Fri abort er ikke en etisk holdning, vi kan acceptere. Det var budskabet i en erklæring, som Irlands to ærkebiskopper i denne måned sendte ud til landets katolikker. Om nogle uger skal irerne stemme om, hvorvidt deres abortlov, som er en af de strengeste i Europa, skal ændres, så indgrebet ikke kun er muligt, hvis kvindens liv er i fare. Og står det til de katolske overhoveder, bør afstemningen ende med et nej.
Erklæringen fra biskopperne er et nyligt eksempel på, hvordan den katolske kirke stadig kæmper mod lovliggørelsen af abort flere steder i verden. Men det er blevet en kamp, som foregår i mindre grad end tidligere og uden stor opbakning fra andre trossamfund, siger teologilektor på Aarhus Universitet Jakob Egeris Thorsen, der forsker i den katolske kirke.
”I Latinamerika og lande som Irland og Polen gør den katolske kirke, hvad den kan, for at påvirke lovgivningen, hvilket den ser som sin fornemmeste pligt. Men overordnet går udviklingen stort set kun én vej: Der bliver løsnet op på abortområdet, i takt med at den katolske kirkes indflydelse går tilbage, og at andre kirkesamfund også melder sig ud af debatten. Vi ser også, at den katolske kirke mange steder i Europa undlader at fokusere på spørgsmålet om abort. For hvis det gør kirken upopulær, er det bedre at tie stille.”
Mange større religioner som islam, jødedom og buddhisme har ikke en klar officiel holdning til abort, men består af skoler med forskellige opfattelser af spørgsmålet. De spiller derfor ofte en mindre rolle i abortdebatten end den katolske kirke, som har ét overhoved.
Ifølge Jakob Egeris Thorsen har de kristne kirkesamfund traditionelt haft den samme forståelse af menneskelivet som helligt fra befrugtningen, men fra 1960’erne stod den katolske kirke og forskellige frikirkegrupperinger i stigende grad alene i deres protest mod abort.
”Det skyldtes en ny mere pragmatisk forståelse af, at menneskelivets begyndelse, hensynet til kvinders selvbestemmelse og senere et samfundsmæssigt ønske om at kunne frasortere handicappede fostre. Den moderne tankegang brød igennem, og blandt andet den anglikanske og de lutherske kirker valgte at glide med strømmen,” siger Jakob Egeris Thorsen og tilføjer, at den ortodokse kirke også er imod abort, men i modsætning til den katolske kirke i mindre grad taler med én stemme og blander sig i politik.
Selvom mange katolikker i dag er for fri abort, er det ifølge Jakob Egeris Thorsen ikke muligt for den katolske kirke at skifte holdning.
”Det er den katolske kirkes lære, at livet starter fra undfangelsens øjeblik, og derfor vil en accept af abort være som at acceptere drab. I dag er det derimod helt normalt, at katolikker er uenige med den katolske kirke om mange ting, og de fleste følger ikke kirkens linje, hvad angår prævention og homoseksualitet. Men abort er faktisk et af de spørgsmål, hvor kirken har den største opbakning. Jeg vil tro, at 50 procent af alle katolikker er imod, hvoraf de fleste dog går ind for abort ved voldtægt,” siger han og tilføjer, at abort i den romerskkatolske kirke automatisk medfører en delvis udelukkelse fra kirken, men at pave Frans har gjort det lettere at få syndstilgivelse.
At den danske folkekirke ikke finder det nødvendigt at blande sig så meget i abortdebatten, skyldes den lutherske teologi, siger Ulrik Nissen, der er leder af Afdeling for Teologi på Aarhus Universitet og forsker i teologisk etik og bioetik. Med Reformationen indførte reformatoren Luther nemlig en toregimentelære, som var en skelnen mellem det verdslige og det åndelige, der betød, at man i mindre grad kunne lave lovgivning baseret på kristne normer og grundsyn.
”Det betyder, at de fleste lutherske folkekirketeologer vil sondre mellem deres teologiske og personlige holdning og de demokratiske forhold og frihedsrettigheder, der gælder i det politiske rum. Mange teologer vil stadig mene, at menneskelivet har en særlig værdighed fra undfangelsen, men de anerkender, at samfundet har indført fri abort,” siger han og tilføjer, at de kirkelige retninger i Danmark generelt ikke gør meget ud af at tale om abort.
”Der er en stor tavs gruppe, som har affundet sig med lovgivningen siden 1973, og så er der en mindre gruppe, der fortsat finder provokeret abort meget problematisk. Modstanden kommer især fra det konservative miljø, hvor man også finder mest støtte til antiabortforeningen Retten til Liv. Den katolske og ortodokse kirke vil også være imod, mens man inden for folkekirken kan forestille sig, at blandt andet Indre Mission og Tidehverv vil være overordnet kritiske, mens der formentligt blandt grundtvigianere vil være mere både og. Det kunne være interessant at undersøge, om der er disse forskellige tendenser,” siger Ulrik Nissen og minder om, at der blandt amerikanske protestanter stadig er udbredt kirkelig modstand mod abort i modsætning til i Europa.