Troen skal ikke være et jeg-projekt, men et vi-projekt

Søndagens tekst udfordrer os til at handle i stedet for at læne os tilbage, siger Henrik Videbæk, konsulent i KFUM og KFUK

Når man handler sammen, bliver man ideelt set opslugt af fællesskabet og glemmer sig selv, og det er enormt befriende, siger Henrik Videbæk. – Foto: Ritzau Scanpix.
Når man handler sammen, bliver man ideelt set opslugt af fællesskabet og glemmer sig selv, og det er enormt befriende, siger Henrik Videbæk. – Foto: Ritzau Scanpix.

KFUM og KFUK i Trekantområdet og Sønderjylland arrangerer snart en konfirmandweekend med temaet ”Kender du typen?”. Programmet er ikke helt på plads endnu, men ideen er, at konfirmanderne i løbet af weekenden skal fordybe sig i, hvad Gud er for en type, og hvem de selv er. De skal dermed gerne opleve, at Gud tror på dem. Det sker gennem workshops med dans, musik, kampsport og udendørsaktiviteter.

”Vi vil give troen krop og lade konfirmanderne mærke, at de kan noget og kan bidrage til fællesskabet. Alle skal bidrage til aftenens aktiviteter med afsæt i dagens workshops, og forhåbentlig vil det både give dem en erfaring af, hvad de kan gøre i fællesskab, og af, at det med tro handler om andet end at læse i Bibelen og lave salme-maraton,” siger Henrik Videbæk.

Han er ansat som konsulent i KFUM og KFUK i en stilling, der er betalt af foreninger og medlemmerne i Trekantområdet og Sønderjylland. Her har han siden 2014 været med til at understøtte aktiviteter for de 13-25-årige, og hans fokus er, at børn og unge skal opleve værdien af et fællesskab, hvor visioner og idealer kan blive til virkelighed.

”Ofte er unge meget idealistiske og visionære, men de kan opleve en kløft mellem det, de ønsker at opnå, og det, de formår at gøre alene. Jeg tror på, at vi grundlæggende er skabt til at tjene hinanden, og at vi kun kan opnå noget, når vi gør det i fællesskab. Derfor vil jeg gerne være med til at understøtte nogle trygge fællesskaber, hvor de unge oplever, at de kan tale om tro og tvivl, og at de kan handle sammen. Som jeg læser søndagens tekst udfordrer Jesus sine disciple til at gøre troen til handling i stedet for at læne sig tilbage og forvente, at troen skal komme til dem,” siger han.

Henrik Videbæk er vokset op i en familie, hvor kristendom var en naturlig del af hverdagen. I hjemmet blev der sunget sange og salmer, familien bad aftenbøn sammen og gik jævnligt i kirke. Sammen med sin tvillingebror, storebror og lillesøster gik han i børneklub og teen-klub i KFUM- og KFUK-regi, og her oplevede han, at der var et trygt fællesskab med plads til at tale om tro og tvivl og have det sjovt sammen. Det samme forsøger han at sikre i de aktiviteter, han inspirerer til og understøtter sit job som ungdomskonsulent.

”Når vi inviterer de unge til ledermøder for at få dem til at engagere sig som frivillige, handler det meget om at få malet en fælles drøm op, som de kan arbejde på at realisere, og give dem troen på, at de kan bidrage med noget hver især. De unge, som skal være med til at arrangere konfirmandweekend, er kun 17-20 år, og mange af dem har aldrig været ledere før, så der er en naturlig usikkerhed. Men når de opdager, hvordan konfirmanderne spejler sig i dem og bliver inspireret af dem, flytter de sig virkelig og vokser med opgaven. Når man handler sammen, bliver man ideelt set opslugt af fællesskabet og glemmer sig selv, og det er enormt befriende, ikke mindst for unge, som ofte savner rum, hvor der ikke er fokus på individuelle præstationer. Troen skal ikke være et jeg-projekt, men et vi-projekt,” siger han.