Prøv avisen

Tro og bøn stortrives i menighedsrådene

"Tallene for menighedsrådsmedlemmernes religiø-sitet er overraskende store, når de ligger så meget over de tilsvarende tal for normaldanskeren," siger Steen Marqvard Rasmussen. Foto: Arkivfoto

Den første undersøgelse nogensinde af troen blandt landets menighedsråd viser, at medlemmerne beder langt mere end befolkningen generelt

De valgte medlemmer af landets menighedsråd er flittige kirkegængere. Men det stopper ikke her. Halvdelen folder meget ofte hænderne i en stille bøn eller bruger tid på at meditere over troen.

For den kristne tro har stor betydning for landets menighedsrådsmedlemmer, viser den første undersøgelse nogensinde, som har kortlagt religiøsiteten i landets menighedsråd. Dermed ligger menighedsrådsmedlemmerne markant over den bønspraksis, som den gennemsnitlige dansker har. Faktisk er menighedsrådsmedlemmer lige så religiøse som befolkningerne i markante katolske lande som Polen og Italien.

LÆS OGSÅ:Meninger med menighedsråd er mange

Det er Steen Marqvard Rasmussen, som arbejder med analyse og folkekirkens struktur i Landsforeningen af Menighedsråd, der står bag den omfattende undersøgelse Meninger med menighedsråd. Hvad rådsmedlemmer vil, synes og tror på. Bogen udkommer i dag.

Når det gælder at bede en bøn eller meditere over sin tro, så er aktiviteten blandt de 13.238 menighedsrådsmedlemmer tre gange så stor som hos resten af befolkningen, når man sammenligner undersøgelsen med professor Peter Gundelachs undersøgelse Danskernes Værdier. 51 procent af menighedsrådsmedlemmerne svarer, at de ofte eller meget ofte beder eller mediterer.

Tallene for menighedsrådsmedlemmernes religiø-sitet er overraskende store, når de ligger så meget over de tilsvarende tal for normaldanskeren, siger Steen Marqvard Rasmussen.

På den ene side er menighedsrådsmedlemmerne dermed mere religiøse, end danskerne er generelt. På den anden side er der næsten halvdelen tilbage, som ikke har samme regelmæssige religiøse praksis, så dem er der altså også plads til i menighedsrådsarbejdet.

Der er ofte delte meninger om, hvorvidt menighedsrådene i virkeligheden hellere vil arbejde med det administrative end det kirkelige. Nu er der basis for at sige, at ønsket om at påtage sig endnu flere kirkelige opgaver har grundlag i medlemmernes egen kristne tro.

74 procent siger, at det er sandsynligt, at Gud eksisterer, og 63 procent mener det samme om udsagnet et liv efter døden, et udsagn, som kun deles af 36 procent af hele befolkningen. Samtidig er der ingen, som synes, at det ikke er vigtigt at gå i kirke, mens 71 procent giver det højeste prioritet.

Man kan sige, at det at være religiøs har forskellige elementer i sig for landets menighedsrådsmedlemmer. Tærsklen til at tro på noget større som Gud er første skridt, men så følger det næste at vælge en praksis, hvor man beder dagligt. Derfor skal man først finde sin tro på Gud og derefter sætte tid af til at bede. Derfor er der en logik i, at undersøgelsen viser, at der er flere i menighedsrådene, som tror på Gud, end som beder, siger Steen Marqvard Rasmussen.

Ifølge kirkekonsulent Poul Langagergaard, der har et professionelt kendskab til menighedsråd, viser undersøgelsen, hvor menighedsrådenes kræfter bør lægges.

Erfaringen fra mange sogne og provstier viser, at så snart talen falder på folke-kirkens visioner, mål og indsatsområder, så får folk glød i øjnene. Når vi får løftet de rigtige temaer om den kirkelige vækst i sognet op og får en dagsorden skruet sammen, som i højere grad handler om kirkens liv og vækst, så vil vi forhindre, at folk forlader menighedsrådene i frustration over kun at skulle administrere, og så vil vi tiltrække de rigtige, engagere-de personer til efterårets menighedsrådsvalg, siger han.

Ifølge kirkekonsulent og ph.d. Mogens S. Mogensen, som har et indgående kendskab til folkekirken, er der sket et markant indholdsmæssigt skifte i menighedsrådenes arbejde.

For 30 år siden gik man ind i menighedsrådene for at varetage de ydre rammer som administration og vedligeholdelse, men i dag er medlemmerne langt mere optagede af kirkelige og trosmæssige spørgsmål. Den foreliggende undersøgelse viser da også, at medlemmerne af landets menighedsråd er seriøst engagerede i kristendommen, også personligt, siger han.

Der er mange beretninger om, at menighedsrådsmedlemmer i frustration er gået ud af rådene, fordi de regnede med at skulle arbejde med kirke og vækst, og så blev det administration i stedet for.

Undersøgelsen er et fingerpeg om, at dagens menighedsrådsmedlemmer længes efter at blive taget med som sparingspartnere på det kirkelige område, siger Mogens S. Mogensen, som vurderer, at det i stigende grad er danskere, der ikke er vokset op i særligt kirkelige miljøer, som går ind i menighedsrådsarbejde.