Hvor tæt tilhørsforhold skal man have til et anerkendt trossamfund såsom den katolske kirke for at kunne blive viet i den?
Spørgsmålet er blevet aktuelt, efter at Kirkeministeriet har sendt et udkast til en ny bekendtgørelse i høring om vielser i anerkendte trossamfund. Bekendtgørelsen har til opgave at uddybe et par af punkterne i den omfattende og omdiskuterede lov om anerkendte trossamfund, der blev vedtaget sidste år. I bekendtgørelsen skriver ministeriet blandt andet, at mindst den ene person i et par skal høre til trossamfundet for at kunne blive viet hos det. Men det krav møder indsigelser fra i hvert fald to centrale aktører i det religiøse Danmark. Det viser en aktindsigt i de høringssvar, ministeriet har modtaget.
Det er blandt andet Dansk Islamisk Center, der modsætter sig formuleringen – især hvis et tilhørsforhold til et trossamfund skal forstås som et egentligt medlemskab:
”En sådan fortolkning af dette krav møder generelt stor uforståenhed blandt muslimer, da det afspejler en religionsorganisering, som er meget anderledes end den måde, islamiske trossamfund er organiseret på, og den måde, muslimer forstår deres religion på,” lyder det i Dansk Islamisk Centers høringssvar.
Her bliver det uddybet, at mange muslimer ikke er medlemmer af specifikke trossamfund, heller ikke selvom de både går til fredagsbøn og har deres gang i moskéen.
Derfor anbefaler Dansk Islamisk Center i hørings- svaret, at ordlyden bliver ændret. I stedet for at kræve et tilhørsforhold til trossamfundet bør kravet være, at ”mindst én af parterne deler trossamfundets grundlæggende religiøse overbevisning”.
På samme måde vil kravet om tilhørsforhold være et benspænd for den katolske kirke i Danmark. I et høringssvar skriver den katolske biskop over København, Czeslaw Kozon, at det kan forekomme, at katolske præster får henvendelser fra ortodokse kristne, der gerne vil vies, men ikke har mulighed for at finde en ortodoks præst til at foretage vielsen.
”Derfor vil det være godt, om det ikke er totalt udelukket, at en katolsk præst foretager en vielse af for eksempel ortodokse kristne,” skriver biskoppen og tilføjer til Kristeligt Dagblad, at det dog ikke er noget, der sker ofte.
Men umiddelbart har kirkeminister Mette Bock (LA) svært ved at se, at der skulle være et problem. For kravet om et tilhørsforhold er blot en videreførelse af den lovgivning, der har været gældende siden 1970 i ægteskabsloven.
”Når man har kunnet få det til at fungere indtil nu, tænker jeg også, at man kan få det til at fungere fremover. Men hvis det skulle give problemer, må vi jo tage en snak om det,” siger hun og henviser til, at det desuden svarer til vilkårene for folkekirken, hvor mindst en af personerne i parret også skal være medlem for at kunne blive viet.
Det er Kirkeministeriet, der over årene har haft til opgave at forvalte den del af ægteskabsloven, der handler om trossamfund. Og her har praksis været, at ministeriet har forstået kravet om et tilhørsforhold til et trossamfund som lig med et medlemskab eller noget, der kan sidestilles med det. Ministeriet oplyser dog, at det ikke umiddelbart har kendskab til sager, hvor trossamfund har foretaget vielser, hvor den ene af parterne ikke har haft et tilstrækkelig tæt tilhørsforhold. Men hvis det får kendskab til sager, hvor de formelle krav til en vielse ikke har været opfyldt, er der en række sanktionsmuligheder, hvor trossamfundets vielsesbemyndigelse blandt andet kan komme i spil og i særlige tilfælde også vielsens ægthed.
Ifølge ministeriet har den nye trossamfundslov ikke ændret ved, hvordan man forvalter loven.
Dermed kommer kravet om et tilhørsforhold ved vielser til at afspejle et misforhold mellem, hvad ministeriet og mange muslimer opfatter som et trossamfund, siger Niels Valdemar Vinding, postdoc ved institut for tværkulturelle og regionale studier på Københavns Universitet.
”Det viser, at man inden for systemet forstår et trossamfund, som noget, der ligner folkekirken. Men for mange muslimer er det en fremmed måde at organisere sig på,” siger han.
Samtidig understreger han, at trossamfund har fået godkendt deres vielsesberettigelse på baggrund af deres ritualer og trostekster.
”Derfor hopper kæden af, hvis man vil til at vie fremmede folk, der ikke klart hører til inden for disse rammer. Så forsvinder hele det grundlag, trossamfundets vielsesgodkendelse hviler på,” siger han.
Ministeriets bekendtgørelse har været sendt i høring til de anerkendte trossamfund hen over sommeren. I alt har ministeriet modtaget seks høringssvar.