Arendt, Haderslev, deltog som mødeleder i temadagen. Med fortællingen om David og Goliat fra Det Gamle Testamente illustrerede han den hjælp, der for den syge ligger i troen.

– I den gammeltestamentlige fortælling står der, at David trådte tilbage, inden han slyngede sin sten. Jeg forestiller mig altid, at han er trådt en del skridt tilbage, for jo mere han har været i stand til at træde tilbage, jo mindre overvældende og truende har denne gigantiske fjende stået for ham. Man kan sige, at troen på den måde er en mulighed for mennesket til at træde tilbage og se sygdommen som en del af sin eksistens, men ikke som det hele.

Foruden de allerede nævnte deltog brugerlærer Grete Nørgaard, professor, dr.med. Povl Riis, sygehuspræst Preben Kok og dr. theol. Niels Christian Hvidt i temadagen.

steens@kristeligt-dagblad.dk