Prøv avisen

Befrielsen fejres også i et nedlukket Danmark

Den udsatte åbning af Frihedsmuseet er bare et eksempel på, hvordan 2020 ikke bliver det jubilæumsår for Befrielsen, som mange havde håbet på. På grund af coronakrisen er arrangementer over hele landet blevet aflyst eller udskudt, og danskerne må fejre friheden i en tid med forsamlings- og opholdsforbud. På billedet er det glade danskere på Rådhuspladsen i København. Foto: Sven Gjørling/Ritzau Scanpix

Coronakrisen har betydet, at 75-året for Danmarks befrielse må fejres på helt andre måder end planlagt. Men den historiske begivenhed vil få en mere aktuel forbindelse til danskernes hverdag netop nu, siger historiker

Det havde ellers været planlagt i nogle år. Den 5. maj skulle Frihedsmuseet i København genåbnes efter en brand i 2013. Aftenen forinden ville 75-året for Danmarks befrielse blive markeret med store forsamlinger i hele landet, og tirsdag skulle museet vise sin nye udstilling om den danske modstandskamp under Besættelsen.

Men jo tættere museet kom på datoen, desto mere usikre blev planerne. Og i begyndelsen af april meldte museet ud, at åbningen måtte udskydes på grund af coronakrisen.

”Det er mærkeligt. For vi havde planlagt det længe, og alt var kørt i stilling,” siger museumschef Jens Carl Kirchmeier-Andersen.

Den udsatte åbning af Frihedsmuseet er bare et eksempel på, hvordan 2020 ikke bliver det jubilæumsår for Befrielsen, som mange havde håbet på. På grund af coronakrisen er arrangementer over hele landet blevet aflyst eller udskudt, og danskerne må fejre friheden i en tid med forsamlings- og opholdsforbud.

Til gengæld har nedlukningen resulteret i flere alternative markeringer af jubilæet. Mandag og tirsdag vil blandt andet museer og kirker tænde lys og vise det på internettet, ligesom der på sociale medier og i tv vil blive sunget sammen – naturligvis på afstand.

På Frihedsmuseet har man valgt at sætte 75 lys – kunstige for en sikkerheds skyld – i vinduerne mandag aften og sende det på Facebook.

”Selvfølgelig kan man udskyde de planlagte arrangementer et år, men 75-året er jo nu. Og jeg tror faktisk, Befrielsen vil blive en stor begivenhed i år, og at den bliver noget, vi vil huske på grund af den måde, vi fejrer den på,” siger Jens Carl Kirchmeier-Andersen.

Et af de større initiativer i forbindelse med 75-året for Befrielsen var Alsang 2020, som er inspireret af de mange sangstævner, der blev holdt under Besættelsen. De seneste måneder har der været arrangementer med fællessang flere steder i landet, og fejringen skulle kulminere den 4. maj i Frederiksberg Have, fortæller Ricco Victor, som er direktør for Spil Dansk og leder af Alsang 2020.

Det store arrangement er nu udskudt til næste år, men flere af de lokale initiativer vil blive gennemført på digitale medier eller tv. På flere højskoler vil der blive optaget korsang, og Koldsmose Kirke i Nordjylland holder drive-in-gudstjeneste med alsang.

Ved nogle af årets befrielsesarrangementer opfordres danskerne også til at sende en tanke eller bøn til dem, der er hårdt ramt under coronakrisen. Og dermed bliver koblingen mellem den historiske begivenhed og danskernes hverdag i dag meget tydelig, siger Claus Bundgård Christensen, historiker på Roskilde Universitet.

”Besættelsen er en meget væsentlig del af vores kollektive erindring og det vigtigste historiske pejlemærke i moderne dansk historie. Den bliver løbende brugt som et referencepunkt, og det ser vi også under coronakrisen. Her italesætter vi sammenhold og samfundssind ligesom under Besættelsen, og vi får hele tiden at vide, at vi er i den største krise siden Anden Verdenskrig. Så mit bud er, at vi vil se den 4. maj fejret med større intensitet i år. For Befrielsen handler om at sejre over det onde, og i dag er det ikke mænd i grønne uniformer, men en usynlig virus, som truer,” siger han.

Også Aarhus-biskop Henrik Wigh-Poulsen finder koblingen mellem Befrielsen og coronakrisen oplagt. I Aarhus Domkirke er mandagens planlagte festgudstjeneste aflyst, og i stedet kan man høre biskoppens prædiken om Befrielsen på DR på søndag.

”Befrielsen er en fortælling om håb. Det håb ligger og glimter i vores fælles historie, og det kan forhåbentlig også give os styrke og inspiration til at komme videre i den uoverskuelige situation, vi sidder i nu,” siger han.

Spørger man Erik Hansen, har danskerne nærmest pligt til at markere Befrielsen. Han er den sidste nulevende stifter af 4. maj Komiteen i Odense, som i år skulle have holdt sin 25. mindeceremoni i Ansgars Anlæg i byen. Selvom ceremonien er aflyst, har han sørget for, at der også i år vil være en flagallé i parken og blomster ved mindestederne.

”Jeg oplevede selv Befrielsen som barn og husker, da vi hørte det skrattende frihedsbudskab fra London gennem vores gamle radio. Det budskab kom med årene til at betyde meget for mig. For uden de mange, der gjorde en indsats for, at Danmark blev frit, havde samfundet ikke set ud som i dag. Så vi bliver aldrig færdige med at sige tak til de mennesker. Og det skal coronakrisen ikke forhindre os i,” siger han.