Prøv avisen

Trossamfund frygter for ny religionslov

”Jeg ved ikke, hvordan man i et trossamfund kan skelne mellem trossamfunds verdslige og øvrige forhold. Det virker for mig som en falsk skelnen. Og det, man i virkeligheden siger, er, at den katolske kirke ikke kan være anerkendt," siger Tonny Jacobsen. Samme indvending kommer fra biskop for den katolske kirke i Danmark, Czeslaw Kozon. Foto: Claus Bonnerup

Demokratisme vægtes højere end trossamfundenes rettigheder. Sådan lyder et af frikirkernes kritikpunkter til det nye forslag til en trossamfundslov. Det mødes dog positivt, at forslaget indeholder flere lempelser for nye trossamfund

Der er både ris og ros fra flere af de trossamfund, som i går fik indblik i et længe ventet forslag om nye rammer for religiøs praksis i Danmark.

Betænkningen fra det politisk nedsatte Trossamfundsudvalget indeholder nemlig både lempelser og indskrænkninger og ansporer regeringen til snarest at fremlægge en ny samlet lov for trossamfund. Men der er også misforståelser omkring trossamfundene i indstillingen fra udvalget.

Det mener Tonny Jacobsen, talsmand for Frikirkenet, som repræsenterer en række frikirker, der også er anerkendte eller godkendte trossamfund. Han undrer sig særligt over, at der i den nye betænkning tales om trossamfundenes beslutninger vedrørende ”verdslige forhold”.

”Jeg ved ikke, hvordan man i et trossamfund kan skelne mellem trossamfunds verdslige og øvrige forhold. Det virker for mig som en falsk skelnen. Og det, man i virkeligheden siger, er, at den katolske kirke ikke kan være anerkendt. Det støder mig faktisk, at man sætter en form for demokratisme højere end det trossamfund, der har været i landet i 1000 år. Det synes jeg ikke er rimeligt,” siger Tonny Jacobsen og henviser til, at den katolske kirkes organisationsstruktur ikke lader sig indpasse i en dansk foreningsmodel med årlig generalforsamling for alle medlemmer.

Samme indvending kommer fra biskop for den katolske kirke i Danmark, Czeslaw Kozon. Til gengæld ser Tonny Jacobsen intet problem i udvalgets forslag om, at dele af den forkynderlov, der blev vedtaget sidste efterår, videreføres i en samlet trossamfundsregulering.

”Jeg har intet problem med, at præster i trossamfund skal overholde dekorumkrav, og at de skal på et kursus i dansk frihed, familieret og folkestyre. Den del har jeg intet imod. Samtidig bemærker jeg også, at man ikke har indarbejdet forkynderlovskravet om, at trossamfund skal overholde grundlæggende friheds- og menneskerettigheder og demokratiske værdier. Det var en gummiformulering, og jeg er glad for, at man har taget kritikken til sig,” siger han.

Også imam Fatih Alev er positiv over for flere af punkterne i den nye foreslåede trossamfundslov. Det gælder blandt andet forslaget om at nedsætte kravet til antal myndige medlemmer og ændringsforslaget, der vil afskaffe sondringen mellem anerkendte og godkendte trossamfund.

”Jeg er naturligvis positiv over for lempelserne. Men forslaget om at indføre ligebehandlingskrav i trossamfund, det vækker min bekymring. Ikke kun i forhold til muslimer, men også i forhold til jøder og frikirker. I virkeligheden er det vel kun lutherske menigheder, som ikke ville blive ramt, hvis forslaget kom igennem, så det virker ikke så gennemtænkt,” siger Fatih Alev.

Bent Hylleberg, formand for Baptistkirken i Danmark, er også skeptisk over for et eventuelt ligestillingskrav til trossamfund.

”Fra Danske Kirkers Råd og Baptistkirken har vi hele tiden sagt, at de rettigheder, vi får som trossamfund, skal modsvares af de afledte pligter, der pålægges os. Jeg kan ikke se, hvorfor de givne rettigheder absolut kræver en organisationsform med medlemsdemokrati og ligebehandling. Som jeg læser forslaget, mangler der en præcis definition af, hvor grænsen går mellem ydre og indre anliggender for trossamfundene. Jeg mener, at denne grænse fortsat er uklar,” siger Bent Hylleberg

Kristeligt Dagblad har været i kontakt med Det Jødiske Samfund i Danmark, men de har på nuværende tidspunkt ingen kommentarer til indstillingen fra Trossamfundsudvalget.