Prøv avisen

Trossamfund advarer mod kontrol med troende

Biskop for Den Katolske Kirke i Danmark Czeslaw Kozon er en af de bekymrede over det nye forslag om en samlet lovregulering for andre trossamfund end folkekirken i Danmark. Foto: Malene Korsgaard Lauritsen

Der var bange anelser på et møde i dag, hvor tre trossamfund præsenterede deres syn på et nyt forslag til en samlet lov for Danmarks trossamfund. Især var der frygt for øget statslig kontrol med landets trossamfund

Den kølige ventilation gav ly for sommerheden i det nye auditorium ved Teologisk Fakultet på Københavns Universitet, da Selskab for Kirkeret i dag indviede lokalerne på Amager med et møde om forårets store betænkning, der foreslår en samlet lovregulering for andre trossamfund end folkekirken. Der var her mulighed for fra trossamfundenes side at lufte bekymringer om forslagene. Tre af de trossamfund var den katolske kirke, Det Jødiske Samfund i Danmark og Baptistkirken.

Siden udgivelsen i marts har flere punkter været heftigt diskuteret, og der har været kritik af betænkningen, som er udformet af et udvalg nedsat i 2014 af den daværende SR-regering.

Snakken summede da også allerede fra begyndelsen, da formand for Selskab for Kirkeret Svend Andersen bød velkommen til de godt 25 deltagere, som i løbet af den første time blev sat grundigt ind i hovedpunkterne og arbejdsprocessen bag rapporten af formand for udvalget Hans Gammeltoft-Hansen og professor i retssociologi Bettina Leman Kristiansen.
 
”Der har selvfølgelig været en masse diskussion i forbindelse med udformningen af betænkningen. Vi professorer er jo mennesker af få tusind ord,” lød det muntert fra Hans Gammeltoft-Hansen.

Hurtigt blev stemningen dog mere alvorlig, og den lave temperatur i rummet svarede til den kølige modtagelse, som flere af rapportens punkter mødte hos trossamfundene, hvor den politiske kontrol var et gennemgående tema. Blandt andet var den katolske biskop i Danmark Czeslaw Kozon nervøs for forslaget om krav om medlemsdemokrati, herunder ligebehandling og ligestilling mellem kønnene.

Et forslag, der siden udgivelsen af betænkningen har været en varm kartoffel for den katolske kirke, da det ville indebære krav om et demokratisk valgt øverste organ i Danmark og rejser spørgsmålet, om den katolske kirke ville kunne anerkendes af staten som trossamfund i dag.

”Jeg kan ikke slippe indtrykket af, at man prøver at kontrollere og indskrænke. Det lyder som en hård vurdering, men jeg tror, det er det, der har præget arbejdet i udvalget. Vi kan ikke leve med en lov om at være organiseret demokratisk. Det er imod den katolske kirkes selvforståelse. Vi er ikke imod demokrati, men det er blevet et dogme, der skal indføres i alle sammenhænge. For vores trosgrundlag gælder andre kriterier, og vi ser det som et indre anliggende,” sagde Czeslaw Kozon.
 
Den holdning flugter med det høringssvar, som Danske Kirkers Råd har afgivet til betænkningen, og som taler på vegne af 15 trossamfund, herunder det katolske. Regeringen har dog, grundet den massive omvæltning det ville være, givet udtryk for, at det ikke nødvendigvis er et forslag, man vil føre ud i livet.
 
Forslaget vakte da også debat hos tilhørerne, der ville høre, hvorfor man havde stillet lovforslag om netop det krav.
 
”Det er ud fra en betragtning af, at man stort set i alle andre danske organisationer og grupper i Danmark har et demokratisk organ,” sagde Bettina Leman Kristiansen, der dog påpegede, at hun havde forståelse for argumenterne imod.

Andre bekymringer blev fremlagt, da mikrofonen gik videre til talsmand for Baptistkirken Ebbe Holm. Her gik kritikken på forslaget om regnskabsindberettelse hvert tredje år og offentliggørelse og kontrol af medlemslister. Før han begyndte, henviste han til Baptistkirkens hjemmeside, hvor holdningen til betænkningen fremgår tydeligt i overskriften: ”Der er ikke taget hensyn til sådan nogle som os”.
 
”Det virker, som om man ikke rigtig har forstået, at vi er en samling individuelle selvstændige menigheder, der i en foreningsstruktur er samlet i baptistkirken. Skal vi komme med regnskaber fra hver eneste menighed, eller er vi nu forpligtet til at lave et koncernregnskab, som også kommer til at stride virkelig imod det, vi egentlig opfatter som vores individuelle menighedsforpligtelse?,” lød det retoriske spørgsmål fra Ebbe Holm, som yderligere understregede, at medlemslisterne ikke ville blive åbnet op.
 
Den politiske magt over de religiøse organisationer var også på dagsordenen, da Dan Rosenberg Asmussen, formand for Det Jødiske Samfund i Danmark, talte om bekymringen for fremtidig politisk indgriben.
 
”Det er ikke nyt, at politikere føler trang til at gribe ind i religiøse minoriteters måde at agere på. Der går ikke en dag, uden der foreslås forbud mod religiøse symboler, og der er enormt pres på omskæring. Men kernen i vores bekymring er, at man her har født en retlig ramme, man kan bruge til at presse religiøse minoriteter yderligere,” sagde Dan Rosenberg Asmussen.

Kirkeministeriets departementschef, Christian Dons Christensen, manede dog til besindighed og lagde vægt på, at intet er afgjort endnu.
 
”Så sent som i går aftes havde vi et åbent arrangement i Kirkeministeriet, hvor mange trossamfund deltog. Den langt overvejende del af dem var positive over for betænkningen og den form, de har arbejdet på i udvalget. Det her er ikke et ønske om at kontrollere, men om at skabe transparens. Vi står stadig over for udfordringer, og der er stadig ting, der skal drøftes,” sagde Kirkeministeriets departementschef.