Tro i farver og stemninger

Ti finalister fundet i Kristeligt Dagblads læserkonkurrence om sommerferiens bedste billeder af udtryk for tro. Læserne afgør, hvem der vinder hovedpræmien

Dette billede af brændende lys, oplyst krucifiks og stille bøn er taget af Denice Jørgensen i den bosniske by Medjugorje. Det var et af de mere end 400 billeder, som deltog i årets store læserkonkurrence ”Med troen på ferie”. Ti af billederne skal nu kæmpe om læsernes gunst for at blive konkurrencens endelige vinder. –
Dette billede af brændende lys, oplyst krucifiks og stille bøn er taget af Denice Jørgensen i den bosniske by Medjugorje. Det var et af de mere end 400 billeder, som deltog i årets store læserkonkurrence ”Med troen på ferie”. Ti af billederne skal nu kæmpe om læsernes gunst for at blive konkurrencens endelige vinder. –. Foto: Denice Jørgensen.

Fotokonkurrencen Med troen på ferie har fået stor tilslutning blandt læserne. Da tilmeldingsfristen udløb i går, var 406 billeder blevet tilmeldt konkurrencen.

Screeningsgruppen fra Kristeligt Dagblad, heriblandt fotograf Leif Tuxen og Kirke&Tro-redaktør Morten Thomsen Højsgaard blev sat på en hård opgave, da de skulle finde de ti finalister. Det lykkedes dog at finde netop ti billeder, der alle kan blive værdige vindere af konkurrencen. Alle billeder er stemningsmættede og har på hver sin måde med tro at gøre.

Det er nu op til læserne at kåre vinderen af konkurrencen blandt de ti udvalgte billeder. Vinderen belønnes med et Canon spejlreflekskamera til en værdi af 4000 kroner.

Man kan stemme indtil den 25. august klokken 12.

kirke@kristeligt-dagblad.dk