Prøv avisen

Trossamfund går sammen om kritik af imamlov

Flere trossamfund er bange for de konsekvenser, imamloven kan få for forkyndere generelt. Derfor holdt de i går høring i Københavns Domkirke for at diskutere det, de ser som problematisk ved loven. Foto: Mathias Svold

Kristne, jødiske og muslimske trossamfund ytrede i går deres kritik af imamloven ved en høring i Københavns Domkirke. I dag er loven til tredjebehandling

I dag er lovforslag L18, bedre kendt som imamloven, til tredjebehandling i Folketinget. Formålet med loven er at begrænse religiøse hadprædikanters ytringer og stoppe radikalisering, men flere trossamfund er bange for de konsekvenser, loven kan få for forkyndere generelt. Derfor holdt de i går høring i Københavns Domkirke for at diskutere det, de ser som problematisk ved loven.

”Vi har brug for at råbe op om lovens utilsigtede virkninger, så folk hører, at vi siger fra. Loven diskriminerer mod religiøse og kriminaliserer os for ting, som andre ikke bliver kriminaliseret for. I loven står der, at man ikke må billige frihedsberøvelse og tvang, men det er mildest talt tvetydigt, hvad det betyder. Hvornår er jeg præst, og hvornår er jeg borger i lovens øjne?

Må jeg billige tvangsfjernelsen af et barn fra et voldeligt hjem? Eller bombningen af IS-positioner?”, siger Anders Gadegaard, Københavns domprovst og formand for kontaktgruppen for kristne og muslimske religiøse ledere i Danmark, som har arrangeret høringen.

Loven medfører en ændring i straffeloven i form af ”kriminalisering af udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring”, som det hedder i lovteksten.

Dan Rosenberg Asmussen, der er formand for Det Jødiske Samfund i Danmark, forstår intentionen med loven, men mener, at den kan medvirke til en stigmatisering af forkyndere.

”Vi sidder med følelsen af, at regeringen helt legitimt sætter ud for at ramme brodne kar, men at man i fart og iver skyder med spredehagl. Mange trossamfund uden for folkekirken sidder tilbage og undrer sig og føler sig mistænkeliggjorte og usikre. Og det gør vi også. Vi har selv opfordret regeringen til, at man sætter ind over for hadprædikanter, men med denne lov bliver forkyndere helt generelt gjort til nogle, der er særligt farlige,” siger han.

Ud over jødiske og kristne trossamfund talte også repræsentanter fra muslimske trossamfund ved høringen i går. En af dem var imam Daniel Rezaei fra Imam Ali Moskéen.

”Det er uforståeligt, hvordan en regering kan fremsætte en lov på basis af en falsk præmis om, hvordan de religiøse miljøer er. Jeg frygter, at det kommer til at skabe en kløft mellem staten og de religiøse instanser, og at tilliden mellem de to bliver ødelagt. I stedet for at tale fornuftigt om tingene vil man indføre en lov, der mistænkeliggør og udstøder religiøse, og det er netop det, der kan føre til ekstremisme,” siger Daniel Rezaei.

Lovforslaget, der blev fremsat i oktober, er fremsat af Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti. Det forventes at blive vedtaget ved tredjebehandlingen i Folketinget i dag. I så fald træder loven i kraft den 1. januar i det kommende år. Domprovst Anders Gadegaard håber, at høringen kan skabe opmærksomhed omkring, at det er en anden løsning, der skal til.

”Det er en misforstået indsats, når man vil bekæmpe radikalisering med straffeloven. Når loven først er vedtaget, vil man opdage problemerne hen ad vejen, og så bliver man tvunget til at revidere den. Måske skulle man i stedet gøre trossamfundene mere åbne og transparente ved at give økonomisk støtte til de øvrige trossamfund. På den måde har staten lov til aktindsigt i, hvad der foregår.”