Den 53-årige litterat Jakob Levinsen er netop blevet færdig med at oversætte en essaysamling af den amerikanske kristne forfatter Marilynne Robinson. Det har sat de danske kirkelige debatter i perspektiv for ham.
Hvad der bliver diskuteret herhjemme, kan ofte føles som kristendom light i forhold til, hvad jeg læser hos hende. Debatten om sognepræsten Thorkild Grosbøll var jo helt igennem absurd. Jeg undrer mig i øvrigt over, hvorfor han overhovedet havde lyst til at være præst.
Oversætter, forfatter og tidligere litteraturredaktør Jakob Levinsen er ikke troende, men han følger alligevel med i tingenes tilstand i kirken herhjemme. Den mangler typer, som brænder igennem, mener han.
Jeg savner nogle præster, der kan provokere mig. For mig at se virker det nærmest, som om navnlig mange af de venstrefløjspræster, vi har i Danmark, gerne hyller sig i embedets åndelige autoritet og status, men ikke er særlig interesserede i troens konsekvenser eller omkostninger. I stedet taler de deres politiske ligesindede og tidsånden efter munden, og det kan man ikke bruge til noget. Troen må da have omkostninger.
Og det kommer til udtryk i søndagens tekst, mener han. Teksten fra Lukasevangeliets kapitel 18 beskriver, hvordan Jesus og hans disciple nærmer sig Jeriko. Der sidder en blind mand, som får at vide, at Jesus er i nærheden. Han råber op og beder Jesus forbarme sig over ham. Det lykkes efter nogen tid, selvom folk prøver at dæmpe ham. Jesus siger til den blinde mand, at han skal blive seende. Han bliver seende, og Jesus siger, at det er troen, der har frelst ham.
Den blinde mand kunne lige så godt være blevet i hytten den dag. Men han valgte at gå ud, og han valgte at råbe efter Jesus og dermed handle på sin tro. Det endda på trods af, at han ikke havde nogen konkrete forudsætninger for at være stærk i troen. Som blind var han afskåret fra omverdenen og havde aldrig andet end hørt om Jesus. Han handler så at sige på alle måder i blinde. Det er da langt mere tiltalende og stimulerende for mig, end når en moderne præst bare siger, at det hele er godt nok, vi skal bare have noget mere god rødvin.
For Jakob Levinsen er det særligt sidste del af teksten, der er interessant. Han mener nemlig, at det er et billede på en konstruktiv tro, når Jesus siger til manden, at det er troen, der har frelst ham.
Jesus siger til den blinde mand, at det er hans tro, der har frelst ham. Det er altså ikke Gud, der kommer med en tryllestav og ved magi frelser ham. Jeg kan godt lide forestillingen om, at mennesket selv kan afstedkomme ufattelige ting alene med sin tro. Den er meget mere opbyggelig end forestillingen om, at man selv hverken kan gøre fra eller til i forhold til frelsen.
Siden årsskiftet har Jakob Levinsen været medlem af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for litteratur. Tidligere har han også beskæftiget sig med litteratur og kultur, hvilket han blandt andet gjorde på Morgenavisen Jyllands-Posten, Berlingske Tidende og på forlaget Lindhardt og Ringhof. Han virker velbevandret i kristendommen, når han i løbet af interviewet drager paralleller til andre skriftsteder og til senere tids kirkelige debatter. I denne tekst er det troens gerninger, der fascinerer ham:
At mennesker med troen kan udrette store ting, er langt mere konstruktivt end forestillingen om, at vi hverken kan gøre fra eller til i forhold til frelsen. Den umiddelbare logiske følge af dét er, at vi lige så godt kan lægge os til at dø, for alt er bestemt på for hånd. I gymnasiet lærte vi, at handling giver forvandling, og det passer jo egentlig også meget godt på denne tekst, hvor den blinde mand netop alene handler på sin tro.
Han sammenligner med beretningen om helbredelsen af den lamme i Kapernaum:
I den historie er det heller ikke bare Gud med en tryllestav. Jesus siger til den lamme, at han skal rejse sig, tage sin båre og gå hjem. Den lamme er altså også nødt til selv at foretage sig noget.
Af samme grund bliver hans ikke-tro udfordret af at læse Marilynne Robinson. Den 70-årige amerikanske forfatter har på 30 år blot udgivet tre romaner. Til gengæld har modtagelsen af de få været til store roser og især til romanen Gilead, der i 2005 vandt Pulitzerprisen. Robinson er calvinist og kendt for at lægge sig ud mod både ateister og konservative amerikanske kristne.
Hun argumenterer vanvittigt godt. Hun har flammesværdet i den ene hånd, men medmenneskelighed og socialt ansvar i den anden. En af hendes pointer er for eksempel, at slaverimodstanden, der begyndte i de amerikanske nordstater, i vidt omfang blev iværksat af netop calvinister.
Selvom Levinsen ikke opfatter sig selv som troende, blev han udfordret af at læse forfattererens essays. Da han var færdig, skrev han på sin Facebook-profil:
Man skal godt nok være stærk i vantroen.