Visse øjeblikke kan være så intense og overvældende, at man bagefter ser sit liv i et helt nyt lys. En sådan oplevelse havde journalisten og forfatteren Anja Steensig, da hun for 10 år siden stod og betragtede københavnere myldre rundt på en togstation, efter hun netop var kommet igennem en svær depression.
”Efter min livskrise var alle mine gamle forsvarsmekanismer væk, og pludselig så jeg alle mennesker i et helt nyt lys. Det var, som om et filter gled væk fra mine øjne, og jeg forelskede mig i hele verden omkring mig. Det var en oplevelse af, at alle mennesker var utrolig smukke, og at alle var lige smukke. Det var en meget kraftfuld oplevelse, hvor jeg mærkede en dyb kærlighed til alle,” siger hun.
For Anja Steensig, der i dag har premiere som vært på trosprogrammet ”Tro på det” på Radio4, blev oplevelsen definerende for både hendes tro og hendes virke. Hun har siden arbejdet som åndelig vejleder for at hjælpe folk til at få samme oplevelse. En oplevelse af Guds altomfavnende kærlighed, som hun betegner det. Samtidig er det en erfaring, der indkapsler hovedpointen i den tekst, der skal prædikes over i kirkerne i morgen fra Markusevangeliet, mener hun. I teksten siger Jesus: ”Lad de små børn komme til mig (...), for Guds rige er deres.”
”Teksten rammer det, der er selve kernen for min tro i dag. Jeg oplever teksten som en invitation til at tage imod Guds rige som et barn. Min tro er meget erfaringsbaseret, og min oplevelse af gudsriget er, at det er Guds kærligheds fylde. En tilstand af Guds kærligheds altomfattende nærvær. Når du ser verden fra Guds rige og er i en tilstand, hvor du oplever Guds kærligheds nærvær, genkender du samtidig Guds kærlighed i alt, hvad du ser,” siger hun.
Anja Steensig forklarer, at for at nå den erkendelse og tilstand må man trosmæssigt bevæge sig fra hjernen til hjertet. Man må åbne sit hjerte, og det kræver en høj grad af tillid, hvis man i den grad skal overgive sig til kærligheden.
”Den form for tillid finder man næsten kun hos et barn. Et barn, der ikke er blevet svigtet og endnu ikke har gjort sig erfaringer om verden og derfor ikke har lukket sit hjerte ned. For mig handler teksten ikke om et barns renhed eller skyldfrihed. Den handler derimod om barnets totale tillid til, at det bliver grebet, og til at alt er godt. Hvis vi skal opleve Guds kærligheds nærvær, skal vi turde åbne vores hjerter og være sårbare. Der er barnet et forbillede, da det ikke har samme forsvarsmekanismer som voksne,” siger hun.
Oplevelsen på togstationen i København var så overvældende for Anja Steensig, at hun siden har brugt sin tid på at udforske, hvad den handlede om.
”Jeg lod mit hjerte stå åbent i stedet for at pakke det ind igen, som man vel ellers ofte vil gøre efter en stor livskrise. Oplevelsen af Guds store kærlighed var så smuk, at jeg næsten ikke havde andet valg end at forfølge den og hjælpe andre til at få del i den,” siger hun.