Til trods for barndommen i et præstehjem har Ida Aukens tro fået lov til at vokse frem på egne vilkår. I troens og kirkens verden har hun fået lov til at stå på egne ben. Derfor har hun også selv valgt at tage troen med, da hun ved valget i november kom ind i Folketinget.
Men hvad tror du så på i dag?
Min verdensopfattelse bygger på, at tilværelsen i grunden er god. Det kan måske virke lidt naivt, men hvis ikke jeg troede det, kunne jeg ikke arbejde med samme overbevisning. For eksempel med miljøet, hvor jeg tror, at man kommer langt med den gode historie, når man skal overbevise andre om det rigtige i at satse på en bæredygtig livsform. Min tro bærer mig igennem livet og giver mig den nødvendige ukuelighed.
Hvad tvivler du på?
Det samme. Jeg kan godt blive bange for, om det vil lykkes os at gøre noget ved klimaændringerne i tide. Jeg har også været meget i tvivl om at sætte børn i verden, for der venter dem en stor opgave. Men jeg er efterhånden nået til den konklusion, at det er vi nødt til. Vi skal skabe små krigere, der kan kæmpe for at få vendt udviklingen til en mere bæredygtig måde at leve på.
Hvordan gør troen en forskel i din hverdag?
Troen er for mig et hverdagsfænomen, der mest handler om livet her og nu, men jeg har også forestillinger om evigheden. Jeg diskuterer tit teologi med min mand, som er lektor på Copenhagen Business School. Han opfatter mere livet som en kamp, hvor man skal have det store skyts frem. Så vi supplerer hinanden fint. For verden er ikke sort/hvid. Den er broget, og ofte markant mere nuanceret end den defineres politisk. For eksempel er mennesket i det politiske liv reduceret til enten arbejdskraft eller købekraft. Det er helt forkert. Mennesket rummer mere, og det burde der tages højde for politisk.
Hvilken rolle spillede troen i dit barndomshjem?
Min mor, Margrete Auken, er teolog, og min far, Erik A. Nielsen, er med tiden blevet lige så meget teolog som litterat, så selvfølgelig spillede det en rolle i mit hjem. Som små fik vi sunget aftensang og bad fadervor, men efterhånden ebbede det ud, og vi kunne selv søge vores egne veje. Som de fleste præstebørn ville jeg absolut ikke være præst, men som det sker for mange af os- endte jeg også med at læse teologi mest fordi teologistudiet passede fint med mine interesser for filosofi, historie, religion og sprog.
Hvad har formet den tro, som du har i dag?
Det har især samtalerne med min bedste veninde, som også er teolog, og som jeg boede på Regensen med. Vi har nu i 10 år talt om alt, og især store emner som død, evighed og livets mening og det med samme naturlighed om natten, når fortroligheden vokser og samtalen kan folde sig ud, som om morgenen over havregrynene og med hverdagens gøremål lige ved siden af. De andre på Regensen kunne godt være ved at få morgenmaden galt i halsen over de emner, som vi kunne diskutere over en kop kaffe.
Har du et religiøst fællesskab, som betyder noget for dig?
Jeg har aldrig gået fast i en bestemt kirke. Men på grund af min mors arbejde som præst i Frederiksberg Kirke er jeg kommet en del dér, og da jeg boede i Berlin, var jeg ofte i byens domkirke. I dag tager jeg nogle gange i Brorsons Kirke, hvor min mands familie og venner af og til kommer. Jeg kan godt lide at komme i forskellige kirker og føler mig som regel hjemme men et religiøst fællesskab opfatter jeg mest som noget, der opstår i mødet med andre mennesker.
Hvor eller hvornår har du de største oplevelser med tro?
Det har jeg netop i mødet med mine medmennesker. Det skal helst dreje sig om det, der er vigtigt, om liv og død. For eksempel i min studietid på Pastoralseminariet, hvor jeg var i praktik på Anstalten ved Herstedvester og på Rigshospitalet. Her fik man lov at være helt tæt på mennesker i meget svære situationer. Men jeg har også haft store oplevelser, når jeg fik fat på klassiske tekster, der gennem århundreder har betydet meget for mennesker eller moderne tekster, der kunne vende op og ned på min verden.