Den første samlede lov for trossamfund uden for folkekirken bliver nu markant lettere at sluge for blandt andet den katolske kirke.
Over for Kristeligt Dagblad meddeler kirke- og kulturminister Mette Bock (LA), at et meget omdiskuteret ligestillingskrav til trossamfundene pilles ud af aftalen om trossamfunds organisering.
”Et sådant krav ville betyde, at et stort samfund som katolikkerne ikke kunne være et anerkendt trossamfund, og den pris synes regeringen ville være for høj. Derfor har regeringen valgt ikke at følge flertallet i udvalgets udspil,” siger Mette Bock.
Dermed henviser hun til Trossamfundsudvalget og dets otte medlemmer. Da dette udvalg præsenterede sit forslag til en trossamfundslov i marts, fremgik det, at et flertal på seks medlemmer ønskede, at trossamfund og menighed skal være ”organiseret i overensstemmelse med principper om medlemsdemokrati og ligebehandling, herunder ligestilling mellem kønnene”, og at reglen skulle gælde med tilbagevirkende kraft.
Den katolske kirke i Danmark har været en af de fremmeste kritikere af forslaget, som kirken har vurderet som et brud med kirkens indre anliggender. Det skyldes blandt andet trossamfundets afvisning af kvindelige præster. Desuden ville et krav om medlemsdemokrati ifølge katolikkerne betyde, at kirken skulle sætte et ekstra led ind i bestyrelsen eller helt stoppe sit virke i landet, da organisation hører under den globale katolske kirke.
Derfor glæder biskop Czeslaw Kozon sig også over, at kirkeministeren og regeringen har lyttet til kritikken:
”Det kan jeg kun være tilfreds med. Det betyder, at man respekterer vores indre anliggender, og at vi stort set kan fortsætte som hidtil med de følger, som loven får. Som jeg også før har sagt, er de fleste af paragrafferne rimelige og forståelige, men ligestillingskravene ville vi have haft svært ved at leve med,” siger Czeslaw Kozon. Også Danske Kirkers Råd, der taler på vegne af en lang række trossamfund og menigheder, har været kritiske over for netop den del.
De særlige ligestillingskrav over for religiøse grupper har siden 2013 været en del af praksis i Det Rådgivende Udvalg vedrørende Trossamfund, som hidtil har skullet vurdere ansøgningerne fra de trossamfund og menigheder, der ønsker vielsesbemyndigelse og visse skattemæssige fordele.
Formanden for dette udvalg, religionsprofessor Armin Geertz fra Aarhus Universitet, har også været medlem af Trossamfundsudvalget og en del af det flertal, som ønskede, at ligestillingskravene skulle nedfældes i loven. På den baggrund er han skuffet over kirkeministerens besked:
”Det er beklageligt, hvis statens anerkendelse af trossamfund med dertil hørende privilegier fremover ikke bliver modsvaret af en minimal efterlevelse af helt grundlæggende demokratiske principper, som Danmark helt generelt forpligter sig på, når det gælder trossamfundets ikke-religiøse del af organisationen,” skriver Armin Geertz i en mail til Kristeligt Dagblad.
Med Dansk Folkepartis tilslutning til regeringens forslag om at skrotte ligestillingskravene er der flertal for det. Men der er stadig knaster i forhandlingerne, bekræfter både kirkeminister Mette Bock og Venstre og Dansk Folkeparti. De to sidstnævnte partier ønsker nemlig en yderlige skærpelse af det foreslåede oplæg til en trossamfundslov, særligt når det gælder de økonomiske forhold. I udspillet lyder det nu, at trossamfund hvert tredje år skal indsende et årsregnskab, men hvis Venstre og Dansk Folkeparti får ret, skal det ske hvert år.
”Derudover ønsker vi større transparens med trossamfundenes økonomi, så man kan følge med i de udenlandske donationer fra folk og regimer,” siger Venstres kirkeordfører, Carl Holst.
Oven i det vil Dansk Folkeparti se på de gunstige forhold for statsudsendte imamer fra Tyrkiet. De er organiseret under Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse på en sådan måde, at formanden for stiftelsen til enhver tid skal være tilknyttet Diyanet, som er Direktoraret for Religiøse Anliggender i Tyrkiet.
Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse blev godkendt som paraplyorganisation for de tyrkiske menigheder i 2006.
”Det er et område, vi skal se på,” siger Christian Langballe, kirkeordfører for Dansk Folkeparti.
Kirke- og kulturminister Mette Bock vil ikke kommentere disse to forslag, mens forhandlingerne stadig pågår.