Prøv avisen
Tro&tvivl

Generalsekretær for Mission Afrika: Troen er et valg og et sats

Hver dag klokken 12 læses der et stykke fra Bibelen og bedes en bøn for alle ansatte, udsendte og samarbejdspartnere hos Mission Afrika. – Foto: Lars Aarø/Fokus

Som ung søgte Peter Fischer-Nielsen sandheden med stort S, men i dag har generalsekretæren for Mission Afrika fundet ro i, at der ingen garantier er, når det kommer til tro

Hvordan vil du beskrive din tro?

Min tro bevæger sig mellem to punkter, hvor det ene handler om, at jeg finder ind i nåden og hvilen hos Gud, mens det andet punkt er handlingsorienteret og drejer sig om at tjene Gud og mine medmennesker. Min tro handler derfor også om at søge balance mellem hvile og gerninger, hvilket ikke altid er lige let. Det er så heldigvis en kamp, som jeg ikke står alene med. Ved juletid blev jeg inspireret af at læse Tor Nørretranders glimrende samtalebog med og om Peter Bastian, som på sit dødsleje fortæller om, hvordan hans konstante kamp for selvrealisering og perfektion til sidst fandt hvile i troen på, at han faktisk allerede var elsket, og at det i virkeligheden var alt, hvad der var nødvendigt.

Hvordan var forholdet til religion i dit barndomshjem?

Jeg er vokset op i Vejle i en religiøs fusion mellem hele tre måder at tænke og tro på. Min mor kom med en grundtvigiansk baggrund, og min morfar havde været valgmenighedspræst hos den danske koloni i USA, mens min far var fra en stærk indremissionsk baggrund. Begge mine forældre var så også lærere på byens katolske friskole, der blev mit tredje ben – og jeg har i min skoletid på samme skole både været i kloster i Belgien, til katolsk pavemesse i Danmark og meget mere. Hjemme var det dog den evangelisk-lutherske tro, der blev praktiseret med både bøn, aftenandagt, kirkegang og ved, at vi sang eller bad til bords, når vi skulle spise. Kombinationen af det hele har så haft den effekt, at jeg fra barnsben af har været bevidst om, at verden er mangfoldig, og at troen kan have mange forskellige udtryk, hvilket er en stor fordel for et missionsmenneske som mig.

Hvad har udfordret din tro?

Det er måske ikke så meget troen i sig selv, der har udfordret mig, som det er min tilgang til troen. Jeg var i hvert fald som ung meget optaget af den intellektuelle bekræftelse af min tro, for jeg ville så gerne vide, at jeg ejede sandheden med stort S, og at jeg havde alle de rette svar. Som tiden er gået, har jeg så fundet ud af, at den fuldstændige tros-sikkerhed ikke findes. Der er simpelthen ingen garantier, når det kommer til tro, for vi har ingen mulighed for at bevise, at Gud findes og at det, der står i evangelierne, er rigtigt. Troen bliver derfor et valg og et sats, som vi må gå til med åbenhed og ydmyghed, og deri ligger for mig den største ro i dag. For nu behøver jeg ikke længere jage en bekræftelse på min tro, men kan trygt lægge det i hænderne på den Gud, som jeg bekender mig til.

Hvad har formet den tro du har i dag?

Primært mødet med mine medmennesker. Jeg har været så privilegeret at komme tæt på mennesker med meget forskellige baggrunde både her i Danmark - og i Afrika og Mellemøsten, hvor kristne har helt andre og ofte også meget sværere vilkår. Troen kan derfor have en nerve, som vi ikke kender til i Danmark, hvor det er helt anderledes behageligt, ja næsten komfortabelt, at være kristen.

Men også mødet med andre religioner har været med til at forme min tro, som for eksempel da jeg arbejdede i Gellerupparken i Aarhus og stiftede nært bekendtskab med mange muslimer. Det var i de samtaler, som fandt sted dér, at værdien af den kristne treenighedsforestilling for alvor gik op for mig. For hvor muslimernes Gud kan synes ret fjern og utilnærmelig, så har Gud i den kristne forståelse valgt at blive født som menneske og tage del i vores lidelse. Det er en markant forskel, som betyder, at vi som kristne har en helt anden umiddelbar adgang til Gud.

Hvordan gør din livsanskuelse en forskel i din hverdag?

Min kristne tro er en fast del af min hverdag fra morgen til aften. Jeg forsøger løbende at lægge tingene over til Gud og dermed få ro i tankerne. Min tro kommer derfor også til udtryk i konkrete handlinger gennem dagen. Når jeg for eksempel kører fra Ans, hvor jeg bor og ind til kontoret i Højbjerg i Aarhus, så gennemgår jeg altid dagens opgaver og beder en bøn til Gud om, at de må blive løst så godt som muligt. Senere midt på dagen har vi en andagt her på kontoret, hvor vi typisk læser et stykke fra Bibelen og beder for vores arbejde, vores samarbejdspartnere i Afrika og i Mellemøsten – og for vores frivillige her i Danmark. Og når jeg så sidst på dagen kommer hjem igen, og det er spisetid, så synger min familie og jeg til bords, og inden vi går i seng, holder min kone og jeg en aftenandagt, og om søndagen går vi i kirke. Det er alt sammen noget, som giver en rytme i mit liv, og som jeg håber også har en betydning i forhold til, hvordan jeg møder mine medmennesker.

Hvem er forbilledet for dig i eksistentielle spørgsmål?

For noget tid siden var en medarbejder fra vores partnerorganisation i Mali på besøg i Danmark. Det blev noget af en øjenåbner for både ham og mig. For når man bor i Mali, så kan måske tro, at det heroppe i det rige Europa nærmest bare er at dreje på en hane, og så kommer pengene strømmende ud. Men da han kom til Danmark og så, hvordan 80-årige damer slæbte rundt på varerne i vores genbrugsbutikker og arbejdede mange timer om ugen, oplevede han en anden virkelighed, som gav ham inspiration til, at de kunne gøre noget lignende i Mail og selv skaffe deres penge. Det har så betydet, at der i dag også findes en genbrugsbutik i Mali.

Det er bare ét eksempel på, hvor meget spændende der kan ske, når vi inspirerer hinanden på tværs af lande- og kulturgrænser, og som engageret i en missionsorganisation har man en meget fin mulighed for at få netop den slags oplevelser. Men også samarbejdet med vores danske frivillige gør stort indtryk. Jeg er derfor fuld af respekt for de mennesker, som uden at få løn dag ud og dag ind måske gennem flere årtier har knoklet for Mission Afrika, fordi de tror på vores arbejde og er overbeviste om, at missionen gør en forskel. Det er beundringsværdigt – og endnu mere i dag, hvor det kan være let at få folk engageret til et enkeltstående event, mens der omvendt ikke længere er mange, der vil binde an med det lange, seje træk.

Hvad er det bedste åndelige råd, du nogensinde har fået?

Det er nok ikke særligt dybsindigt, måske kan det snarere lyde banalt, men det er ikke desto mindre det råd, som jeg har brugt som målestok i mit liv. Jeg var en ung studerende, da min daværende arbejdsgiver i et studiejob i organisationen Areopagos sagde til mig: Det afgørende er, at du finder et sted, hvor du oplever at kunne tjene Gud og dine medmennesker. De ord satte sig i mig og er blevet det, som jeg til stadighed prøver på.

Min kristne tro er en fast del af min hverdag fra morgen til aften, siger Peter Fischer-Nielsen. Foto: Lars Aarø/Fokus